En af de helt store cornerbacks i årets free agency er på vej til New England Patriots. Parterne er kun detaljer fra en kæmpe kontrakt, der vil sende ham op blandt ligaens bedstebetalte cornerbacks


Patriots har masser af lønkroner at dele ud af i dette års free agency, og de ser ud til at være villige til at bruge dem. I følge ESPNs Adam Schefter er de tæt på at sikre sig en af free agencys bedste cornerbacks i form af Stephon Gilmore.


Patriots fans er sikkert ganske bekendte med Gilmore, der de sidste seks sæsoner har tørnet ud for divisionsrivalerne fra Buffalo Bills. Her har han haft stor succes siden han blev valgt i første runde i 2010.
På trods af et lille formdyk i 2016 var 26-årige Gilmore anset som en af ligaens bedste cornerbacks, og der var adskillige kandidater til Gilmores signatur.
Den store efterspørgsel betyder også, at Patriots må af med $13 millioner om året for Gilmores signatur.


Dette er Patriots’ anden store signing. I går tradede de sig Colts’ tight-end Dwayne Allen, der formentlig skal afløse Martellus Bennett, der er free agent.
Gilmores ankomst vil bibeholde den stærke secondary med profiler som Malcolm Butler, Devin McCourty og Patrick Chungs hos Patriots. Dog mister Patriots Logan Ryan, der, efter Gilmores ankomst, vil finde et nyt hold.