Steelers fans og fans af store hits kan glæde sig endnu mere til 2016 sæsonen. 38-årige James Harrison har endelig besluttet sig for at vende tilbage til sin 14. sæson i NFL.

Når alderen runder 38-år, så har de fleste NFL spillere stoppet karrieren, og dem der ikke har overvejer det. Det har James Harrison også gjort, men der er stadig i hvert fald ét år tilbage i outside-linebackeren.

Efter sæsonen sagde han, at han ville gennemgå et par måneders træning og så vurdere, om han ville være i stand til fysisk og mentalt at vende tilbage til endnu en sæson i NFL. På instagram offentliggjorde han svaret og skriver: “Jeg føler mig som en fin vin; bliver kun bedre med alderen”

 

Det var ellers en svær start på karrieren, da han de første par år kæmpede med blot at komme på et NFL hold efter ikke at være blevet draf. Endelig blev det til en plads, men det var primært som special teamer i et par år, inden han endelig blev starter i 2007. 

Han er den eneste tilbageværende profil tilbage fra det fantastiske forsvar, som førte til holdet dets seneste Super Bowl i 2008 sæsonen. I den sæson blev han også årets forsvarspiller efter 102 tacklinger, 16 sacks og 7 forcerede fumbles. Han har derudover været i pro-bowl 5 gange, og 2 gange er han blevet all-pro

Det er klart, at Harrison ikke er på det niveau længere, men han leverede stadig stabilt i 2015, hvor han bl.a. havde 5 sacks. I karrieren er han nu oppe på 76,5 sacks, og mangler 3 sacks for rekorden for flest sacks i en Steelers trøje. 

Han er ikke eneste veteran der vender tilbage, for 33-årige quarterback Bruce Gradkowski har fået en 1-årig aftale. Det bliver fjerde år i Pittsburgh, hvor han har ageret backup alle årene. I 2015 missede han dog hele sæsonen med en skulderskade, og i stedet var Landry Jones og Michael Vick backups.

Steelers var rygtet interesseret i at drafte en quarterback som konkurrence til Landry Jones, men da det ikke gik den vej, bliver det nu Gradkowski, som får chancen igen.

I’m reporting that @Steelers are re-signing QB @bgradkowski5 on Monday. He’ll compete with Landry Jones at backup. @SiriusXMNFL @NFLonFOX

— Alex Marvez (@alexmarvez) May 1, 2016