De 32 NFL-hold har indtil 2. maj til at beslutte, om de vil forlænge kontrakten med ét år for de spillere, der er valgt i første runde af draften i 2021.
Jacksonville Jaguars åbnede draft-ballet i 2021 med quarterback Trevor Lawrence, og New York Jets og San Francisco 49ers fulgte trop med Zach Wilson og Trey Lance. Men de tre går en meget forskellig fremtid i møde. Lawrence får et femte år lagt til sin rookie-kontrakt, mens de to andre allerede er tradet og er free agents efter sæsonen.
Sammen med de 29 andre spillere fra første runde i 2021 går de nemlig nu ind i deres fjerde NFL-sæson, og som tidligere første-runde-valg ligger der en option for klubben til at forlænge kontrakten fra de normale fire år til fem år.
Det ekstra kontraktår er først gældende for 2025-sæsonen. Muligheden for at forlænge kontrakten kaldes “5th year option”, og klubberne har til og med 2. maj til at beslutte, om de vil indfri optionen.
Hvis klubben ikke vælger at indfri optionen, så er spilleren fritstillet efter den kommende sæson og fri til at skrive under med alle andre klubber.
Hvem er berettiget til 5th year options for NFLs 2021 draft?
Flere spillere er ikke aktuelle til en 5. års option. Raiders har fritstillet OT Alex Leatherwood, mens Lions allerede har forgyldt Penei Sewell med en kæmpe kontrakt, og Ravens har forlænget WR Rashod Bateman.
Du kan løbende følge med i her, hvilke hold, der benytter deres 5th year option, og hvad det ekstra år koster klubben (eller ville have kostet).
PICK | HOLD | SPILLER | POS. | VÆRDI | FORLÆNGET |
1 | Jaguars | Trevor Lawrence | QB | $25,7 mio. | Ja |
2 | Jets | Zach Wilson | QB | $22,4 mio. | Nej – Tradet |
3 | Cowboys | Trey Lance | QB | $22,4 mio. | Nej – Tradet |
4 | Falcons | Kyle Pitts | TE | $10,9 mio. | Ja |
5 | Bengals | Ja’Marr Chase | WR | $21,8 mio. | Ja |
6 | Dolphins | Jaylen Waddle | WR | $15,6 mio. | Ja |
7 | Lions | Penei Sewell | OT | $19,0 mio. | NY KONTRAKT |
8 | Panthers | Jaycee Horn | CB | $12,5 mio. | Ja |
9 | Broncos | Patrick Surtain II | CB | $19,8 mio. | Ja |
10 | Eagles | DeVonta Smith | WR | $15,6 mio. | Ja |
11 | Steelers | Justin Fields | QB | $25,7 mio. | Nej – Tradet |
12 | Cowboys | Micah Parsons | EDGE | $21,3 mio. | Ja |
13 | Chargers | Rashawn Slater | OT | $19,0 mio. | Ja |
14 | Jets | Alijah Vera-Tucker | OG | $15,3 mio. | Ja |
15 | Jaguars | Mac Jones | QB | $25,7 mio. | Nej |
16 | Cardinals | Zaven Collins | EDGE | $13,3 mio. | Nej |
17 | Free Agent | Alex Leatherwood | OT | FRITSTILLET | FRITSTILLET |
18 | Dolphins | Jaelan Phillips | EDGE | $13,3 mio. | Ja |
19 | Commanders | Jamin Davis | LB | $14,5 mio. | Nej |
20 | Chiefs | Kadarius Toney | WR | $14,3 mio. | Nej |
21 | Colts | Kwity Paye | EDGE | $13,4 mio. | Ja |
22 | Titans | Caleb Farley | CB | $12,5 mio. | Nej |
23 | Vikings | Christian Darrisaw | OT | $16,0 mio. | Ja |
24 | Steelers | Najee Harris | RB | $6,8 mio. | Nej |
25 | Jaguars | Travis Etienne | RB | $6,1 mio. | Ja |
26 | Browns | Greg Newsome II | CB | $13,4 mio. | Ja |
27 | Ravens | Rashod Bateman | WR | $14,3 mio. | NY KONTRAKT |
28 | Saints | Payton Turner | EDGE | $13,4 mio. | Nej |
29 | Packers | Eric Stokes | CB | $12,5 mio. | Nej |
30 | Bills | Gregory Rousseau | EDGE | $13,4 mio. | Ja |
31 | Ravens | Odafe Oweh | EDGE | $13,3 mio. | Ja |
32 | Buccaneers | Joe Tryon-Shoyinka | EDGE | $13,3 mio. | Nej |
Hvordan udregnes løn for NFLs 5th year option?
I modsætning til tidligere er størrelsen af 5. års kontrakten ikke længere afhængig af, hvornår man blev draftet, men i stedet udregnet efter spilletid og Pro Bowls.
Samtidig er lønnen på 5. års kontrakten nu også fuldt garanteret, i det øjeblik klubben og spilleren har underskrevet optionen.
Flere Pro Bowls:
Spillere, der er udpeget til to eller tre Pro Bowls, vil være berettiget til en femte-års grundløn svarende til franchise-tagget på deres position (gennemsnit af de fem højest-lønnede).
1 x Pro Bowl:
Spillere, der er udpeget til præcis én Pro Bowl vil være berettiget til en femte-års grundløn svarende til transition-tagget på deres position (gennemsnit af de 10 højest-lønnede).
Spilletid:
Disse spillere vil være berettiget til en femte års grundløn beregnet ud fra gennemsnittet af den 3. til 20. højeste løn på deres position i løbet af de seneste fem sæsoner, forudsat at antallet af snaps spillet gennem deres første tre sæsoner opfylder et af de følgende tre kriterier:
-75 % eller mere i to af deres første tre sæsoner
-Et gennemsnit på 75 % eller mere over alle tre sæsoner
-50 % eller mere over alle tre sæsoner
Fritstillet
Spillere, der er blevet fritstillet, er fritaget for femte-års option. Også selvom de har fået kontrakt hos en ny klub. Spillere, der er tradet indgår stadig i ordningen, og spillerens nye klub skal tage stilling til, om de vil forlænge ham.
Andre
Spillere, der ikke opfylder nogen af ovenstående krav, vil være berettiget til en femte års grundløn beregnet ud fra gennemsnittet af den 3. til 25. højeste løn på deres position over de seneste fem sæsoner.