Gul Klud sætter fokus på 5 spørgsmål, som vi leder efter svar på i Super Bowl LX.
1. Hvilken type eventyrfortælling får vi?
Uanset om det bliver Seattle Seahawks eller New England Patriots, der står tilbage som sejrherrer og de ubestridte mestre, så kan der spindes mange eventyrhistorier om deres sæson, som holdets fans kan fortælle i generationer.
Bliver det Seattle Seahawks, der tager sejren og kan fortælle historier om hævn? Hævn for nederlaget i 2015, hvor de var centimeter fra at sikre sig sejr for andet år i træk, inden den tidligere Seahawks-spiller Brandon Browner i ledtog med Malcolm Butler på ondeste vis stjal den drøm med en mageløs og historisk aktion, da Seattle kastede bolden i stedet for at løbe fra etyardlinjen med klubikonet Marshawn Lynch.
Bliver det Mike Macdonald, der kan skrive historie og blive den første cheftræner, der også kalder de defensive spilkald og indvarsle en ny æra og arketype for cheftrænere?
Bliver det Sam Darnold, der kan få hævn over Patriots, hvor han i en kamp mod New England i 2019 gik viralt for sine kommentarer om at se spøgelse, altså opdækninger der slet ikke var der, blitzes han ikke anede kom – Darnold ramte på 11 af 32 kast for 86 yards, kastede fire interceptions og mistede en fumble i et 0 – 33 nederlag i et primetime Monday Night-opgør. Bliver det Darnold, der kan omskrive hele sin karriere, hvor han ikke slog til i Jets eller Panthers og langt om længe smide mærkatet “bust”, “fejlslagen førstevalg”, “uforløst talent”, “ude af stand til at vinde, når det gælder”?
Eller bliver det en sejr til New England Patriots, der kan skrive et nyt kapitel i deres historie, som en Fugl Fønix, der rejser sig fra asken og minderne om Bill Belichick og Tom Brady og kan drømme om at bygge et nyt dynasti. Bliver det Drake Maye, der efter en godkendt rookiesæson udviklede sig til en MVP-kandidat i sin anden sæson, der kan indtage tronen som en af ligaens nye, ydmyge superstjerner.
Bliver det Mike Vrabel, der efter succesen som træner i Tennessee blev smidt på porten af en lunefuld ejer, kan hejse trofæet og se hånende tilbage på Amy Adams-Strunk og grine over den fejl, hun begik. Bliver det Mike Vrabel, der kan skrive sig endnu dybere ind i Patriots-fansenes hjerter og i klubbens historiebøger, som manden, der ikke blot vandt tre Super Bowls i New England som en kulturbærende forsvarsspiller, men som nu også vender tilbage som den frelsende søn, der trak klubben ud af den middelmådighed de var på vej mod.
Uanset om det bliver Seattle Seahawks eller New England Patriots, der står tilbage som sejrherrer og de ubestridte mestre, så er der masser af fantastiske historier at fortælle, men hvem får lov til at fortælle eventyr og hvem må tage tragedien til sig?
2. Er Seattle i stand til at begrænse den løbende Drake Maye?
Ser vi nærmere på direkte matchups og dueller i kampen, så bliver en af de mest afgørende faktorer helt sikkert Seattles forsvar mod den unge Drake Maye. Seahawks-forsvaret har, med undtagelse af de tre kampe mod Rams og en tidlig duel mod Buccaneers været skræmmende til at lukke ned for modstanderne. De sluttede sæsonen som ligaens sværeste hold at score imod, men det har ikke mødt mange quarterbacks i denne sæson, der er lige så dynamiske som Drake Maye. De har mødt Kyler Murray, Cam Ward, Jayden Daniels, Brock Purdy og Bryce Young som de mest løbestærke quarterbacks. Daniels og Purdy var begrænsede af skader, men Kyler Murray og Cam Ward gav Seattles forsvar en del problemer og havde begge deres mest produktive løbedage i denne sæson mod Seahawks.
Drake Maye var dynamisk i grundspillet med både sin arm og sine ben, men i slutspillet har dygtige forsvar og svære vejrforhold begrænset den unge quarterback i kastespillet, men evnerne med bolden i hænderne har været særdeles afgørende for Patriots’ deltagelse i Super Bowl. Maye har løbet bolden 24 gange i de første tre kampe i slutspillet og har skaffet 11 første downs på de spil og flere gange har det været på tredje eller fjerde down, at han har taget sagen i egen hånd benene på nakken.
Mod et så disciplineret forsvar som Seattles er det ikke sikkert, at de eksplosive dybe kast, som Patriots har været så eminente til at ramme i grundspillet, er så lette at finde. Hvis opdækningen er skarp, så kan Maye med rette tage løbespillet i brug, vil Seattle være i stand til at stoppe ham?
3. Kan tight end blive den afgørende position i dette års Super Bowl?
Super Bowl byder på mange profiler, men en overset positionsgruppe kan ende med at få enorm betydning for kampen. Der render ikke en Rob Gronkowski, George Kittle eller Travis Kelce rundt på banen i år, men både Seattle og New England har vigtige spillere på tight end positionen, og med tanke om, hvor dygtige begge holds cornerbacks er, så kan de store fyre i kastespillet ende med at få en vigtig rolle.
