Quarterback-konkurrencen i Jacksonville har taget en interessant drejning.

Chad Henne starter for Jacksonville Jaguars i torsdagens kamp mod Carolina Panthers.

Den tredje pre-season-kamp er altid den vigtigste. Her tester holdet de spillere i første halvleg, som man også forventer kommer til at starte første kamp i grundspillet.
Derfor er det lidt overraskende, at Jaguars onsdag meldte ud, at Blake Bortlet starter kampen på bænken, mens Chad Henne er første man på banen.
Blake Bortles kommer dig ind senere i første halvleg og får lov at spille, inden holdene for alvor begynder at skifte ud og afprøve reserverne.
Jax træner Doug Marrone har ikke været tilfreds med Bortles indtil videre i træningskampene, og sagde efter sidste kamp, at han ledte efter den bedste spiller til at lede angrebet.


I de to første træningskampe er har Bortles ramt på 11 ud af 18 kast for 81 yards uden hverken touchdowns eller interceptions, mens Henne har ramt på 11 af 16 for 183 yards med et touchdown og nul interceptions.
Den tidligere Dolphins-quarterback Chad Henne har spillet 5 sæsoner i Jacksonville. Han startede 19 kampe og vandt kun 5 for Jaguars i 2012 og 2013. Herefter valgte holdet Bortles med det tredje pick i 2014-draften. Henne spillede de første tre kampe i 2014, inden han blev bænket til fordel for Bortles, og han har ikke startet en kamp for klubben siden.
Med en fin indsats i aften, er det meget muligt, at Chad Henne nu igen er den startende quarterback for Jaguars.