Køb NFL GamePass
Forside Trades Trade! Broncos prøver lykken med Zach Wilson

Trade! Broncos prøver lykken med Zach Wilson

0

Tre dage før draften har Jets og Broncos lavet en handel, der sender quarterback Zach Wilson og et syvenderundevalg til Denver for et valg i sjette runde af draften.

Først var der Russell Wilson. Nu er der Zach Wilson.

Der har længe været spekulationer om quarterback Zach Wilsons fremtid – eller mangel på samme – hos New York Jets. Og her tre dage før draftens første runde er der så kommet en afslutning på Wilsons eventyr hos Jets. Det tidligere andetvalg i draften fortsætter karrieren hos Denver Broncos, hvor han erstatter Russell Wilson, der blev fyret tidligere på foråret.

Få NFL GamePass til 999,-

Som en del af handlen betaler Jets halvdelen af Wilsons garanterede løn for den kommende træningslejr.

Zach Wilson bliver nu en del af et quarterback-ensemble i Denver, der udover Wilson tæller Jarrett Stidham og Ben DiNucci. Det er dermed langt fra sikkert, at Broncos nu afholder sig fra at drafte en quarterback i første runde. Men det giver dem flere muligheder, og sikrer, at de ikke behøver at handle op i draften, hvis der ikke er en quarterback, de elsker.

Og er der nogen, der med god selvtillid kan sige, at han kan fikse Wilson, så er det Broncos-træner Sean Payton.

Skiftet kommer næsten præcis tre år efter, at Jets valgte ham med pick 2 i NFL Draften i 2021. Den 24-årige quarterback bliver sendt til Denver sammen med et syvende-runde pick i bytte for et sjette-runde pick i den kommende draft. Det vil sige, vi allerede lørdag ved, hvilke to nye NFL-spillere, der indgik i handlen.

Wilson, der har en imponerende evne til at improvisere, men har haft det svært i det etablerede angrebsspil og fik det aldrig til at fungere for Jets. I 34 kampe fordelt på tre sæsoner ramte han kun på 57 % af sine kast med 23 touchdowns og 25 interceptions.