Kicker Blair Walsh har skrevet kontrakt med klubben, han hjalp i slutspillet sidste år

27 yards. Så langt var det field goal, der ville sende Minnesota Vikings videre i slutspillet og sensationelt slå Seattle Seahawks ud.
“Piece of cake” tænkte de flest. “Game over” tænkte andre. Men de kom hurtigt på andre tanker…
For Blair Walsh missede sparket.
Dermed vandt Seahawks kampen 10-9 over Vikings, og nedturen for Blair Walsh begyndte.


Efter et fire brændte field goals og fire brændte extra point sidste år blev han fyret, og Vikings hentede den omvandrende sparkesvend Kai Forbath ind.
Blair Walsh skrev ikke under med andre klubber. Men det har han gjort nu.
Og ironisk nok er det med netop Seattle Seahawks.
Om de følte, at de skyldte ham en tjeneste, skal jeg lade være usagt, men nu får han mulighed for at få karrieren tilbage på sporet.
Seahawks har i forvejen Steven Hauschka som kicker, men efter en ustabil sæson fra ham, er der nu kamp om kickerpladsen hos en af favoritterne til Super Bowl 52… der skal spilles i Minnesota.
At se Seahawks i Super Bowl i Minnesota med Blair Walsh, der afgører kampen. Det ville være dobbelt ironi. Og direkte ondt!