Hos Seattle er tight end AJ Barner en vigtig spiller for holdet, selv om han ofte er tredje- eller fjerdebanan i et kasteangreb, der har Jaxon Smith-Njigba, Cooper Kupp og Rashid Shaheed. Barner var kampafgørende flere gange i løbet af sæsonen, men han er forsvundet fra kasteangrebet de seneste tre uger, hvor han i vigtige kampe mod 49ers (to opgør) og Rams blot har grebet fire bolde for 27 yards. Seattle har brugt Barner og de andre tight ends på holdet, Eric Saubert og Nick Kallerup, mere som blokeringsspillere med god succes. Hvis New England får held med at bremse JSN, så kan Barner hurtigt blive en spiller, der kan dukke op og skade Patriots.
Læs mere om Nick Kallerups tætte forbindelse til Danmark her
På den anden side har Patriots ikke samme type playmaker på receiverpositionen, som Smith-Njigba har været det for Seattle, men de har alligevel gjort det godt i grundspillet, hvor Stefon Diggs, Mack Hollins, Kayshon Boutte og Demario Douglas har udgjort et godt partnerskab. Hunter Henry har dog, efter Diggs, været den mest pålidelige mand i kastespillet. Den erfarne tight end er solid i blokeringsspillet og har grebet 60 bolde for mere end 750 yards og grebet flest touchdowns fra Drake Maye i år (syv). Også Henry er forsvundet lidt fra kampene, men kan få en central rolle. Seahawks har haft problemer med at stoppe modstandernes tight ends i grundspillet, hvor kun fem hold tillod flere yards til positionen. Rams havde i alle tre kampe succes med at gå til holdets tight ends i afgørende situationer, kan Patriots lære af det?
Bliver det endnu en stor Super Bowl for tight ends, selv om ingen af de to hold kan bryste sig af en superstjerne på positionen?
4. Vil New Englands store drenge være i stand til at gøre det igen?
New Englands forsvar har ikke samme mængde profiler, som de hold de har slået ud af slutspillet i år, og de har ikke fået ramme hæder som holdet, de skal møde i Super Bowl i år. Intet desto mindre, så har New England haft et godt forsvar, og de hævet deres kvalitet et niveau eller to her i slutspillet. Det har i særdeleshed været de store drenge oppe foran, Milton Williams, Khrysis Tonga og Christian Barmore, der har været toneangivende og de kan blive afgørende i sæsonens sidste og vigtigste kamp. Seattle offensive linje er bedre end den længe har været og særligt holdets to tackles, Charles Cross og Abraham Lucas, leverer på et højt niveau.
Den indvendige offensive linje bør dog kunne angribes, og det er Patriots perfekt sat op til at kunne gøre. Anthony Bradford, Seattles højre guard, har hele sæsonen været linjens svageste led, mens rookie og deltidslandmand Grey Zabel har været virkelig god, men har også vist, at han er førsteårsspiller og kan lave fejl på vigtige tidspunkter. Center Jalen Sundell har været den mest stabile af de tre, men han kan også få problemer mod gode spillere, det så man flere gange i kampene Rams.
Kan New Englands defensive linje sætte barren højt og ødelægge Seattles offensive planer?
5. Skruer Seattles defensive linje igen op for presset?
Jeg bliver ved de defensive linjer, for Seattles har været en af de bedste i ligaen i denne sæson. De har store profiler, men ingen decideret konge, der tager al opmærksomheden. Ingen spiller har flere end ti sacks, men de har fire med flere end seks og ifølge Pro Football Focus har de syv spillere med flere end 25 pressures. Det er ikke ulig det, vi så fra Mike Mcdonalds forsvar i Baltimore, hvor mange fik lov til at komme til fadet. Det er svært at forberede sig imod, men det var Los Angeles Rams eminente til. I tre kampe i denne sæson mod Rams formåede Seattle kun at sacke Matthew Stafford en enkelt gang, og det sack burde være annulleret, da Demarcus Lawrence havde fat i quarterbackens face mask.
Det sack kom i forgange spillerunde, hvor Seattle havde svært ved at presse Stafford, kun 11 pressures blev det til. Det skal de gøre bedre, hvis de vil vinde Super Bowl, specielt med Drake Mayes førnævnte mobilitet in mente.
Seattle kan dog ryste den dårlige defensive præstation for to uger siden af sig og se frem til opgøret mod New England. Patriots har ganske vidst en erfaren og dygtig offensiv koordinator i Josh McDaniels, som har taktisk snilde til at løbe om hjørner med de fleste, men hvor Stafford var en af de quarterbacks, der hurtigst sendte bolden afsted, så var Maye en af dem, der holdt længst tid på bolden. Det giver flere muligheder for at nedlægge ham. Seattle kan også se på New Englands tidligere tre kampe i slutspillet, hvor Chargers, Texans og Broncos alle fik ram på Maye fem gange. Det kan potentielt blive det største mismatch i dette års finalekamp.
Får Seattles defensive linje bedre fat end i kampen mod Rams?
