Meget passende skal AFCs to mest talentfulde hold sent i aften afgøre, hvem der skal repræsentere konferencen i Super Bowl, når New England Patriots tager imod Pittsburgh Steelers. Det er Belichick og Brady mod Big Ben, AB og Bell.

Det kan lyde som en vaskeægte kliché, men der er lagt op til football fra øverste hylde, når vi i nat skal finde vinderen af AFC. New England Patriots skal i sin sjette AFC-finale møde Pittsburgh Steelers hjemme på Gillette Stadium. Patriots er favorit, men Steelers er fantastisk kørende efter ni sejre på stribe. På angrebet virker runningback Le’Veon Bell ustoppelig, wide receiver Antonio Brown er muligvis den bedste på positionen, mens vi alle véd, hvad Ben Roethlisberger kan præstere. På samme tid er forsvaret giftigt med en atletisk front-syv. New England er ikke på nogen overkommelig opgave, men med den bedste head coach/quarterback-duo nogensinde i Bill Belichick og Tom Brady, vil det være overraskende, hvis hjemmeholdet ikke revancherer nederlaget fra sidste års konference-finale i Denver. Se med fra klokken 00.40 på Tv3+.


Et mangehovedet angrebsmonster
Patriots-angrebet er ganske enkelt forrygende, hvilket især skyldes de mange strenge, det har at spille på. Tom Brady er kendt som en quarterback, der med en kirurgisk præcision piller modstanderens forsvar fra hinanden med kast på fem til 15 yards. Men som Brady viste i Divisionsrunden mod Houston Texans, er han langt mere end det. Flere gange leverede han dybe kast, deriblandt på 48 og 45 yards til Julian Edelman og Chris Hogan. Houston fokuserede netop på at stoppe New Englands frygtindgydende korte kastespil, og i stedet straffede Brady dem ned ad banen. I denne sammenhæng har han også to fysisk stærke mål i Michael Floyd og tight end Martellus Bennett.


Det var et eksempel på angrebets alsidighed. Den finder vi også inden for det korte kastespil, hvor quarterbacken både har utroligt hurtige og hårdt kæmpende Edelman, slot-receiver Danny Amendola og de to vævre runningbacks, Dion Lewis og James White, der har hænder, som de fleste receivere ville misunde. Brady gør (ved hjælp af offensive coordinator Josh McDaniels) et mesterligt job med et isolere playmakerne over for linebackere eller i andre fordelagtige matchups. Her kommer Pittsburghs’ Ryan Shazier til at spille en enorm rolle med sine forrygende instinkter.
Den firedobbelte Super Bowl-vinder klarer sig dog ikke på egen hånd, da han har en sand bulldozer i backfield. Runningback LeGarrette Blount har præsteret over al forventning i denne sæson med 18 touchdowns til følge. Med sin fysiske løbestil tilføjer han en essentiel balance til angrebet, der ikke kan undervurderes. Er der ikke fokus på Blount, kan han hurtigt blive den helt store angrebsprofil. Patriots har også muligheden for at variere løbespillet ved at bruge Lewis, der med sine hurtige fødder og retningsskift komplementerer 120 kilo tunge Blount. Den startende runningback spillede en meget begrænset rolle mod Texans, men det skyldtes, at han ikke var på 100 procent grundet sygdom. Han skulle være tilbage på fuldt blus i nat.
For et år siden blev New Englands offensive linje ydmyget af Denver Broncos, der uhyggeligt ofte var i Bradys ansigt. Quarterbacken fandt først rytmen i AFC-finalen, da det var for sent, og så måtte Patriots se Super Bowl hjemme fra sofaen. Belichick og Co. hentede Dante Scarnecchia tilbage efter to års pension til at træne den offensive linje, og det har givet pote. Marcus Cannon er pludselig en af de bedste højre tackles i NFL, mens resten af linjen er super solid. Jadeveon Clowney og Whitney Mercilus gav dog linjen problemer i første halvleg sidste weekend, og det skal Patriots undgå mod Steelers’ velspillende front-syv.
Steelers har genfundet forsvaret
Siden nederlaget til Dallas Cowboys i 10. spillerunde, hvor Prescott og Elliott scorede 35 point, har Pittsburghs forsvar spillet på et højt niveau. Det er især takket være storspil fra en forrygende linebacker-gruppe. Ryan Shazier og Lawrence Timmons komplementerer hinanden formidabelt indvendigt. Shazier er den unge playmaker med en vild evne til at kreere turnovers. Han er ekstremt hurtig og atletisk, og kommer som tidligere nævnt til at spille en stor rolle, når Brady anvender sine runningbacks og Edelman i kastespillet.


