Minnesota Vikings må klare sig uden cheftræner Mike Zimmer på sidelinjen, når Dallas Cowboys kommer på besøg i nat. Zimmer blev akutopereret i sit ene øje sent i går aftes.

Minnesota Vikings og Dallas Cowboys kickstarter 13. spillerunde, når de mødes klokken 02.25 i nat. Et ekstremt vigtigt opgør for hjemmeholdet, der kommer i en svækket udgave på trænerfronten, da cheftræner Mike Zimmer ikke vil være på sidelinjen som følge af en øjenoperation.

I går aftes blev Zimmer akutopereret for en flænge i selve øjet – hans tredje procedurer på en måned – og derfor er han ikke i stand til at stå i spidsen for holdet.

Cheftrænerens syn blev dårligere og dårligere under onsdagens lette træning, og det stod klart, at der skulle en ny operation til.

I Mike Zimmers fravær er det special teams-træner Mike Priefer, der skal styre det lilleklædte mandskab i nattens kamp. Valget af Priefer er angiveligt sket, så de andre trænere udelukkende kan fokusere på de enheder, de står i spidsen for.