Americas Team edition
I denne uge vil jeg tage et kig på tre spillere fra et af de mest interessante hold der spiller i ligaen i år. Dallas Cowboys har altid og vil altid være et hold der deler vandene, og det er så sandelig også tilfældet i denne sæson.

kct_week08

Holdet mistede deres Pro Bowl QB T. Romo for første halvdel af sæsonen, grundet en rygskade. For mange hold ville dette være et dødsstød, men så trådte D. Prescott ind på banen. Han har spillet på et ekstremt højt niveau og har været sikkerheden selv.

Man skulle tro at det ville være sæsonens højdepunkt for Cawboys holdet, men nej. Dette er ikke tilfældet når man drafter, den mest Pro ready RB siden A. Peterson, Eziekel Elliot. Elliott har været et bæst på banen. Han har løbet fuldstændig som det passer ham mod et hvilket som helst hold han stilles foran, intet lader til at kunne stoppe den mavebluse bærende RB fra Dallas.

Sidst men ikke mindst har vi en af de bedste WR i ligaen som desværre har stået på sidelinjen det meste af sæsonen. Dez Bryant er ikke blevet omtalt så meget i år, af åbenlyse grunde, men manden er den store trussel ned af banen når han kommer tilbage i spilleuge 8.

KEEP
Mens disse tre spillere måske ikke lader til at være svære at placere, så er der en beslutning som kan ændre alles meninger ud fra et fantasy perspektiv. Af denne grund, som jeg kommer ind på senere, vælger jeg at beholde D. Bryant. Det kan virke helt absurd at foretage det valg, eftersom manden kun har spillet godt i to af årets kampe så langt. Men han kan stadig spille som en top-3 WR når han er skadesfri. Udover at være en helt fantastisk WR så vil Cowboys løbespil åbne op for kastet. Modstandernes hold bliver simpelthen nødt til at respektere løbet meget mere end de har gjort det i tidligere sæsoner, og dette kan give D. Bryant mange flere 1on1 matchups, som han helt sikkert vil udnytte til sin fordel. Ligaens bedste O-Line, en af ligaens bedste RBs og evnerne til at være en af de bedste WR i ligaen er grunden til jeg beholder D. Bryant på mit hold.

CUT
Manden jeg vælger at smide på porten i denne omgang er desværre Dak Prescott. Før I lukker ned for denne artikel, kalder mig for en lallende amatør og aldrig nogensinde vender tilbage til denne artikelserie så lad mig forklare. Jeg har bestemt ikke lyst til at smide ham på porten, og under alle andre omstændigheder ville jeg heller ikke gøre det, men jeg baserer denne beslutning på at T. Romo vender tilbage som holdets startende QB i uge 9 mod Browns. Jerry Jones sagde efter T. Romos skade at det stadig er hans hold, og uanset hvordan D. Prescott spiller så vil Romo få sin plads tilbage når han er klar. Prescott har godt nok givet Jerry Jones noget at tænke på i disse 6 uger, men uanset om beslutningerne har været gode eller dårlige så plejer Jerry Jones at holde sit ord. Tager man det i betragtning så mister D. Prescott al sin værdi om 2 uger og af den grund bliver jeg nødt til at lade ham gå.

TRADE
Dette er, endnu engang, ikke et valg jeg har lyst til at træffe men omstændighederne dikterer at jeg gør det. E. Elliott, der lige nu snitter 18FP pr. kamp, er et monster med bolden i hånden. Han er fantastisk til at løbe bolden, han er glimrende til at gribe bolden og han er virkelig god til at blokke på passing downs. Disse tre kvaliteter gør at Cowboys på intet tidspunkt er nødt til at tage ham af banen, og hold nu op hvor udnytte E. Elliott dette til det yderste. Effekten af dette, i fantasy sammenhæng, er at du på det nærmeste kan trade dig til et helt nyt hold i stedet for Elliott. Hans værdi er indtil nu kun overgået af D. Johnson fra Cardinals og dette har jeg bestemt i sinde at udnytte. Udover at Elliott har al værdi i verden, så har både D. Prescott og D. Bryant ikke ret megen værdi, og med det i tankerne vælger jeg at sælge Elliott til højest bydende.

Er du enig eller uenig? Hvordan ville du have placeret de tre spillere? Giv din mening til kende i kommentarfeltet her nedenunder

Skrevet af Jannick Teige (Dynasty 2544)

1 KOMMENTAR

  1. Afhængig af roster størrelsen, men er Dak din starter, så er du desværre forceret til at holde fast i ham. Det kan ikke forsvares at dumpe Dak med Romos skrantende helbred. Du leger med ilden og kan nemt komme til at at stå med dilleren i postkassen når Romo (sansynligvis) får et skrald igen og går ned med endnu en skade. På trods af talent, så er Romo som porcelæn. Man må droppe en anden spiller end Dak, hvis Romo skal samles op.