Cole Kmet, Notre Dame

21år
195cm
115kg
2019 stats:
43 grebne bolde for 515 yards og 6 TDs (10 kampe)

Kort om Kmet
Kmet startede med at spille både baseball og football hos Notre Dame, og spilletid blev der mest af på skolens baseballhold i 2017. Først i 2019 fik Kmet en stor rolle for Notre Dame. Det skete efter, at Kmet faktisk pådrog sig et brækket kraveben til en træning i august og vendte tilbage fem ugers tid senere.
Egentlig havde Cole Kmet først meldt ud, at han ville tage sin senior-sæson med hos Notre Dame, men pludselig havde han skiftet mening og tilmeldte sig draften.

Styrker og svagheder

StyrkerSvagheder
HænderBalance
StørrelseMiddelmådig atlet
Ok i blokeringsspillet Erfaring
Funktionelle styrke

Cole Kmet er en tight end, der ser rigtig god ud, når han stiger ud af holdbussen, og på banen er størrelsen tydeligt en fordel i blokeringsspillet og som et stort mål i kastespillet. Kmets funktionelle styrke er også fin, omend han har det med at blive skubbet en del baglæns af defensive linjefolk i blokeringsspillet.

Kmets bedste våben i kastespillet, er hans ganske store og sikre hænder, men atletisk mangler han de atletiske evner til for alvor at true bagrummet bag linebackers i NFL.

For at en spillertype som Cole Kmet ikke udelukkende ender som en blokerende tight end, er han nødt til at have en form for atletiske evner, og det har han heldigvis også. På et tidspunkt i draften vælges Randy Moss’ søn, Thaddaeus Moss, og han forventes udelukkende at blive en blokende tightend, fordi han er langsom. Så begrænset er Cole Kmet trods alt ikke.

Kmet har alle – eller næsten alle – forudsætningerne til at kunne blive en lidt old school startende tight end, men for at blokeringsspillet skal retfærdiggøre, at han ikke kan true mere i kastespillet, så kræver det umiddelbart, at Kmets balance forbedres, da balancen giver ham problemer med at få justeret til modstanderen og komme i de helt rigtige positioner.

Opsummering og system
Overordnet set er Kmet en ret alsidig tight end, der bør passe ind i det fleste angreb. Man kan måske ikke bruge ham så meget væk fra den offensive linje i slotten, da han næppe har atletiske evner som en en Jimmy Graham eller Travis Kelce. Tvivlen om de atletiske evner gør også, at combine bliver vigtig for Kmet, der ikke må have en dårlig fremvisning i Indianapolis.

Systemmæssigt er Kmet ret old school, og man behøver ikke opfinde den dybe tallerken for at få ham til at passe ind. Med lidt udvikling kan han blive en ret fin blokeringsspiller også, og så har vi en ret komplet tight end, der kan starte på de fleste angreb i ligaen.

Forventet valgt: Sent i 2. runde eller 3. runde. Kan falde længere med en skuffende Combine.

Næste side: Sikre hænder og god fysik hos Jared Pinkney