Køb NFL GamePass
Forside Fantasy Fantasy: Klar, Parat, Start – Week 12

Fantasy: Klar, Parat, Start – Week 12

0

kps_week12

Årets bedste NFL-dag!
Så står der spilleuge 12 på kalenderen. Thanksgiving torsdag har allerede sparket ugen igang og hvis du ligesom os nød kalkun i selskab med gode venner og/eller familie så er det næsten uanset fantasy resultater den bedste NFL-dag på året. I år med tre kampe, hvoraf i hvert fald to af dem var yderst fantasy relevante. Første kamp mellem Lions og Vikings var lidt af en fuser både underholdningsmæssigt og set med fantasy briller.
Derimod var der rigtig mange point at finde i både Cowboys-Redskins og i Colts-Steelers, hvor både Elliot, Prescott, Cousins, Reed, Bell og Brown var i hopla.
Mange spillere er derfor allerede brugt og du sidder måske i en situation, hvor din modstander allerede har fået mange point og derfor skal dine spillere levere. Vi er her endnu engang for at prøve at hjælpe dig igennem denne uges matchup, for det er i disse sidste tre uger inden slutspillet at alt skal sættes ind.

Prøv NFL GamePass gratis

Ugens fidus:

Thomas Rawls – RB Seahawks
Sidste år tog Rawls ligaen med storm, inden skader satte en stopper for hans fremragende sæson.
I år var det så meningen han skulle være den nye Beast Mode, men efter at have været lidt involveret i de første par uger, kom endnu en skade. Nu er han tilbage igen og i sidste uge fik han 88 yards samlet. Måske ikke en stor præstation i sig selv, men rookien CJ Prosise var også startende RB og Rawls blev først bedt om at være førende RB da Prosise blev skadet. I denne uge er Rawls starter og det endda uden den store konkurence. Seahawks skal i denne uge en tur til Tampa Bay og forsøge at følge op på en flot sejr over Patriots. Buccaneers har ikke det dårligste forsvar og de havde faktisk held til at stoppe Spencer Ware i sidste uge, men Seahawks angreb er mere potent og med en Russel Wilson, der begynder at ligne sig selv. Jeg tror Seahawks vinder i Tampa og jeg tror Rawls scorer et touchdown. Han kan meget vel være spilleren som kommer tilbage og redder din fantasy sæson. Ind med Rawls og nyd hans agressive løb.

Start dem:

DeVante Parker – WR Dolphins
Dolphins har vundet 5 kampe i streg og selvom de fleste måske tænker at den stime kan ende når som helst, så giver sådan noget selvtillid til spillerne. En af dem som har fået nyt liv i Dolphins angreb er DeVante Parker. I sit andet år var Parker inden sæsonen udset til store ting, men han har i høj grad ventet på sig. Nu virker det tilgengæld som om, at Tannehill og Parker har fundet kemien. I de sidste to kampe har Tannehill kastet bolden 19 gange mod Parker. Han har kvitteret med 13 receptions for 182 yards og et touchdown. I denne uge skal Dolphins op imod et forsvar, som jeg personligt fik set spille i sidste uge. Jeg sad på Levis stadium og så hvordan 49ers forsvaret tillod den ene bold efter den anden til Patriots WR.  Og ja Tannehill er ikke Brady! Men det er et godt matchup og hvis Parker og resten af Dolphins kan tage selvtilliden med ind til denne kamp, så har 49ers ikke forsvaret der kan stoppe dem.
Start Parker som en WR2 eller flex. Og gør det med selvtillid

Zach Ertz – TE Eagles
Eagles og Zach Ertz skal i denne uge op imod et forsvar som har tilladt 153 point i de seneste fire kampe….JA den er god nok! 38,25 point pr kamp tillader Green Bay Packers. Behøver jeg skrive mere?? Ok så…Packers er godt nok ramt af skader, men det er den dårligste secondary i ligaen og hvis du har Jordan Matthews så spiller du også ham. Hvorfor så Ertz? Jo Zach Ertz har i de sidste tre kampe fået 26 bolde kastet efter sig. Af dem har han grebet 20 styk for 187 yards og et touchdown. (Hvis ikke det var for en dum Agholor straf, havde han fået et mere på 52 yards) Ertz havde inden de tre kampe enten været skadet eller bidraget meget lidt. Men det virker til at han er kommet op i gear og hvis han kan fortsætte den opadgående kurve så kan jeg ikke se andet end, at han bliver en yderst spilbar TE!! TE Positionen har ikke været imponerende i år, så spil det gode matchup….det her er et af dem!

Brandon Tate -WR Bills
Så er vi kommet til rundens wildcard! Og jeg vil sige med det samme at Tate er lidt et desperations play. Meeennn, Woods er officielt blevet meldt ude af Bills kamp mod de skræntende Jaguars. Lykkedes det heller ikke for Sammy Watkins at blive klar, så vil Tate nyde godt af det. Jaguars er ikke dårlige på forsvaret, men deres fokus vil uden tvivl ligge på at stoppe McCoy/Gillislee og Taylor fra at løbe dem over. I sidste runde udgik Woods med den skade, der stadig driller ham. Efter  han gjorde det lykkedes det Tate at gribe to bolde for 48 yards, hvilket var flest yards for Bills WR. Spiller du desuden i en liga, hvor return yards også giver point, så kan Tate også bidrage her. Det er som sagt et wildcard. Men har du ikke andre muligheder så giv Tate en chance. Men følg skadessituationen hos Bills – spiller McCoy ikke mister Tate værdi.

