Vi markerer, at vi nu er tættere på konferencemesterskaberne end starten på College Football sæsonen ved at tage et blik på, hvordan sæsonen er forløbet indtil nu. Vi fokuserer både på trænere, hold og spillere, og så kommer vi til slut med et bud på en kommende vinder!
Største overraskelse blandt hold
Dette var faktisk en overraskende svær kategori at svare på, for flere hold har virkelig imponeret. Oppe i B1G West har headcoach Brett Bielema fået hævet niveauet for Illinois’ angreb, så det kvalitetsmæssigt begynder at nærme sig forsvarets styrke. Det har resulteret i en førsteplads i deres division og hele 6 sejre i en sæson, hvor bookmakerne inden sæsonen havde sat over/under på 5,5 sejre. På vestkysten har UCLA fortsat de imponerende takter og har endnu tilgode at tabe, hvilket også har medført en top 10 rangering på AP Top 25. Men sæsonens største overraskelse indtil nu skal findes i Knoxville, hvor Tennessee har chokeret alt og alle. Lutter sejre, endda fire over rangerede hold, har sat dem i spil til en tur i slutspillet, såfremt at de kan holde dampen oppe. Det må være de færreste der havde forudset det efter sidste år, hvor det blev til en record på 7-5 og et bowlnederlag til Purdue.
– Kasper Løwe Røder
Her vil jeg nævne Syracuse, som stadig er ubesejrede. De får nok ørene i maskinen næste gang på udebane mod Clemson, men hvis de slipper fra Death Valley med et positivt resultat, så vil det være lidt af en sensation. De har været hjulpet af en del hjemmeopgør tidligt i sæsonen, men sejren over NC State aftvinger respekt. Det er et meget upåagtet hold, som er svære ikke at holde af. TCU fortjener også lidt kærlighed. De er ligeledes ubesejrede, og selvom de havde et godt fundament og en del talent på holdet, så har de overrasket alligevel. Det blev særligt tydeligt, efter de tæskede Oklahoma. De er lige nu alene i front i en meget svær Big 12-division, og det bliver spændende, om de kan holde ved.
– Søren Martin Jørgensen
Største skuffelse blandt hold
På trods af at deres træner netop havde forladt dem til fordel for LSU, så var der generelt stor optimisme omkring Notre Dame takket være den nye headcoach Martin Freeman. Men det har været sparsomt med de store oplevelser i denne sæson. Et smalt nederlag i åbningskampen til Ohio State var ikke et forfærdeligt resultat – det var derimod et nederlag til Marshall den efterfølgende uge, og senest et nederlag til upåagtede Stanford på egen hjemmebane. Det var i øvrigt første gang i 12 forsøg mod Power 5 hold, at Stanford snuppede sejren. Selvfølgelig er det kun Freemans første sæson som headcoach, men med tanke på deres AP placering som nummer 5 inden sæsonen, så må skuffelsen være markant. Til slut en honourable mention til Brett Venables og Oklahoma, som også kandiderede til denne kategori.
– Kasper Løwe Røder
Det oplagte svar er simpelthen Notre Dame, der er en stor skole med et mægtigt football-program. At tabe hjemme til først Marshall og derefter Stanford er dybt kritisabelt. Mon ikke de savner Brian Kelly nu? Jeg havde ikke forventet, at Notre Dame ville blande sig om pladserne i slutspillet, men det her er alligevel en kæmpe overraskelse. Houston fortjener også at blive nævnt i denne kategori, da holdet var sat til at vinde AAC i denne sæson. Nu ligger de 3-3, selvom de faktisk er heldige, at det ikke er 2-4. Dana Holgorsen og Houston går lidt under radaren i forhold til hvor elendigt, det er, og deres sæson er vel ovre allerede.
– Søren Martin Jørgensen
Bedste offensive spiller
I et felt af mange, rigtig gode spillere, så skiller Ohio State quarterback CJ Stroud sig ud. 24 touchdowns med kun 3 interceptions til følge er det blevet til for Stroud, hvilket sender ham på en delt førsteplads hvad angår kastede touchdowns. Der er også argumenter for, at andre spillere bør vinde denne kategori, såsom Hendan Hooker fra Tennessee eller Blake Corum fra Michigan, hvis man ville gå udenom en quarterback. Dertil kommer det også, at Stroud endnu kun er blevet rigtig udfordret i første kamp i sæsonen mod Notre Dame. Men det kan man ikke klandre Stroud for, og hans niveau har indtil videre været så godt, at han har de bedste Heisman-odds bos bookmakerne samtidig med at mange mock drafts spår ham som første valg i næste års draft.
