I de seneste to år, har han har været mere i medierne for alt det, der sker udenfor kridtstregerne end for sine catches og touchdowns. Nu kan Antonio Brown være på vej tilbage til NFL.

Det lufter han i hvert selv på Instagram, hvor han til et billede kort bare skriver Big 4X soon, der indikerer, at han er klar til sit fjerde hold, eller måske allerede har en forhåndsaftale på plads.

Vis dette opslag på Instagram

Big 4X Soon #CallGod

Et opslag delt af AB (@ab) den

Den snart 32-årige receiver begyndte karrieren i Pittsburgh Steelers, og fik tvunget sig ud af sin kontrakt og skrev i stedet under med Oakland Raiders. Opholdet blev dog kortvarigt. Efter flere mærkelige udtalelser, in-fight med trænere og ledere, samt en underlig fodskade blev han fyret, inden han havde spillet sin første kamp for klubben.

Brown skiftede til Patriots, og her blev det til et historisk kort samarbejde med Tom Brady, der dog kastede et touchdown til den kontroversielle receiver, inden han igen blev fyret på grund af anklage om en voldtægt.

Siden er der fulgt flere andre mærkelige episoder, og han er blandt andet anklaget for både røveri og vold, som han dog for nyligt i en høring har erklæret sig uskyldig i.

Hvordan den høring og eventuelle retssag ender, kan naturligvis have indflydelse på Antonio Browns håb om en tilbagevenden til NFL.

En af de klubber, der er nævnt som en mulig arbejdsgiver er Washington Redskins, men også Russell Wilson og Tom Brady har bevaret et venskab med Brown, der potentielt kunne føre til et samarbejde på banen også.