… Den er god nok. Aaron Rodgers får fornyet konkurrence i Green Bay.

Blake Bortles er ny mand i Green Bay, hvor han har skrevet under på en et årig aftale. I skrivende stund er lønrammen ikke blevet offentliggjort.

Dermed skærper Green Bay Packers konkurrencen til holdets vigtigste position. Det skal ses i lyset af den seneste tids rygter om Aaron Rodgers’ fremtid i NFL. Den forsvarende MVP er åbenlyst utilfreds med Packers’ spillerrekruttering – herunder valget af quarterback Jordan Love i fjor – og sin kontraktsituation.

I genkender formentlig Blake Bortles fra hans fem år i Jacksonville, hvor han kastede 17.646 yards og 103 touchdowns, hvilket er næstflest i Jaguars’ relativt korte historie.

Men livet i Florida var ikke just en dans på roser for Bortles, der også bliver husket for et hav af personlige fejl og begrænsninger i kastespillet, der i sidste ende kostede ham jobbet. I de seneste to sæsoner har Bortles ageret både anden- og tredjemand for Los Angeles Rams.

Blake Bortles har en fælles fortid med Packers’ offensive koordinator Nathaniel Hackett, der bestyrede Jaguars’ angreb fra 2016-2018.