Vi er kommet til den helligste uge i football-kalenderen – Draften er nær. Siden november har jeg nørdet igennem med de talenter, der bliver draftet torsdag, fredag og lørdag, og her kan I se, hvem jeg tror mest og mindst på. Desuden er der en kort beskrivelse af de fleste spillere.

Årets runningbackårgang har én klar og lysende stjerne efterfulgt af en 5-8 ganske stærke talenter og så nogle spillere, der mest af alt virker som atletiske langskud, reserver eller rollespillere.

Den lysende stjerne:

1. Saquon Barkley, Penn State, 6’0 233lbs – Forventes draftet i: Top 10
Sammenligning: En større og stærkere LeSean McCoy

Saquan Barkley ses som den bedste runningback i draften af mere end 90% af alle analytikere og det er der en grund – Han er freaking awesome.

Barkley er elektrisk når han løber bolden, han er elektrisk når han griber bolden og han er som et lille ekstra krydderi elektrisk på returns. Barkley er en ganske tung og stærk runningback, men hans atletiske formåen er på niveau med Darren Sproles-typerne. Eneste ting, der tæller ned er, at han nogle gange går for meget efter det store spil i stedet for at få de 5-6 yards, der er blokeret.


Den stærke gruppe bagved Barkley:

2. Ronald Jones II, USC, 5’11, 205lbs – Forventes draftet i: 2. runde
Sammenligning: Den runningback, Lions troede, Ameer Abdullah var.

Han bevæger sig godt og hans evne til at læse blokeringerne er generelt fin, om end han til tider søger lidt for meget på ydersiden. Hos USC blev han ikke brugt så meget i kastespillet, men jeg synes ikke, at hans hænder så dårlige ud, når han fik chancen. En af de største bekymringer omkring runningbacken er, at han udsætter sin ikke særlig store krop for mange store hit – også når det ikke er nødvendigt. Skader har dog ikke været et problem i college.

Jones blev skadet på sit første løb i 40-yarderen til Scouting Combine og derfor ved vi ikke eksakt, hvor atletisk han er.

3. Derrius Guice, LSU, 5’10½, 224lbs – Forventes draftet i: -2. runde
Sammenligning, typemæssigt: Marshawn Lynch

Guice var i meget af sin karriere backup til Jacksonville Jaguars’ Leonard Fournette, men i 2017 fik han chancen som starter. Desværre var han en del skadet, og det er der ikke noget odiøst i, når man løber bolden, som Guice gør det.

Guice baserer sit spil på power og på den måde minder spillestilen lidt om Marshawn Lynch. Niveauet forventer jeg dog ikke nærmer sig, men Guice skal nok alligevel blive en god NFL-runnningback

4. Sony Michel, Georgia, 5’10½, 214lbs – Forventes draftet i: 2.runde
Sammenligning, typemæssigt: Dalvin Cook-light

Til Combine testede han ikke voldsomt godt, men hans vision er godt, og han er ikke typen, der begynder at løbe baglæns. Michel løber ikke igennem folk, men han er ganske fin til at undgå folk i open field. Han har dog gennemsnitlig topfart.

Jeg tror på, at Michel bliver en fin/god startende runningback i NFL, hvis han får styr på sine fumbles. Mit gæt er, at han bliver en light-version af Dalvin Cook.

5. Kerryon Johnson, Auburn, 5’11½, 213lbs – Forventes draftet i: 2.-3.runde
Sammenligning, typemæssigt: Le’Veon Bell med lidt andre styrker

I college havde Kerryon Johnson en lidt anderledes løbestil – en løbestil der minder en del om den tålmodige stil, Le’Veon Bell praktiserer i NFL. Auburn-runningbacken viste dog ikke samme fremragende hænder, vision eller evne til at skifte retning, men i stedet har han en virkelig stærk krop, der samtidig er ganske eksplosiv. Kerryon Johnson vil ikke være stærk til at undgå modstandere i backfielden. NFL.com sammenligner Johnson med Tevin Coleman, men det er jeg ikke rigtigt enig i.


Solide talenter:

6. Royce Freeman, Oregon, 5’11½, 229lbs – Forventes draftet i: 3.-4. runde
Sammenligning: Jordan Howard

Royce Freeman vinder ikke ved at løbe udenom folk med fart, og han vinder ikke på at igennem dem med umenneskelig styrke. Royce Freeman er den stabile runningback, der er god til nok at vinde ved at gøre det simple.

Royce Freeman er den, der har den klareste sammenligning i denne runningbackklasse.

