Efter tre år med Jon Gruden fremstår planen stadig uklar, og free agency i 2021 bød også på overraskende stor udskiftning på centrale positioner.

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft.

Vi er næsten halvvejs og kigger i øjeblikket på AFC West, hvor Las Vegas Raiders har været ganske aktive i free agency. Vi er dog på vej ind i år fire med Jon Gruden, og den store plan fremstår stadig noget uklar.

Nævneværdige afgange
OT, Trent Brown (Trade – Patriots)
C, Rodney Hudson (Trade – Cardinals)
G, Gabe Jackson (Seahawks)
WR, Tyrell Williams (Lions)
WR, Nelson Agholor (Patriots)
CB/S, Lamarcus Joyner (Jets)
DT, Maliek Collins (Texans)
TE, Jason Witten (karrierestop)
EDGE, Takk McKinley (Browns)
S, Erik Harris (Falcons)

Nævneværdige tilgange
EDGE, Yannick Ngakoue (2 år 26 millioner dollar)
C, Nick Martin (1 år, 1,75 millioner dollar)
WR, John Brown (1 år, 3,5 millioner dollar)
WR, Willie Snead (1 år, 0,9 millioner dollar)
RB, Kenyan Drake (2 år, 11 millioner dollar)
DT, Solomon Thomas (1 år, 3,25 milloner dollar)
DT, Quinton Jefferson (1 år, 3,25 millioner dollar)

Nævneværdige kontraktforlængelser
G, Richie Incognito (1 år, 2,1 millioner dollar)
G, Denzelle Good (2 år, 8,3 millioner dollar)
DT, Jonathan Hankins (1 år, 3,5 millioner dollar)
LB, Nicholas Morrow (1 år, 4,5 millioner dollar)
CB, Nevin Lawson (1 år, 1,9 millioner dollar)

Hvad er planen Jon Gruden?
Tre sæsoner. Tre missede slutspil. Jon Gruden-projektet hos Raiders er ikke blevet forløst endnu, og 2020 var også en skuffende sæson, hvor det længe så lovende ud, men det sluttede forfærdeligt.

Efter 10. spillerunde havde Raiders en 6-3 record og alle muligheder for at blande sig i AFC-halvdelens slutspilsræs. Angrebet var blandt ligaens bedste, og det bar holdet på trods af en ringe defensiv. Desværre faldt angrebets niveau i de sidste kampe, og med de defensive problemer in mente betød det, at Raiders kun lige akkurat kunne skrabe to sejre sammen i de sidste syv.

Der SKAL andre boller på suppen i 2021, og en slutspilsplads skal sikres, hvis ikke Gruden skal komme under gevaldigt pres. Forsvaret skal rettes op, og angrebet skal fastholde niveauet hele året. Spørgsmålet er så, om store udskiftninger, primært på angrebet, løser dem problemstilling.

Næste side: Stor udskiftning på den offensive linje

Alle holdanalyser:
NFC: DAL | NYG | PHI | WAS | ARZ | LAR | SF | SEA | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB 
AFC: BUF | MIA | NE | NYJ | DEN | KC | LVR | LAC | BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND| JAX | TEN