– Kasper Løwe Røder
Lige nu ligger den til Stroud, som dog også har de bedste arbejdsbetingelser. Jeg tror, at Ohio State-toget ruller videre, og at han ender med Heisman-trofæet også. Egentlig synes jeg, at Bryce Young præsterer lige så godt med et dårligere supporting cast, men pilen peger alligevel mod Stroud. Det bliver uomtvisteligt en quarterback, der vinder prisen og Heisman-trofæet også, men jeg havde ellers elsket at se en som Blake Corum vinde. Running backen fra Michigan er en dark horse til prisen, men det er blot ønsketænkning.
– Søren Martin Jørgensen
Bedste defensive spiller
Der har været flere forsvarsspillere i denne sæson, som alle har spillet på et rigtig højt niveau. Laiatu Latu har været en af de bærende kræfter på UCLA’s forsvar og har med sine 6,5 sacks på 5 kampe det største gennemsnit blandt alle. Lidt længere inde mod centrum af Los Angeles har USC’s Tuli Tuipulotu også gang i en voldsom sæson på den defensive linje. Men den bedste indtil nu er også ham, som der var de største forventninger til inden sæsonen. Will Anderson Jr. fra Alabama har fortsat på samme høje niveau som sidste år, og man egentlig godt argumentere for, at han er den bedste spiller blandt alle i College Football lige nu.
– Kasper Løwe Røder
Will Anderson Jr. sidder tungt på denne her indtil videre, og det er også med god grund. Jeg vil hellere fremhæve Ivan Pace Jr., der efter at have domineret MAC-divisionen i et par år er taget til Cincinnati for at danne en line backer-duo med sin egen bror, Deshawn Pace. Han er med i toppen hvad angår flest sacks, hvor han ligger sammen med Will Anderson. Det mest imponerende er, at han er den eneste line backer i landet, der har en rating på over 90.0 både i løbe- og kastespillet som forsvarsspiller. Der er ingen svage punkter at spore der.
– Søren Martin Jørgensen
Bedste træner
Som det ofte er med de bedste hold, så figurer de ofte flere gange på lister som denne. Josh Heupel har formået at sende Tennessee op blandt den absolutte top i College Football for første gang i mere end 15 år. Det er nok til at give ham prisen i min optik, selvom der også her har været godt med konkurrence, såsom Sonny Dukes, der i sin første sæson for TCU endnu tilgode at tabe.
– Kasper Løwe Røder
Det kan ikke være andre end Josh Heupel fra Tennessee. Det er magisk det, som der sker i Tennessee lige nu. Holder de dampen oppe, og det tror jeg afgjort, at de gør, så er prisen hans at tabe. Offensiven kan blive lige så mindeværdig som LSU’s i 2019 eller Alabamas i 2020, og det er virkelig underholdende football, som der bliver spillet. En honorable mention er Lance Leipold fra Kansas, der måske er ved at starte en ny æra i Kansas i sit andet år som head coach for Jayhawks. De startede 5-0, hvor de smadrede West Virginia og Houston på udebane, og så tog de sig af stærke Iowa State på hjemmebane. De tabte med en possession til TCU, som er divisionens stærkeste hold lige nu, og det er ingen skam. Basketball vil nok altid være større i Kansas, men football-programmet er så småt ved at rejse sig, ligner det.
– Søren Martin Jørgensen
Værste træner
Det må have været en glædens dag for fansene i Lincoln, Nebraska tilbage i september, da Scott Frost langt om længe var færdig som headcoach. Sæsonen nåede kun at være tre kampe gammel, da Frost fik sparket, men det var helt sikkert en beslutning, som var længe undervejs. Det var dog et nederlag på hjemmebane til Georgia Southern, som fik bægeret til at flyde over – en kamp, hvor de var favoritter med 21 point. At de var godt trætte af ham i Nebraska blev også markeret ved det faktum, at det beløb som skal betales til Frost, hvis Nebraska ville fyre ham, ville være blevet halveret hvis bare de havde ventet i 3 uger til.
