Den defensive tackle er landet i prekær situation. En kvinde har anklaget Panthers-spilleren for et såkaldt Class C-overfald.

Butler er blevet anklaget for smide en drink i ansigtet på en kvinde og have skubbet hende ned ad en trappe på en natklub i Dallas. Det meddelte politiet i Dallas tirsdag aften amerikansk tid.

Der er endnu ikke rejst sigtelse i mod spilleren, men politiet er i gang med at efterforske anklagerne. Ifølge offeret fandt hændelsen sted d. 14. juli, og hun meldte sagen d. 19 juli.

“Offeret sagde, at hun var involveret i et verbal skænderi med den mistænkte, da den mistænkte smed en drink i ansigtet på hende og skubbede hende. Offeret led ikke fysisk skade under denne hændelse. Offeret angav den mistænkte som Vernon Butler, men gav ikke andre identificerende informationer,” udtalte politiet.

Panthers ser tiden an

Panthers har endnu ikke kommenteret sagen, da de selv er i gang med at indsamle oplysninger om sagen. Klubben ønsker først at kommentere, når den har det fulde overblik over sagen. Det meddeler Panthers’ PR-ansvarlige, Steven Drummond.

Stilhed fra Butler

Vernon Butler mødte i dag op til Panthers’ træningslejr, men har endnu ikke snakket med pressen.

Bliver Butler dømt, risikerer han at få en bøde på $500, hvilket ikke er meget for en NFL-spiller. Men med Goodells historie i disse sager må Butler forvente at straffen falder hårdere fra NFL end civilsamfundet. Standardpraksissen for denne type overfald er seks kampe uden løn. Hvis anklagerne holder stik, er det endnu en dårlig sag i en efterhånden lang række for NFL.

Butler blev valgt i første runde af draften i 2016 efter en imponerende karriere hos Louisiana Tech, men har endnu ikke helt formået at leve op til den status.