Timmons er forsvarets leder og har med sine mange års erfaring en skyhøj spilforståelse, der er guld værd i gigantiske kampe som denne. På ydersiden udgør Bud Dupree og og James Harrison en powerfuld duo til at komme efter quarterbacken. Især 38-årige Harrison spiller på et beundringsværdigt højt niveau.
Mod Kansas City tillod Pittsburgh blot 61 yards langs jorden. Det skyldes selvfølgelig, at Shazier og Timmons er rigtig dygtige til at stoppe løbet, men også, at den defensive linje er blevet bedre og bedre i løbet af sæsonen. Hullet efter skadede Cameron Heyward er svært at fylde fuldstændig, men med stærke Stephon Tuitt, der er en top 15 hvis ikke en top 10 (3-4) defensive end, har fraværet ikke været så markant som frygtet. Rookie-nose tackle Javon Hargrave er i konstant forbedring og rigtig solid mod løbet, mens L.T. Walton gør det okay, når han er på banen. Alt i alt en over middel defensiv linje.
Mens styrken hos Steelers-forsvaret ligger fremme nær line of scrimmage, er der ikke helt samme kvalitet længere tilbage. Secondaryen er bedre, end det har været tilfældet de seneste år, men det er stadig en gruppe, der må karakteriseres som middelmådig. De to rookies, cornerback Artie Burns og safety Sean Davis, har begge været et friskt pust, men de begår stadig fejl på grund af deres manglende erfaring i Steelers’ defensive scheme. Cornerback Ross Crockrell passer godt ind i systemet, da han er en solid zone-corner, mens safety Mike Mitchell er fin både i mod løbet og kastet. Hans kompromisløse spillestil er et vigtigt element til de bagerste geledder. Pittsburgh dækker zone størstedelen af tiden, og derfor bliver spillerne sjældent udstillet enkeltvis, men hvis Brady får tiden til at skære igennem forsvaret med sin kliniske præcision, bliver det en lang aften for Burns og Co.


Bell er den tålmodige dræber på et eksplosivt angreb
Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte med Steelers’ fantastiske angreb. Eller jo, det gør jeg. I de ti år jeg har fulgt NFL, har ingen runningback efterladt mig mere imponeret, end Le’Veon Bell har de seneste to måneder. 178 yards har Bell akkumuleret per kamp i de seneste otte opgør. Fuldstændig uhørt. Runningbacken løber med en utrolig tålmodighed, hvor han venter på sine blokeringer og eksploderer igennem hullet, når han ser det. Bell har en forrygende balance, der kombineret med en undervurderet fysik gør ham vanskelig at tackle. Han er desuden stærk i kastespillet og kunne sagtens gå som en wide receiver. Der er ingen tvivl om, at Patriots-forsvarets vigtige opgave bliver at begrænse Bells indflydelse på opgøret.


Flere angreb har dygtige runningbacks, men mangler et fornuftigt kasteangreb til at bakke det op (Læs især Texans, 49ers, Bills). Det problem har Steelers dog ikke. Ben Roethlisberger er en af de bedste quarterbacks i NFL, og han har æren af at kaste til den nok bedste wide receiver i NFL, Antonio Brown. Big Ben har ikke haft nogen sæson på linje med de tre andre signal-callers i konference-finalerne, og han har især leveret nogle dårlige præstationer på udebane. Men vi ved, at han til hver en tid kan spille op med de bedste, og han plejer at være på toppen, når det virkelig gælder. Roethlisbergers tendens til at kaste interceptions er bekymrende, når han står over for et forsvar, der scorer højt på at levere i de afgørende situationer. Ud over fantastiske Brown, der bruges i alle facetter af kastespillet, har Big Ben også en lovende slot-receiver i Eli Rogers, mens han sender et par dybe skud efter Sammie Coates eller Darrius Heyward-Bey per kamp. Jesse James er en pålidelig tight end, men det er tydeligt, at quarterbacken savner mere eksplosive Ladarius Green, der har misset de første to slutpilskampe med en hjernerystelse.
Steelers har en offensiv linje, vi simpelthen ikke nævner ofte nok. Linjen er en af de bedste i ligaen, og det er en fornøjelse at se, hvordan Villanueva, Foster, Pouncey, DeCastro og Gilbert har tilpasset sig Bells ventende løbestil. Det kræver, at femkløveren holder deres blokeringer i ekstra lang tid. Fantastisk. Samtidig er enheden rigtig dygtig til at beskytte Big Ben, hvilket kan blive et problem for et Patriots-forsvar, der har vanskeligt ved at skabe pass rush.
Usexet, men ekstremt solidt Patriots-forsvar
Det manglende pass rush er uden tvivl den største udfordring for hjemmeholdets forsvar, der ellers ikke har mange svagheder. Trey Flowers og Jabaal Sheard er New Englands bedste på det punkt, da de er de eneste med eksplosiviteten til at gøre en forskel. Den erfarne duo, Rob Ninkovich og Chris Long, lever mere på deres teknik, og derfor spiller de ikke den store rolle i forhold til at kreere pass rush. Til gengæld er linjen stærk mod løbet med store Alan Branch og atletiske Malcolm Brown i midten. Rookie-defensive tackle Vincent Valentine har også vist prøver på sine evner som stopklods.
En anden grund til, at Patriots er dygtige til at stoppe løbet, er linebacker Dont’a Hightower. Selvom han ikke har helt den samme alder som Timmons på den anden side, er han forsvarets leder og har sin helt store styrke i løbespillet og som blitzer. Derudover har Hightower fået en lovende makker på løbedowns i rookie Elandon Roberts, der ikke er bange for at levere onde hits. Linebacker-gruppen indeholder desuden rolle-spillere som Shea McClellin og Kyle Van Noy, som tjener deres penge på tredje down og special teams. New England har ikke tilladt en spiller at løbe for over 90 yards i de seneste 24 kampe.
New England-forsvarets helt store styrke ligger i bagenden, der i mine øjne er blandt de bedste i NFL. Den vrimler måske ikke med de helt store stjerner. Og så alligevel. Malcolm Butler har lagt lag på lag efter sin Super Bowl-vindende interception for to år siden. Han er nu en af de bedste cornerbacks i NFL, og med Butler i opdækning er ingen bolde lette at gribe som receiver. Samtidig er Devin McCourty en top-safety med de samme forcer som Seahawks’ Earl Thomas. McCourty har ikke den helt samme acceleration og rækkevidde som Thomas, men hans overblik og spilforståelse er af højeste klasse. Ved siden af Butler bliver solide Logan Ryan bedre og bedre, mens strong-safety Patrick Chung både kan hjælpe til i løbetspillet og er fornuftig i opdækning. En undervurderet facet af gruppens spil er deres fremragende evne til at tackle. Secondaryen har tilladt færrest yards efter catch i hele NFL.


