Brycen Hopkins, Purdue

23 år
192cm
109kg
2019 stats

61 grebne bolde for 830 yards og 7 TDs (11 kampe)

Kort om Hopkins
Brycen Hopkins spillede allerede kampe i sit første år hos Purdue og fulgte op med fire år derefter. Tight ends bruges generelt mindre i college end i NFL, og derfor fik Hopkins først sit rigtige statistiske gennembrug i år.
Hopkins far, Brad Hopkins, blev valgt som offensiv tackle af Houston Oilers med 13. valget i første runde af 1993-draften.

Styrker og svagheder (Ikke lavet)

Styrker Svagheder
Ruter Blokeringsspillet
Fine atletiske evnerStyrke
Evnen til at sætte sig mellem zonerFysisk pres tidligt på ruter
Ok hænder
Fin størrelse

Første tight end i draften kan meget vel blive Brycen Hopkins fra Purdue.

Modsat en del af de andre tight ends i denne artikel, har Hopkins en god evne til at sætte sig mellem zoner i midten af banen, hvilket er en evne, som rigtig mange quarterbacks nyder godt af. Det var noget af det, Jason Witten var super stærk til for Cowboys igennem mange år. Denne evne hænger lidt sammen med Hopkins’ ruter, som sjældent breakes hen i områder, hvor der står en forsvarsspiller for at tage imod ham.

De atletiske evner betyder rigtig meget for tight ends, og de reelle atletiske evner bliver slået mere sikkert fast ved Scouting Combine i nær fremtid, men umiddelbart har Brycen Hopkins fine atletiske evner til både at komme hurtigt af linjen og til at true rummet bagved linebackere.

Brycen Hopkins har enkelte bolde, som man ville ønske, at han greb, men overordnet er hænderne fine, og den tidligere Purdue-spiller hiver det meste ind, hvis bolden ligger fornuftigt.

Selvom Hopkins formodes at være en god atlet, ses han ikke som en type, der kommer til at brænde banen af a la Evan Engram eller lignende, og når han skal væk fra line of scrimmage kan han sænkes ganske meget af en fysisk CB eller LB på linjen – omend det kan være lidt farligt, hvis ikke det lykkedes at skabe kontakt med tight enden.

Herover er blokeringsspillet noteret som en svaghed, fordi Hopkins nok aldrig bliver en decideret blocking-TE. Omvendt er Hopkins ikke decideret dårlig modsat en spiller som f.eks. Jimmy Graham eller som Hunter Bryant, der er en af de tight ends nævnt senere i denne artikel.

Opsummering og system:
Hvis man skal opsummere, så er Brycen Hopkins en tight end, der med tiden kan bidrage med en del i kastespillet uden at være en håbløs blocker. Potentialet er nok ikke til at blive en top 5-tight end, men det får vi at se til Scouting Combine. Hopkins må dog forventes at kunne blive en fin startende tight end i NFL.

Brycen Hopkins er nok ikke en tight end for alle – for eksempel har jeg svært ved at se ham i Seattles løbefokuserede angreb eller hos Buccaneers, hvor Bruce Arians primært bruger tight ends til at blokere i kastespillet.

Udover de to hold ser jeg ikke nogle systemer, der bør udelukke Hopkins, men Kevin Stefanski mangler en tight end i Browns og Redskins mangler også en tight end, så der kan jeg godt se ham ende på et tidspunkt i anden runde.

Forventet valgt: 2.-3.runde

Næste side: Stort og stærk tight end fra Notre Dame