Bænk dem:

Andy Dalton – QB Bengals
Mange fantasyejere rev sig godt og grundigt i håret så snart de hørte, at A.J. Green havde pådraget sig en skade. Det er naturligvis et hårdt slag for de fantasyhold, der havde Green på rosteren. Det er dog også dårligt nyt for Andy Dalton og det blev slet ikke bedre, da det kom frem, at Gio Bernard også havde pådraget sig en markant skade. To vigtige våben ude og Dalton går nu nogle svære uger i møde. Første kamp er imod Ravens. Med en frisk og skarp Green tror jeg godt, at Ravens kunne være blevet truet gennem luften, men når målene i stedet er Tyler Boyd og Brandon LaFell, så har Ravens bedre muligheder for at lukke ned. Naturligvis har Dalton mulighed for benytte Tyler Eifert mere ofte, men lige her gør Ravens det fortræffeligt. Jeg tror, at Bengals i stedet vil læne sig voldsomt op af Jeremy Hill og jeg tror at Andy Dalton maksimalt vil præstere et enkelt kastet touchdown. Det giver absolut ikke nok fantasyppoint til en start.

James Starks – RB Packers
Normalt ville det være fremragende, at have den startende runningback fra Packers på sit fantasyhold. Det har det bare ikke været i år. Eddie Lacy skuffede igen i år og skuffelsen blev fuldendt, da han med en skade måtte indtage sofaen for resten af sæsonen. Pludselig stod Packers uden en egentlig mand på positionen, da Starks og andre var ude med skader. Flere ting blev forsøgt, men intet holdbart i længden. Nu er James Starks endelig tilbage efter sin skade og det kunne være fristende at starte ham. Jeg vælger dog at bænke ham i denne uge trods fornuftig succes i den seneste kamp, hvor han stod for i alt 71 yards og en enkelt tur i end zone. Starks lander på bænken af flere årsager. I sidste sæson fik han over 4 yards pr. løb. I år er det kun blevet til 2,5 yards pr. løb. Det er alt andet end skræmmende. Naturligvis har der været skader, men stadig langt fra nok. Da Eddie Lacy også havde problemer med at generere yards kunne det tyde på, at den offensive linie ikke skaber nok huller. Summa summarum er, at der ikke skabes fantasypoint fra den postion. Derudover har Starks tilmed et katastrofalt match up i denne uge. Packers er det hold der genererer færrest fantasypoint af alle hold, når det gælder runningbacks. På den anden side er Eagles det 10. bedste, når der skal lukkes ned for runningbacks på den post. Sidst men ikke mindst, så er nytilkomne Christine Michael klar til at forsøge sig og det vil koste boldberøringer for Starks.

Brandon Marshall – WR Jets
Det så fornuftigt ud for Marshall 5 kampe inde i sæsonen. Nu er situationen en ganske anden. Gassen er gået af ballonen hos Jets og sæsonen har ikke gode udsigter. Efter en kort opblomstring med sejre over Ravens og Browns, så har man inden sidste uges bye week tabt til både Dolphins og Rams. Marshall leverede dog intet nævneværdigt i de kampe, så hvorfor han skulle begynde at levere i en svær kamp imod Patriots kan jeg på ingen måde blive overbevist om. Patriots har nemlig en ganske fornuftigt statistik imod receivere gennem de sidste 4 uger, hvor de blot har tilladt 41 grebne bolde. Svære forhold for Brandon Marshall og resten af Jets’ receivere. Samtidig har Fitzpatrick slet ikke ramt noget solidt niveau i år og kun én gang i år har han kastet mere end én touchdown. Det var helt tilbage i uge 1, hvor det blev til 2. Ikke gunstige forhold for Marshall. Det er let for mig, at bænke ham her.

Cameron Brate – TE Bucs
Cameron Brate har faktisk været ganske solid i de seneste uger. 3 touchdowns er det blevet til i de seneste 4 kampe, så hvorfor bænke ham her? Mest af alt fordi Bucs her møder et forsvar af en ganske anden kaliber. Så langt i år har Seahawks kun tilladt 2 touchdowns til tight ends. Efter 3 kampe i træk, hvor Brate fandt end zone, så kom han for alvor på jorden i sidste uge imod Chiefs. Det blev blot til 18 grebne yards. I en kamp, hvor Winston for alvor bliver testet har jeg svært ved at se Brate finde end zone. Muligvis kommer han til at få en del korte kast, hvis Seahawks vil forsøge at lukke den helt store trussel Mike Evans ned. Dog forsvarer det ikke en startplads og kun en tur i end zone kan redde Brate’s dag og det tvivler jeg som sagt stærkt på vil ske.

Skrevet af Jesper Kjærulff & Brian Ejersbo Jensen (Dynasty 2544)