Yihaaaaa… Playoff time!

Jeg synes altid, det er utroligt at komme til dette punkt i sæsonen. Det virker ikke som lang tid siden, at sæsonen begyndte, og vi langsomt fandt ud af, hvem der var contenders, og hvem der var pretenders. Nu er der så kun 12 hold tilbage, mens de 20 andre er sendt på ferie.

De 12 hold er fordelt med 6 i AFC og 6 i NFC, og her i slutspillet mødes man ikke længere på kryds og tværs, men spiller udelukkende mod klubber fra ens egen halvdel. Vinderen fra hver side kaldes hhv. AFC Champion og NFC Champion og de to mødes i Super Bowl 51 d. 5. februar.

I weekenden skal 8 hold i aktion, mens de fire topseedede mandskaber sidder over. Programmet for den såkaldte Wild Card weekend ser sådan her ud med seedning i parentes:

Lørdag
22:35 AFC: Houston Texans (4) – Oakland Raiders (5)
02:15 NFC: Seattle Seahawks (3) – Detroit Lions (6)

Søndag
19:05 AFC: Pittsburgh Steelers (3) – Miami Dolphins (6)
22:40 NFC: Green Bay Packers (4) – New York Giants (5)

Det mest interessante ved den kommende weekend er jo nok, at der er så mange ubeskrevne blad på quarterback-pladsen. Connor Cook fra Raiders aner vi ikke, hvad vi kan forvente os af. Matt Moore fra Dolphins har bevist at han kan vinde kampe, men kan han også i playoffs? Og så er der 72-millioner-dollars-manden Brock Osweiler, der kun spiller fordi Tom Savage blev skadet.

Disse tre uerfarne og uprøvede quarterbacks, skal så op imod Aaron Rodgers, Big Ben, Russell Wilson, Eli Manning og Matthew Stafford. Nogle helt andre profiler, hvor de fire førstnævnte alle har vundet Super Bowl.

Money in the bank
Ugens største favorit er Pittsburgh Steelers, der hjemme tager imod Dolphins. Selvom de to klubber har mødtes tidligere i sæsonen,  og Dolphins trak sig sejrrigt ud af det opgør, så er Steelers udset til at vinde kampen med 10 point. Big Ben og co. er da også et af de mest formstærke mandskaber og har vundet 7 kampe i træk.

Sidste nederlag var til Cowboys i midt november, og nu står Steelers med hjemmebane mod et Dolphins-mandskab, der har haft svært ved at finde sin identitet i den sidste måned. En skade til QB Ryan Tannehill har ikke gjort tingene nemmere, selvom Matt Moore faktisk har vikarieret på fornemste vis. Sidst de mødtes var den famøse kamp, hvor RB Jay Ajayi brændte Steelers forsvar for over 200 yards. Det kommer ikke til at ske igen! Der er odds 1,17 på en Steelers-sejr og det skal du bare spille. Vil du have et lidt større odds, kan du spille på, at Dolphins ikke taber med 11 til 1,77 gange pengene.

Ugens bedste bet
Kampen mellem Texans og Raiders bliver ikke det brag mange havde forventet, men bliver faktisk måske tættere nu, end hvis Raiders havde haft Derek Carr til rådighed. Med Carr ville Raiders have været favorit (og måske nok slet ikke skulle spille i denne weekend), men uden Carr er Texans pludselig favoritter og endda ganske stort. 1,50 er der på hjemmeholdet, mens Raiders giver 2,80. Det synes jeg faktisk i sig selv er fristende. Kampen bliver tæt, og kan falde ud til begge sider, så 2,80 er faktisk fint. Men min anbefaling her går på Texans quarterback Brock Osweiler. Jeg tror simpelthen ikke på, at han kaster over 220 yards i kampen. Hvis du er enig, er der 1,85 at hente der.   

Ugens overraskelse
Jeg ved det ikke, om det kun er mig, men har jeg altså virkelig svært ved at forstå, hvorfor Seattle Seahawks er kæmpe favoritter mod Detroit Lions. Ja, ok så Seahawks spiller hjemme med den berømte 12.-mand i ryggen, men det er her er ikke samme skræmmende mandskab, der spillede sig i Super Bowl 48 og 49. Lions på den anden side holder alle kampe tæt, og QB Matthew Stafford har haft karrierens bedste sæson. Hans evne til at vinde kampe i 4. quarter overgåes ikke af mange. Det spiller selvfølgelig ind, at Lions har tabt sine seneste tre kampe og kun kom i slutspillet med hjælp udefra. De tre nederlag kom til Cowboys, Giants og Packers, der alle tre er i slutspillet, og Lions blev ikke blæst af banen i nogen af kampene. Nu står de overfor et Seahawks-mandskab, der halter på offensiven og mangler Earl Thomas på forsvaret. De er kun odds 1,23 på hjemmeholdet, mens Lions giver flotte odds 4,40 igen. Det skal du efter min bedste overbevisning smide lidt mønt efter.

Specials
Danske spil har masser af specials til weekenden. Og så kan du naturligvis også spille på, hvordan du tror playoffs udvikler sig. Hvem vinder i AFC? Hvem vinder i NFC? Hvem vinder Super Bowl? Her har jeg et ret interessant forslag til dig. Hvis Chiefs kan overraske i en evt. AFC-finale mod Patriots, og Atlanta Falcons gør rent bord i NFC, så er der odds 27 på en finale mellem Chiefs og Falcons. Det er på ingen måder urealistisk, men meget kan nå at ske på den næste måned.

Du kan også spille på, hvem du tror bliver NFLs mest værdifulde spiller. Her var Tom Brady længe favorit, men han og alle andre er blevet overhalet indenom af Falcons QB Matt Ryan, der kun giver 1,60 igen. Jeg er dog ret sikker på, at han tager den fornemme pris, så det burde være solid investering.

God fornøjelse
Claus  Elming