5. OLB Aundray Bruce

Atlanta Falcons
1. runde, pick nr. 1 i 1988

Nu bevæger vi os lidt ud i periferien af NFL-historien for de fleste danske fans, men Aundray Bruce er måske det største bust af alle af den simple grund, at Atlanta valgte ham først af alle spillere. Number one. Numero uno. Nummer et. Go figure…

Falcons havde set den succes Giants havde fået med Lawrence Taylor, og så i Bruce en spiller af samme støbning. Men der tog de alvorligt fejl.

Aundray Bruce fik aldrig nogen fast plads på holdet og kom kun ind i pass rush situationer, hvor han ikke havde nogen større succes. Faktisk gik det ham så ringe, at Falcons en overgang forsøgte at gøre ham til tight end.

Ikke bare skød Falcons helt forkert, men de kunne have valgt en af fem spillere, der senere kom i Hall of Fame: WRs Tim Brown og Michael Irvin, OLs Randall McDaniel og Dermonti Dawson eller RB Thurman Thomas.

Hvis de partout ville have en pass rusher, så havde Neil Smith (med pick 2 til Chiefs) nok været en bedre løsning.

Næste side: En tragisk historie