Fremtidens stjerner: De bedste tight ends i draften

0

Adam Trautman, Dayton

? år
195cm
112kg
2019 stats:
70 grebne bolde for 916 yards og 14 TDs (11 kampe)

Prøv NFL GamePass gratis

Kort om Trautman
Adam Trautman var en 0-stjernet recruit ud af high school, der sad udenfor i første år af college og så ellers spillet alle kampe siden. Dayton er en meget, meget lille skole i college-football, og Trautman skulle efter sigende være den første Dayton-spiller, der har været inviteret til college footballs største all star-kamp, Senior Bowl, siden 1972.

Styrker og svagheder

StyrkerSvagheder
HøjdeErfaring mod reelt niveau
DrøjdeRuter
Antagede atletiske evnerEvnen til at læse huller i opdækningen
Fine hænder

De første fire virker som de fire stærkeste tight ends i min bog, men der dukker ofte tight ends op fra de rigtig små skoler – i år er en af de skoler Dayton, der ikke er blandt de 120+ skoler i FBS-divisionen.

Det kan være svært at vurdere spillere i disse divisioner, men Adam Trautman virker som et fint talent, der især har de fysiske evner til at få succes i NFL. Derudover synes jeg, at han griber bolden fint.

De største betænkeligheder består i, at han ikke har vist evnerne til at finde de frie rum ved at læse opdækningen, selvom han burde have overskud til dette set i lyset af, at han atletisk er bedre eller større end mere eller mindre alle modstandere gennem hans collegetid.

Lidt som Pinkney længere oppe i artiklen ser Trautman endnu ikke ud til at have et stort eller poleret rutetræ.

Opsummering og system
Trautman er denne tight end-klasses atletiske wild card fra et lavere niveau. Som hos de andre tight ends bliver Scouting Combine super vigtig. Blokeringsspillet er ikke specielt godt, men uanset om Trautman skal bruges i kastespillet eller i blokeringsspillet, kræver det, at talentet udvikles en del af NFL-holdet, der ender med at vælge ham.

Systemmæssigt bør han kunne udvikles i et hvilket som helst system, men det forventelige potentiale virker størst i angreb, der kaster bolden mere end de løber den.

Forventet valgt: Hvem ved? 2. runde til 5. runde

Næste side: Lille og atletisk tight end fra Washington