Jeg har min frygt på New England-forsvarets vegne, da Steelers er det klart bedste angreb, man har mødt hele sæsonen. Sidst Patriots mødte et godt angreb, scorede Seattle 31 point i et nederlag på Gillette Stadium. Jeg kunne sagtens se en gentagelse for mig.
Afgørende matchup
Puha. Det er en fantastisk football-kamp, vi har i vente, så der er en hel masse, jeg kunne tage fat på. Steelers’ linebackere i zoneopdækning over for Julian Edelman og Patriots dygtige receiving-backs kommer til at være ekstremt afgørende. Pittsburgh elsker at stå tilbage i zonerne og holde receiverne foran sig for at undgå de store spil, hvilket giver en del frie rum til hjemmeholdets hurtige profiler. Her bliver det afgørende, hvor dygtige specielt Timmons og Shazier, men også de defensive backs er til at tackle. Edelman og Lewis er et mareridt én-mod-én, men med god coaching kan man nå langt.
På den anden side af bolden er det interessant, hvordan New England tager sig af Pittsburghs giftige RB/WR-duo. Le’Veon Bell skal holdes nede så meget som muligt. Det er ikke muligt at holde ham fra at lave spil, men kommer han i nærheden af sit snit på 178 scrimmage yards, betyder det, at gæsterne kontrollerer kampen, og så ser det svært ud for Patriots.
Og hvordan vælger hjemmeholdet at håndtere Brown? I 2015-sæsonens åbningskamp fik Malcolm Butler ene og alene opgave at dække AB. Det klarede Butler fornuftigt, men alligevel endte stjerne-receiveren med 133 yards og et touchdown. Butler har forbedret sig markant siden da, men jeg tror, det vil være en dødssynd at gentage den samme strategi. AB skal nok få et par direkte dueller med Brown, men jeg forventer Logan Ryan og en safety på receiveren i det meste af opgøret. Ligesom med Bell kan du ikke holde Brown helt ude af en kamp, men så længe du undgår de store spil i de afgørende momenter, er du nået langt som forsvar.
Vigtige skader
Patriots: Hjemmeholdet kunne ikke være mere klar. Der har været tvivl om receiverne Chris Hogan og Malcolm Mitchell samt linebacker Dont’a Hightower, men de skulle alle begge være ‘good to go’. Hogan vil dog ikke være på 100 procent.
Steelers: Gæsterne har døjet med sygdom hos en håndfuld spillere i løbet af ugen, men det største spørgmål er, om tight end Ladarius Green er klar efter den hjernerystelse, der har holdt ham ude i de to slutspilskampe.
Seneste møde
New England og Pittsburgh mødtes midtvejs i sæsonen på Heinz Field, hvor Patriots sejrede relativt komfortabelt med 27-16. Steelers var uden Ben Roethlisberger og forsvaret bed ganske godt fra sig.
Vi skal helt tilbage til 2004-sæsonen (januar 2005) for at finde det hidtil eneste slutspilsopgør mellem Tom Brady og Big Ben. Det var, nøjagtig som i nat, konference-finalen og i Steelers-quarterbackens rookie-år. New England vandt 41-27 og avancerede til Super Bowl. hvor Philadelphia Eagles blev besejret.


Samlet vurdering
Jeg er overbevist, om at vi har en sand slutspilsklassiker i vente. Det er to hold med fantastiske angreb og velforberedte forsvar med playmakere, der kan straffe selv de mindste fejl. New England er fremragende på hjemmebane, men har tabt tre slutspilskampe hjemme i Foxborough siden 2009-sæsonen, og Steelers har en rigtig god chance for at snuppe sejren.
Sjældent har jeg været mere i tvivl om, hvilket hold der snupper sejren og min affektion for Patriots hjælper heller ikke. Det er tæt på et ‘coin toss’ i mine øjne. Jeg går dog med overraskelsen og en sejr på 30-27 til Pittsburgh Steelers.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER