Vi nærmer os Super Bowl, og det er ved at være afgørelsens time i årets udgave af NFL Picks. Mange fik begge kampe rigtige, og tie-breakeren skulle til for at finde vinderne af ugepræmierne. I den samlede stilling kæmper tre personer om de to hovedpræmier, så der venter en spændende afslutning. NFLming fik den ene kamp rigtigt og det ligner en beskeden sjetteplads for ham i Gul kluds interne liga.

Mange havde set frem til to spændende konferencefinaler, men sådan skulle det ikke gå. Først nedlagde Matt Ryan og Atlanta Falcons Green Bay Packers på en måde, som de færreste havde forestillet sig og derefter pillede New England Patriots pynten af Pittsburgh Steelers. Hele 78 procent troede på Patriots og 59 procent på Falcons.
Der var mange med fuldt hus i denne uge med 175 point. Louise Kallesøe sikrer sig ugeførstepræmien og Hue intelligent lys fra Philips, da hun var bedst ifølge tie breakeren. Andenpræmien og de 500 kroner til Danske Spil går til Kim Lauritzen. Godt gået til de to og resten af top 11 der får præmierne i denne uge.
I den samlede stilling er der nu kun tre tilbage med chance for at vinde hovedpræmien, et 65 tommer tv fra Philips. Mads Øgård Gøttler er etter med 6505 point, og det ser rigtigt godt ud for ham. På andenpladsen med 6459 ligger Steen Randeris og så har Lukas Willumsen 6428 som treer. Da der kun er 100 point at spille om, så er der ikke andre end de to, der kan nå at hente førstepladsen. Fire andre er teoretisk set stadig med i spillet om andenpladsen og en NFL-rejse for to til London.
NFLming satsede ved at tro på Pittsburgh Steelers i opgøret mod New England Patriots, og det skulle komme til at koste dyrt. Det blev til 100 point med sejren til Falcons, men da de fleste konkurrenter fik 175 point, så blev det ikke nogen god dag. Nu er der kun femtepladsen at spille om for Claus Elming, der lige nu er nummer seks i Gul kluds gruppe.
– Ja, jeg startede med at gå efter førstepladsen. Så ændrede jeg min målsætning til top tre og nu håber jeg på en femteplads, hvis jeg er heldig. Ikke just den bedste sæson for mig. Men jeg ser frem til at få 100 sikre point i en Super Bowl der kun kan blive fantastisk med to yderst velspillende mandskaber. Så der er heldigvis lidt at glæde sig over midt i min miserable omgang picks.