Green Bay Packers tabte i går 31-26 til Indianapolis Colts. Undervejs blev kampen afbrudt af et lille egern, der havde forvildet sig ind på banen, og det fik kommentatorerne til at sende en stikpille efter Packers-angrebet.

NFL giver os uge efter uge nogle ekstraordinære spil, der efterlader os tomme for ord i ren beundring. I går var historien i den lidt sjovere end af skalaen, da Green Bay Packers hjemme på Lambeau Field havde besøg af Indianapolis Colts.

Gæsterne havde i slutningen af tredje quarter oparbejdet en føring på 24-10 takket være et overraskende velspillende forsvar, der indtil da havde lukket godt ned for Packers’ angreb. Pludselig stjal en lille, atletisk fyr klædt i rødt al opmærksomheden, da han sprintede rundt i den endzone, som Green Bay forsøgte at score i.

Et egern havde forvildet sig ind på banen, og det søde dyr var ikke indstillet på at lade sig fange. I stedet fik den mere end 15 sekunders berømmelse til stor underholdning for kampens kommentator-duo Jim Nantz og Phil Simms.

“Den har forsøgt at vise Packers vejen til endzone. Den har været der (i endzone) mere end Green Bay-holdet,” siger Nantz humoristisk, mens Simms begav sig til at analysere egernets atletiske evner.

Green Bay fik bedre fat i angrebsspillet efter det spøjse vist og satte 16 point på tavlen i de sidste 19 minutter. Det var dog ikke nok til at vende kampen.

Resultatet efterlader Packers med fire nederlag og fire sejre halvvejs i sæsonen. Aaron Rodgers og Co. kan dog glæde sig over, at Minnesota Vikings er gået helt i stå. Colts er med sejren tilbage i kampen om AFC South blot en sejr efter Houston Texans.