De tre øverste picks i NFL draften på torsdag, ja faktisk de første fem, er meget attraktive, og flere klubber byder sig til.

Chicago Bears vælger først. De tager quarterback Caleb Williams. Så meget ligger fast. Men hvad sker der fra pick 2 til 5?

Washington Commanders har pick 2, New England Patriots pick 3, Arizona Cardinals pick 4, Los Angeles Chargers pick 5, og de er alle i spil til at indgå en handel med quarterback-hungrende klubber, der først drafter senere.

Det er især New York Giants på pick 6, Minnesota Vikings på 11, Denver Broncos på 12 og Las Vegas Raiders på 13, som er interesserede i at komme højere op i rækkefølgen, så de kan vælge fremtidens quarterback.

læs også: Sådan drafter holdene i første runde

De tre mest attraktive spillere er Drake Maye, Jayden Daniels og JJ McCarthy, hvor de to førstnævnte forventes at gå i top 3, og sidstnævnte derfor kan blive valgt så højt som på pick 4… hvis Cardinals ønsker at trade.

Læs også: Gul Kluds mock draft – Sådan ser vi første runde

Og rapporterne (eller rygterne) om klubber, der forsøger at handle sig ind i top 3 står i kø her dagen før første runde løber af stablen.

Her får du det hurtige overblik:

Raiders headcoach Antonio Pierce var træner for Jayden Daniels tre år på Arizona State universitetet, og Raiders har angiveligt tilbudt Commanders en handel for pick 2… som Commanders har afvist.

En enkelt – tvivlsom – journalist fra Minnesota mener at vide, at Vikings og Patriots har en handel på plads for pick 3. Det skulle inkludere Vikings pick 11 og 23 plus 1. og 2. runde næste år.

New York Giants er forelskede i quarterback Drake Maye og har forsøgt at indgå en handel med New England Patriots for pick 3. Det vil dog inkludere, at Commanders tager Jayden Daniels – og ikke Maye – på pick 2.

Arizona Cardinals har pick 4 og er ikke afvisende overfor en handel, men de vil vente til de tre første picks er fortetaget, før de tager beslutningen. Det kunne tilgodese Giants på 6 eller Vikings 11, der måske gerne vil op og have JJ McCarthy.

En vild trevejs-handel har været på tegnebrættet, hvor Chargers, Vikings og Cardinals byttede picks, men den virker ikke længere realistisk.

Og alle de andre:

Jacksonville Jaguars på pick 17 har ikke brug for en quarterback, men er vilde med receiver Malik Nabers. Ham får de ikke udenfor top 10, så afhængig af, hvordan brikkerne falder, så kunne de lave en trade op i draften.

Chicago Bears har pick 1 og pick 9, men kun to picks i draften udover det. De kunne tænkes at trade pick 9 for at få flere picks i de senere runder.

Tennessee Titans har pick 7. De fleste forventer, at de tager en offensiv tackle og forstærker den offensive linje. Men der ligger mange klubber bag ved dem, der kunne tænkes at ville trade op.

Det samme gælder Atlanta Falcons på pick 8. De fleste eksperter forudser, at de drafter hjælp til forsvaret efter tre år i træk at have en angrebsspiller højt. Men en trade er bestemt ikke umulig.

New York Jets har pick 10. De ligger et godt sted, hvor Vikings 11, Broncos 12 og Raiders 13, måske alle vi op for at få en quarterback. Det kunne være Bo Nix, Michael Penix Jr., eller JJ McCarthy, hvis han falder dertil.

Læs også: Hvornår drafter dit hold. Her er alle picks for alle hold.