New Orleans Saints’ stærke defensive tackle, Nick Fairley, er blevet placeret på Saints’ NFI-liste. Dermed misser forsvarsspilleren officielt 2017-sæsonen.

Tidligere i juni kom det frem, at New Orleans Saints’ Nick Fairley døjer med alvorlige hjerteproblemer, der kan ende med at koste ham karrieren. Nu står det imidlertid klart, at de i hvert fald koster ham 2017-sæsonen.


På deres officielle hjemmeside skriver Saints nemlig, at de har placeret den 29-årige forsvarsspiller på deres reserve/non-football illness (NFI) liste. Det betyder, at Fairley ikke kan aktiveres igen i løbet af næste sæson.
*** Læs også: Hvordan ville 2014-draften se ud i dag?
Tidligere på måneden kunne Saints’ træner, Sean Payton, afsløre, at de har fået to professionelle vurderinger af sagen, og at en af disse rådede forsvarsspilleren til at indstille karrieren.
– Han har fået to professionelle vurdering, fortalte Payton på daværende tidspunkt. – Den første rådede ham til at stoppe karrieren. Den anden var en smule anderledes, og (…) vi venter på den tredje vurdering.
29-årige Fairley skiftede til Saints i 2016. I sin første sæson viste han imponerende takter, da han startede alle 16 kampe med 6,5 sacks til følge. Han har tidligere optrådt for Detroit Lions og St. Louis Rams.
Det er endnu uvist, om Fairley fortsætter karrieren.