– Kasper Løwe Røder
Brent Venables har slet ikke gjort noget godt for Oklahoma, og alt ser ud til at gå galt denne sæson. Forsvaret har været elendigt, selvom Venables kom til efter imponerende år som defensiv koordinator i Clemson. Deres sæson er ovre allerede, og programmet er for stort til at skulle se mod næste sæson midtvejs igennem. Jeg er også skuffet over Bryan Harsin i Auburn. Han kom til fra Boise State, hvor han endte med en record på 64-17. Indtil videre har det været en skuffelse, og præstationerne på banen lever ikke op til skolens ry. Det lader egentlig blot til at være et spørgsmål om tid, før Harsin får sparket, da tilliden for længst er trukket fra skolens støtter. De er formentlig allerede ved at finde afløseren, og så kan Harsin få lov at svede imens, men skuffende har han godt nok været.
– Søren Martin Jørgensen
Største overraskelse blandt spillere
Med tanke på de standarder, som Clemson har sat for dem selv i de forgangne år, så var sidste sæson lidt af en fuser. 3 nederlag og en kneben bowlsejr over Iowa State blev det til, og en del af årsagen til det sløve spil kunne efter min mening findes på quarterback positionen. DJ Uiagalelei havde svært i sidste sæson ved at udfylde de sko, som Trevor Lawrence efterlod, men i år har det været anderledes. Det tog ham kun fire kampe at slå sin touchdown-total fra sidste år (som dog også var lavt sat med 9 styks) og det er nu blevet til 17 touchdowns med kun to interceptions. Faktisk har han forbedret sig i næsten alle statistiske kategorier, og Clemson ligner nu igen et hold, som man skal tage seriøst i kampen om mesterskabet.
– Kasper Løwe Røder
Det er primært quarterbacks, hvor jeg er blevet overrasket. DJ Uiagalelei er blevet markant bedre og mere stabil, men jeg er også ret overrasket over, hvor god Bo Nix ser ud for Oregon, efter han kom til fra Auburn. Offensiven er sprudledende, og han leverer på et kontinuerligt højt niveau, som vi ikke har set før. Af wide receivers overrasker det mig også lidt, at Jalin Hyatt fra Tennessee er manden, som alle taler om. Han er eksploderet i denne sæson i et fantastisk Volunteers-angreb, og han har stjålet noget af spotlightet fra stjernerne hos eksempelvis USC eller Ohio State. Af negative overraskelser så synes jeg det er ærgerligt, at Spencer Rattler ser færdig ud i South Carolina. Det kunne måske have hjulpet hans karriere og ikke mindst mentale forfatning, men det er slet ikke tilfældet. Tænk at gå fra at ligne det første valg i draften til at være en dårlig quarterback i South Carolina.
– Søren Martin Jørgensen
Kommende vinder af mesterskabet
Tennessee har overrasket alt og alle, Ohio State ligner den sædvanlige offensive mastodont som vi kender, og Clemson har fået styr på quarterbacksituationen. Alligevel ender det hele sikkert med, at det igen i år bliver en kamp mellem Alabama og Georgia når landets bedste hold skal kåres. Alabama er sat i en ugunstig position, men kan dog trods alt styre deres egen skæbne hvis bare de vinder deres resterende kampe. Georgia er på cruisekontrol, og selv et nederlag i en potentiel SEC-mesterskabskamp mod Alabama vil ikke være nok til at holde dem ude af slutspillet. Selvom de endnu har tilgode at få noget modstand, så tror jeg at Georgia genvinder mesterskabet. De har fortsat hvor de slap fra sidste sæson, og med et Alabama-hold som bliver ved med at spænde ben for dem selv, så tror jeg ikke at nogen kan true dem.
– Kasper Løwe Røder
Jeg ønsker altid, at vi ser nogle “underdogs” komme langt, hvis de altså også kan bære det og ikke får gedigne tæv. Tennessee ligner oprigtigt et hold lige nu, der kan gå hele vejen. Det er lidt mit håb, men objektivt set tror jeg mest på Georgia, selvom de har mistet mange af sidste års forsvarsspillere. De ser stadig vanvittigt gode ud, og Stetson Bennett ser meget bedre ud som quarterback, hvilket også kun taler i deres favør. Det er også spændende at følge Ohio State, som indtil videre har været ustoppelige offensivt. Defensiven kan udfordres, men hvem kan egentlig følge med offensivt? I slutningen af november møder de Michigan på hjemmebane, som de har revanche til gode mod efter sidste år, og der vil de blive ordentligt testet. Jeg tror dog, at Georgia bliver back to back mestre i sidste ende.
– Søren Martin Jørgensen
