7. RB Blair Thomas

New York Jets
1. runde, pick 2 i 1990

Der var engang, hvor man draftede runningbacks højt, og hvor det ikke var unormalt at en runningback blev valgt 1 eller 2. Det ser man ikke mere (klip til New York Giants 2018 og Saquon Barkley).

Jets var forelskede. Og deres crush hed Blair Thomas, der spillede for Penn State (sjovt nok lige som Barkley), hvor han havde smadret et hav af rekorder.

Men i NFL fik han aldrig succes. Han spillede for Jets i fire sæsoner, inden han blev sendt på porten og var omkring Patriots, Falcons og Panthers, inden han sagde farvel og tak.

Blair Thomas scorede 7 touchdowns på 7 sæsoner. 15 picks senere i 1990 valgte Dallas Cowboys en runningback ved navn Emmitt Smith. Det gik ham en smule bedre…

Næste side: Et Raiders Gallery af dårlige beslutninger