Los Angeles Chargers lever efter sejr over Denver Broncos, der ikke formåede at score et point for første gang i 25 år.

Tingene startede helt rigtigt for Chargers allerede i første quarter, da Travis Benjamin bragte sit hold foran med et punt return på 65 yards, og så var kampen sådan set afgjort.
Begge hold havde umådeligt svært ved at flytte bolden og i alt bød kampen på xx punts. Forskellen lå dog som så ofte før i, hvem der laver færrest turnovers. Og netop det har været et stort problem for Broncos i de seneste uger. For anden kamp i træk gav man bolden væk tre gange, og så var det ikke mærkeligt, at Chargers kom på 14-0 i andet quarter. Det var også stillingen ved pausen.
Det ene punt tog det andet i anden halvleg, indtil Philip Rivers endelig fandt Travis Benjamin til et touchdown på 42 yards. 21-0.
Broncos forsøgte forgæves at sætte point på tavlen, men det lykkedes ikke, og så måtte Broncos gå fra banen uden point for første gang i 394 kampe. Det var den længste stime i NFL.