7. John Kelly, Tennessee, 5’10, 216lbs – Forventes draftet i 3.-4.runde
Sammenligning, typemæssigt: Giovanni Bernard

John Kelly stod lidt i skyggen af Alvin Kamara hos Tennessee, men Kelly fik alligevel også nogle muligheder. Egentlig minder de lidt om hinanden, da de begge har fremragende balance og den viser sig især i måden hvorpå de kan holde balance gennem kontakt og taklinger. Kelly er dog mindre stærk til at læse blokeringerne mellem tackles og Kamara er også noget mere eksplosiv end Kelly.

8. Nick Chubb, Georgia, 5’11, 227lbs – Forventes draftet i: 2.-4. runde
Sammenligning: Jonathan Stewart

Nick Chubb var ganske heftigt rekrutteret ud af high school, og han gjorde forrygende i sit første år i college, men i år to pådrog han sig en knæskade, der også påvirkede ham igennem 2016-sæsonen.
I 2017 lignede han mere sit gamle jeg og han løb med god power og viste fine cuts. Til Combine viste han sig desuden fint frem på trods af, at han vejer en smule mere end mange af de andre runningbacktalenter.

9. Rashaad Penny, San Diego State, 5’11, 220lbs – Forventes draftet i: 2.-4. runde
Sammenligning, typemæssigt: Rashard Mendenhall

Nogen snakker om Penny som en spiller, der fortjener at gå i bunden af første runde eller i starten af anden runde, og jeg forstår det ikke. Jeg ser Penny som en spiller, der er fin nok til at undvige lidt taklinger og han har fint fart og kan for så vidt også godt følge sine blokere. Men han er ikke noget specielt som runner, og hans pass protection er så skidt han ikke skal regne med at være på banen på tredje down.


Atleter og rollespillere:

10. Bo Scarbrough, Alabama, 6’1½, 228lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Sammenligning, typemæssigt: En fattig, fattig mands Adrian Peterson

Alabama sprøjter bare store atletiske runningbacks ud som om det var ingenting, og Bo Scarbrough er den næste i rækken. Scarbrough har haft nogle problemer med skader, hans balance er ikke perfekt og han løber ikke med den power, han kan. Bo Scarbrough er et upside-pick, hvis der er et.

11. Kalen Ballage, Arizona State, 6’1½, 228lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Ballage er en ganske god atlet og han er samtidig stor for en runningback at være, men allerede i college havde han halvsvært ved at producere, fordi hans evner inden line of scrimmage virker mangelfunde. Især virker det til, at hans vision har mangler.

12.Mark Walton, Miami, 5’9½, 202lbs – Forventes draftet i: 3.-6. runde
Sammenligning, typemæssigt: Theo Riddick eller James White

Med disse to sammenligninger er det tydeligt, at Walton nok primært kommer til at tjene sine penge i kastespillet, hvor han dygtig til at hjælpe sin quarterback i flatten og på andre småruter.

13. Akrum Wadley, Iowa, 5’10, 194lbs – Forventes draftet i: 4.-6.runde
Hvis Akrum Wadley skal vinde en enkelt pris blandt årets runinngbackklasse, er det prisen for den runningback, der er værst i pass protection. Han er nok den værste i den facet af spillet i de fem år, jeg har kigget efter collegetalenter. I løbespilet er han brugbar, men det bliver næppe til mere end en reserverolle i NFL.


Tror ikke meget på dem:

14. Chase Edmonds, Fordham, 5’9, 205lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

15. Nyheim Hines, North Carolina State, 5’8½, 198lbs – Forventes draftet i: 3.-6. runde
Sammenligning, typemæssigt: Tyler Ervin

Hvis football gjaldt om at løbe hurtigt i en lige linje, så ville Nyheim Hines være en kommende stjerne. Desværre spiller han meget langsommere på banen, både som runningback og som returner. Nyheim Hines’ collegekampe virkede som en kopi af Tyler Ervins i mine øjne.

16. Justin Jackson, Northwestern, 5’11½, 199lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

17. Ito Smith, Southern Miss, 5’8½, 200lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

18. Josh Adams, Notre Dame, 6’1½, 213lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

Hvis du vil vide mere om årets runningbacks, kan du lytte til Gul Klud-podcastet “Det Ovale Kontor”, hvor Teis Joranger, Mathias Sørensen og jeg går mere i dybden med årets draft. Afsnittene kan findes på SoundCloud eller i din normale podcast-app.