Sjældent har en rookie været så dominerende i sin første sæson som Nick Bosa, og hans Super Bowl-præstation fortjener virkelig anerkendelse. Her får du en tanke til præstationerne på både angreb og forsvar for de to Super Bowl-deltagere.
Kansas City Chiefs – San Francisco 49ers (31-20)
Chiefs’ angreb: Den offensive linje bør være fokuspunkt nummer et i off season
Mahomes bar endnu en gang holdet, da det gjaldt i de døende minutter, men Chiefs’ angreb havde store problemer de første tre og et halvt quarter. Den store årsag til det var, at den offensive linje blev spist i en sjældent set grad. Hver gang Chiefs ønskede at kaste bolden mere end 5 yards ned ad banen, havde Mahomes en eller to mand i ansigtet. Specielt venstre tackle Eric Fisher og de to guards Stefen Wisniewski og Laurent Duvernay-Tardif havde en lang dag på kontoret. Angrebet er Chiefs’ største styrke, og det skal det blive ved med at være. Derfor bør de investere i forbedringer på den offensive linje i den kommende off season, så angrebet og Mahomes kan få lov til at folde sig ud.
49ers’ forsvar: Nick Bosa er et monster
En af grundene til, at Chiefs’ offensive linje havde det svært, var Nick Bosa. Førsteårsspilleren var fuldstændig ustoppelig og var reelt banens bedste spiller. Havde 49ers vundet Super Bowl, havde han fortjent MVP-titlen. I alt nåede Bosa op på 12 pressures, og Eric Fisher havde intet modsvar mod Bosas iver, teknik og short area quickness. Det er meget sjældent at se en rookie være så dominerende i sin første sæson, og det bliver meget interessant at se, hvor meget Bosa kan løfte niveauet, mens NFL-erfaringen stiger i de kommende år.
Chiefs’ forsvar: Chris Jones må ikke blive free agent
På Chiefs’ forsvar er de to store profiler. Tyrann Mathieu og Chris Jones. De to betyder utroligt meget for holdet og forsvaret, og i Super Bowl 54 var det sidstenævnte der stjal de fleste overskrifter. Det var ikke den mest produktive dag som pass rusher, da 49ers-angrebet generelt hurtigt fik bolden ud af hænderne på Garoppolo, men Jones agerede i stedet volleyballspiller ved line of scrimmage. Den 198cm høje defensive tackle havde konstant hænderne oppe i Garoppolos kastebaner, og i alt slog Jones tre kast ned. Specielt situationen på en anden down og fem med lidt over fem minutter igen af fjerde quarter ved stillingen 20-17 til 49ers var kampafgørende. George Kittle var helt fri bag Jones’ store luffer, og havde forlænget 49ers’ drive og taget yderligere afgørende tid af uret. I stedet puntede 49ers kort efter, og så kunne Chiefs tage en 24-20 føring, som 49ers aldrig kom tilbage fra. Chris Jones har kontraktudløb om en måneds tid, og Chiefs bør gøre alt, hvad der står i deres magt for, at han stadig er Chiefs spiller til efteråret.
49ers’ angreb: Vi ved stadig ikke, om Garoppolo er god nok
Jimmy Garoppolo spillede overordnet set en udmærket kamp fra 49ers. Der var lige en dum interception i første halvleg, men ellers ramte han på det meste og holdt 49ers fint kørende. Lige indtil der for alvor var brug for ham i hvert fald. For da 49ers havde allermest brug for deres quarterback til at lave nogle spil, så kom de bare ikke, og hans afgørende misser til Emmanuel Sanders gjorde ondt. Det er ikke fair at give ham skylden for nederlaget, men hvis man ser mere langsigtet på sagerne, kan man stille spørgsmålstegn ved, om han har vist nok til, at man tror på, han kan bære holdet mere, når forsvaret og løbeangrebet uundgåeligt falder lidt i niveau over de kommende år? Det har han ikke helt overbevist mig om endnu, men måske kommer det i 2020, hvor han forhåbentligt får sin anden fulde sæson i Shanahans angreb.
– Teis Joranger
