New Orleans Saints dominerede Carolina Panthers i en hjemmesejr på 31-21 og tog et stort skridt mod NFC South-titlen. Runningbackduoen Alvin Kamara og Mark Ingram var igen blændende.

Carolina Panthers og New Orleans Saints stødte søndag aften sammen i et opgør, hvor vinderen ville bringe sig i pole position til at snuppe NFC South, mens taberen pludselig ville være tvunget til at kigge mere mod at sikre et Wild Card end at vinde divisionen.
Panthers har haft taget på Saints de seneste par år, men Drew Bress og Co. vandt det omvendte opgør i starten af sæsonen, og hjemmeholdet tog også teten fra start ved at marchere ned ad banen takket være flere store spil af rookie Alvin Kamara, der selvfølgelig afsluttede serien med et at løbe bolden i endzone på 4th&goal.
Linebacker Shaq Thompson havde mulighed for at stoppe Kamara på spillet, men rookien viste en fantastisk styrke og balance ved at modstå hittet og kæmpe sig i huset til en Saints-føring på 7-0. Han blev samtidig den første rookie i New Orleans historie til at score touchdown seks kampe i træk.

Saints slap ikke grebet, og takket være endnu en fremragende indsats af førnævnte Ingram i samspil med sin runningbackmakker Mark Ingram bragte Saints sig foran 21-7 i 2. quarter for i fjerde quarter at slå det sidste søm i kisten med et field goal til 31-14.
Cam Newton spillede en fin kamp, mens hans receivere leverede ikke de nødvendige spil – deriblandt Devin Funchess, der på en fjerde down med Panthers bagud 14-28 greb bolden, mens hans rute var kort af en ny første down. Det dræbte Carolinas sidste håb for et comeback.


Med sejren indtaget Saints førstepladsen i NFC South med 9-3 og har nu tie-breakeren over Panthers, som er 8-4.
Væsentlige stats:
Drew Brees: 25/34, 269 yards, 1 TD
Alvin Kamara: 9 løb, 60 yards, 2 TD’s – 5 grebne bolde, 66 yards
Mark Ingram: 14 løb, 85 yards, 1 TD
Michael Thomas: 5 grebne bolde, 70 yards, 1 TD
Cam Newton: 17/27, 183 yards, 2 TD’s
Christian McCaffrey: 5 grebne bolde, 33 yards, 1 TD