Jake Fromm, Georgia

21 år
188cm
100kg
2019 stats:
Ramte på 181 ud af 291 kast (62.2%)
2.615 yards, 24 TDs og 7 INTs (14 kampe)

Kort om Fromm
Jake Fromm har spillet alle sine tre sæsoner for Georgia. Han tog over som starter i sin første sæson i college, da Jacob Eason blev skadet i første spillerunde. Siden sad han på jobbet uden at misse en kamp. I sin første sæson førte han Georgia til finalen, som de dog tabte til Alabama. I de andre to år har Georgia været et stabilt top 10-hold, men dog uden at nå slutspillet. Fromm har statistisk set leveret tre sæsoner, der alle ligner hinanden en del.

Styrker og svagheder

StyrkerSvagheder
Processing speedBevægelighed
Få fejl i sine beslutningerArmstyrke og armtalent
Bevægelser i lommenKast over 10 yards
Improvisation

Jake Fromm er for mit vedkommende en af de letteste quarterback-evalueringer i år. Hvad, han kan og ikke kan, er ret tydeligt, og han vil ikke være en mand, som vil være noget for alle.

Fromm er først og fremmest en rigtig klog quarterback, som læser banen godt, slipper af med bolden i tide og tager mange gode beslutninger. Der er meget få store fejl, og han er næsten aldrig skødesløs med bolden. Hvis du beder ham om at læse en linebacker og kaste en af to ruter, så tager han de rigtige valg, rettidigt næsten hver gang.

At tage rigtige beslutninger er dog ikke alt, og Fromms fysiske talent er bare ikke ret stort. Han er ikke super mobil, selvom han i de små bevægelser indenfor lommen egentlig bevæger sig udmærket og viser evne til at træde op i lommen. Han er dog ikke en mand som kan løbe selv, og han er ikke god udenfor lommen. Derudover er hans arm virkelig ikke ret imponerende. Der er ikke meget saft og kraft i den højrearm, og på kast over 10 yards bliver alt meget uimponerende. Det manglende armtalent og den manglende bevægelighed gør, at han ikke kan skabe ret meget på egen hånd, hvis der opstår noget uforudset på spillet.

Det skal også siges, at selvom han ofte tager gode beslutninger, så bliver det også ofte for konservativt, og han tør sjældent at flytte bolden ned ad banen, selv når der er brug for det, eller der er en 50/50 mulighed. Der mangler et naturligt playmaker-gen.

Opsummering og system
Kort sagt er Fromm en klog quarterback, der uden tvivl vil imponere trænere i interviews. Holdene skal dog vurdere, om hans fysiske begrænsninger er for store til, at han bliver en funktionel quarterback, der kan løfte et hold. I min optik vil han godt kunne starte i ligaen uden at blamere sig selv, men han løfter ikke et hold, og han ligner mere en kvalitetsbackup eller en under middel starter, når jeg ser på hans spil.

Grundet hans manglende arm, når han skal kaste ned ad banen, så bør man bygge et quick passing west coast eller spread angreb til ham, hvor han kan bruge sine evner til at læse banen og hurtigt komme af med bolden. Derudover har han brug for nogle gode playmakers omkring sig, da det uventede og spektakulære næppe kommer fra hans arm.

Forventet valgt: Anden runde

De bedste spillere i draften: QB, RB, WRTE, OT, IOL, IDL, EDGELBCB, S