Vi kommer højst sandsynligt ikke til at se Nick Chubb løbe bolden igen i 2023, da han pådrog sig en meget alvorlig knæskade i mandagskampen mod Steelers.

Meldingerne går på, at Nick Chubb har overrevet flere ledbånd i det ene knæ. Cheftræner Kevin Stefanski har også bekræftet, at holdet ikke forventer at have ham tilbage igen i denne sæson.

Chubb blev skadet på et løb i andet quarter, hvor Minkah Fitzpatrick ramte ham lavt, hvilket sendte Chubb ud i en meget ubehagelig position, og det er ikke et spil man har lyst til at se mange gange. Hvis det har interesse, kan man se spillet herunder:

Nick Chubb har før overrevet en hel del ledbånd i knæet i college, hvilket var samme knæ som han beskadigede i denne kamp. Det bringer selvfølgelig nogle bekymringer med sig. Kan han klare to så voldsomme skader i samme knæ, og så stadig være på højeste niveau i NFL?

Vi må håbe på det bedste for Clevelands superstjerne