Rd.PickNavnPositionCollege
131Daxton HillSMichigan
260Cam Taylor-BrittCBNebraska
395Zachary CarterDTFlorida
4136Cordell VolsonOTNorth Dakota
5166Tycen AndersonSToledo
7252Jeffrey GunterEDGECoastal Carolina

Bedste værdi: Tycen Anderson, safey, Toledo
Selvom Joe Burrow og Ja’Marr Chase løb med overskrifterne i fjor, var Lou Anarumos forsvar i høj grad medvirkende til, at Cincinnati Bengals avancerede til Super Bowl LVI. Særligt i slutspillet lykkedes Anarumo med at variere sit forsvars udtryk i en sådan grad, at selv Patrick Mahomes blev rundtosset i AFC-finalen. Med Tycen Anderson om bord får Anarumo endnu en streng at spille på, der kan gøre livet endnu surere for modstandernes kasteangreb. Anderson er utroligt eksplosiv og besidder en iøjnefaldende topfart, der gør ham i stand til at dække store dele af banen – såvel i den dybe opdækningszone som tættere på boksen. Han har – med andre ord – alle de atletiske evner til at kunne begå sig i NFL og med den rette træning – især i sin reaktionsevne – kan han blive en spændende hybridspiller.

Værste værdi: Zachary Carter, defensiv tackle, Florida
Det var forventet, at Mike Brown ville adressere den defensive linje, som har flere øjensynlige mangler – både i spillernes kvalitet og i bredden. Jeg mener bare ikke, at Zachary Carter er det rigtige match, når vi tager højde for Bengals’ udfordringer og division. Carter er først og fremmest en alsidig spiller, der har erfaring på tværs af den defensive linje. Han var også forholdsvis produktiv i Florida, hvor han leverede 17 sacks i sine fire sæsoner. Problemet er bare, at Carter mangler tyngde og vægt til at kunne begå sig i AFC-North som defensiv tackle, hvor du udelukkende står over for dygtige og hårdtslående løbeangreb. Jeg frygter ganske enkelt, at han vil blive overmandet i sine direkte dueller, når han spiller på indersiden, samt at han ikke er poleret nok til at kunne begå sig som EDGE-spiller. Og hvad er i givet fald fidusen med ham?

Samlet vurdering:
Grundlæggende har Cincinnati Bengals truffet mange kloge valg siden deres Super Bowl-optræden i februar-måned. Fokus var først og fremmest på at opgradere beskyttelsen af Joe Burrow, der tog flest sacks (51) af alle i fjor, hvilket man lykkedes med i free agency med tilføjelser som La’el Collins, Alex Cappa og Ted Karras. I draften rettede Bengals fokus på den anden side, hvortil man valgte fem forsvarsspillere ud af seks valg. Og med dygtige, alsidige atleter såsom Daxton Hill og Tycen Anderson på holdkortet får Lou Anarumo endnu bedre muligheder for at variere sin spillestil og opdækningsmønstre. Særligt Daxton Hill bliver interessant at følge, efter han etablerede sig som en hjørnesten i Michigans velspillende forsvar i fjor, hvor han førte an med flest interceptions og forsvarede kast. Og så er det værd at bemærke, at både Jessie Bates III og Vonn Bell har kontraktudløb efter næste sæson, hvortil Hill og Anderson kan blive deres afløsere. Jeg har imidlertid ikke fidus til hverken Cam Taylor-Britt eller Zachary Carter, hvilket trækker karakteren ned. Cam Taylor-Britt har uomtvistelige kvaliteter, når det kommer til at levere de potentielt kampafgørende øjeblikke, men han er ganske enkelt ikke dygtig nok i sin genkendelse af ruter og han har haft flere mentale udfald, som risikerer at koste endnu dyrere i NFL.  

Karakter: 7

Næste side: Hvordan navigerede Browns efter Watson-handlen?