
Hvis Super Bowl LX lever bare tilnærmelsesvis op til sidst, Patriots og Seahawks tørnede sammen på den allerstørste scene, så kan vi godt glæde os.
Nu ligger det fast, at det bliver New England Patriots og Seattle Seahawks, som skal duellere om Lombardi-trofæet i Super Bowl LX.
Det er anden gang i historien, at netop Patriots og Seahawks mødes i den store finale. Gul Kluds Super Bowl-reporter Nicholas Isak Jørgensen har genbesøgt Super Bowl XLIX fra 2015, hvor Patriots trak det længste strå efter én af de bedste finaler nogensinde.
Super Bowl XLIX: Mastodonternes møde
I skærende kontrast til i dag, så havde både New England Patriots og Seattle Seahawks etableret sig blandt de allerbedste hold i NFL forud for 2014-sæsonen.
Det var altså på ingen måde utopisk, at det var Patriots og Seahawks, som mødtes i Super Bowl XLIX (nr. 49, red.).
Med Tom Brady og Bill Belichick var Patriots blevet fast inventar i slutspillet. De havde vundet AFC East fem år på stribe før 2014-sæsonen, og havde kvalificeret sig til tre AFC-finaler på stribe.
I Seattle havde “Legion of Boom” indtaget NFC med stil og voldsparathed, og det bomstærke forsvar havde ført Seahawks til tops i 2013-sæsonen, hvor de vandt Super Bowl XLVIII med overbevisende 43-8 over Denver Broncos.
Læs også: Super Bowl LX – “The Underdog Bowl”
Hæsblæsende og spektakulær første halvleg
Der var altså lagt i kakkelovnen til mastodonternes møde i Super Bowl XLIX, der fandt sted på Hjalte Froholdts hjemmebane i Glendale, Arizona. Og finalen levede op til de tårnhøje forventninger.
Som nævnt ankom Seattle Seahawks til University of Phoenix Stadium som forsvarende mestre, og hvem udstrålede selvsikkerheden bedre end Marshawn Lynch, der proppede munden med skittles før kampstart? Vi kommer naturligvis tilbage til “Beast Mode” senere i kampens forløb.
Det var forsvarene, som var i højsædet i kampens begyndelse. Seahawks skabte kun én første down i kampens første 25 minutter, og Tom Brady kastede en sjælden interception i nærheden af Seahawks’ endzone, da Jeremy Lane kom på tværs og greb bolden.
Angrebene knækkede først koden til deres modstandere i løbet af andet quarter, hvor Tom Brady først fandt Brandon LaFell for et 11-yard touchdown.
Russell Wilson, der havde kastet fire interceptions i den forudgående NFC-finale, svarede igen, da han orkestrerede en 70-yard lang angrebsserie, som Marshawn Lynch lukkede mede et kort touchdown-løb.
Den legendariske tight end Rob Gronkowski ville også lege med, og han bragte Patriots foran med 31 sekunder tilbage af første halvleg, da han greb et 22-yard langt touchdown hen over K.J. Wright – og selvfølgelig fejrede han scoringen med sit ikoniske “Gronk Spike”.
Men igen formåede Seahawks at give svar på tiltale. På bare 29 sekunder flyttede Seahawks bolden 80 yards, før Chris Matthews greb sit første touchdown i karrieren og udlignede til 14-14 med sølle to sekunder igen.
Comeback-kongen Tom Brady
Efter Katy Perrys fabelagtige pauseunderholdning var det Pete Carrolls mandskab, som satte sig på opgøret. Bobby Wagner fremtvang endnu en interception fra Tom Brady, og Seahawks scorede 10 ubesvarede point i tredje quarter.
Forud for Super Bowl XLIX var det aldrig sket før, at et hold havde vundet, efter de var bagud med 10 point i begyndelsen af fjerde quarter i en Super Bowl. Vi kender alle Tom Brady som comeback-kongen, og han beviste også sit værd i denne finale.
Da Patriots’ angreb fik bolden med 12 minutter igen, havde de bare produceret 21 offensive yards i anden halvleg. Men så tog fanden ved Tom Brady.
Brady eksekverede først en 68-yard lang touchdown-serie, hvor Danny Amendola reducerede til 21-24, og så førte Brady sit angreb 64 yards nedad banen, før han fandt Julian Edelman i endzone med to minutter og to sekunder igen.
New England Patriots havde vendt kampen på hovedet, og førte nu med 28-24.
… Så løb dog bolden, Pete!
Dramaet ville dog ingen ende tage, da Russell Wilson og Jermaine Kearse efterfølgende leverede ét af de mest mindeværdige spil i Super Bowl-historien. Wilson sendte et langt kast afsted til Kearse, som jonglerede bolden fire gange, mens han var tæt opdækket, før han greb den ovale kugle.
Alligevel var det ikke det mest mindeværdige spil fra Super Bowl XLIX. For med 24 sekunder igen kunne Seattle Seahawks vinde kampen med et touchdown. De befandt sig på Patriots’ 1-yard-linje, efter at Marshawn Lynch havde skaffet fire yards.
Men i stedet for at give bolden til træfsikre Lynch, så besluttede Pete Carroll at kaste bolden. Det skulle vise sig at blive en beslutning, som han kommer til at fortryde i resten af sit liv.
For i stedet var det Patriots’ cornerback Malcolm Butler, som løb med helterollen, da han jævnede sin modstander med jorden og fremtvang en interception på kanten af Patriots’ endzone. Yikes!
Således triumferede New England Patriots, og Tom Brady vandt sin – på dét tidspunkt – fjerde Super Bowl-titel i karrieren. Omvendt blev resultatet begyndelsen på enden for Legion of Boom, der ikke kvalificerede sig til Super Bowl igen.
Hvis Patriots og Seahawks kan levere bare et tilnærmelsesvist tilsvarende drama i Super Bowl LX, så kan I godt holde på hat og briller.







