Alle holdene er nu gået igennem draften, og en masse spændende talenter er blevet valgt. Draften var ganske interessant i NFC East, hvor Cowboys forstærkede forsvaret, og Giants fejlede.

Draften er overstået, og holdene har fået den seneste talentindsprøjtning. Vi kommer her med vores gennemgang og vurdering af holdenes draft. Vi er kommet til NFC East.
 
Se alle gennemgangene:
NFC North | NFC South | NFC WestNFC East
AFC North | AFC South | AFC West | AFC East

 
 Dallas Cowboys – 9 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

28

Cowboys Taco Charlton – DE Michigan

2

60

Cowboys Chidobe Awuzie – CB Colorado

3

92

Cowboys Jourdan Lewis – CB Michigan

4

133

Cowboys Ryan Switzer – WR North Carolina

6

191

Cowboys (From Jets) Xavier Woods – S Louisiana Tech

6

216

Cowboys (CS Fra Patriots via Chiefs) Marquez White – CB Florida St.

7

228

Cowboys (Fra Bills) Joey Ivie – DT Florida

7

239

Cowboys (Fra Patriots via Lions) Noah Brown – WR Ohio St.

7

246

Cowboys Jordan Carrell – DE Colorado


Bedste værdi: Xavier Woods, S, Louisiana Tech
Næsten alle Cowboys’ valg er stærke, hvor cornerbacks, Chidobe Awuzie og Jourdan Lewis, der begge forventes at starte, sagtens kan fremhæves. Men valget med mest værdi er valget af safety Xavier Woods i sjette runde. Woods viste fantastisk produktion i sine tre år i college, hvor han havde hele 14 interceptions og konstant lavede store spil. Han vil konkurrere med Jeff Heath om en startplads, og at skaffe en potentiel starter i sjette runde er altså fantastisk værdi.
Dårligste værdi: Taco Charlton, DE, Michigan
Igen skal det siges, at næsten alle Cowboys’ valg var gode, og der er ikke et decideret dårligt valg at finde. Jeg mener, at valget med dårligst værdi er førsterundevalget, Taco Charlton. Taco var svingende i college og mangler fart, hvis han skal blive en succesfuld pass-rusher i NFL. Han vil godt nok hjælpe Cowboys’ pass-rush, men med spillere som T.J. Watt og Malik McDowell tilgængelige, var der mere værdi at hente.


Samlet vurdering
Dallas Cowboys’ store fokus har forståeligt været på forsvaret. Her er de lykkedes med at tilføje pass-rush og opgradere den dårlige secondary. Ingen af dem vil have samme indflydelse som Zeke og Dak, men Taco, Awuzie og Lewis kan alle være startere, når sæsonen går i gang, mens Woods og White også vil konkurrere om snaps i forsvarets bagkæde. ‘Boys fik også hentet en playmaker i Ryan Switzer, der med tiden vil overtage Cole Beasleys rolle som slot-receiver og kan blive special teams-stjerne. En rigtig god draft for ‘Boys, der især fik tilføjet meget talent på forsvaret.


 New York Giants –
6 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

23

Giants Evan Engram – TE Mississippi

2

55

Giants Dalvin Tomlinson – DT Alabama

3

87

Giants Davis Webb – QB California

4

140

Giants (CS) Wayne Gallman – RB Clemson

5

167

Giants  Avery Moss – DE Youngstown St. 

6

200

Giants (Fra Titans via Patriots) Adam Biznowaty – T Pitt


Bedste værdi: Dalvin Tomlinson, DT, Alabama
Ingen af Giants’ valg skriger steal, men valget af Alabamas defensive tackle, Dalvin Tomlinson, som nummer 55 er et fint valg. Tomlinson kommer til at overtage rollen, Jonathan Hankins efterlod, og er, som Hankins, mere run-stopper end pass-rusher. Der er ikke meget at kritisere ved det her valg, som lukker et hul på forsvaret med en spiller, der var vant til at stå over for topspillere i college. Også Wayne Gallman bør fremhæves som et godt valg, og han vil hjælpe løbeangrebet, der var fjerdedårligst i sidste sæson.
Dårligste værdi: Evan Engram, TE, Mississippi
Valget med dårligst værdi er førsterundevalget Evan Engram. Det skyldes ikke mangel på talent, men at det var muligt for Giants at hente mere værdifulde spillere, der ville lukke markant større huller på holdet, med valget. I stedet for Engram kunne Giants have valgt en offensive tackle eller linebacker. Noget overraskende var spillere som Cam Robinson, Ryan Ramczyk og Reuben Foster nemlig tilgængelige, da det blev Giants’ tur. Hvis man ville have tight end, forstår jeg ikke, at man ikke gik all-in på O.J. Howard, der var faldet langt. Når det så er sagt, tror jeg, at Engram vil udvikle sig til et stærkt våben i det allerede stærke kasteangreb.
Samlet vurdering
Giants er er bygget til at vinde nu og med de rigtige valg, kunne de have set skræmmende gode ud. De formåede dog ikke at adressere de klare behov på offensive tackle eller linebacker og valgte i stedet Evan Engram i første runde. Engram står som tight end, men er egentlig en stor receiver, og han kan få problemer i blokeringsspillet. Quarterbacken Davis Webb er valgt som Mannings arving og kan lære af Manning i flere år, men for et hold, der skal vinde nu, var der mere værdi at hente med tredjerundevalget. Tomlinson vil hjælpe imod løbespillet, og Engram og Gallman skal nok finde deres roller i angrebet, men Giants kommer ud af draften med de samme mangler, de begyndte med.


 Philadelphia Eagles – 8 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

14

Eagles (Fra Vikings) Derek Barnett – DE Tennessee

2

43

Eagles Sidney Jones – CB Washington

3

99

Eagles (CS – Fra Ravens) Rasul Douglas – CB West Virginia

4

118

Eagles Mack Hollins – WR North Carolina

4

132

Eagles (Fra Vikings via Chiefs)  Donnell Pumphrey – RB San Diego St. 

5

166

Eagles (Fra Dolphins) Shelton Gibson – WR West Virginia

5

184

Eagles (CS) Nathan Gerry – S Nebraska

6

214

Eagles (Fra Titans via Packers) Elijah Qualls – DT Washington


Bedste værdi: Rasul Douglas, CB, West Virginia
Egentlig er valget med bedst værdi nok Sidney Jones i anden runde. Jones var betragtet som et top 15-talent, men blev slemt skadet ved sin Pro Day, hvilket gjorde det muligt for Eagles at snuppe ham i anden runde. Det er dog altid uvist, hvordan en spiller kommer tilbage fra en slem skade, og æren tilfalder i stedet tredjerundevalget Rasul Douglas. Douglas har den ideelle størrelse til NFL og er en aggressiv cornerback, hvilket helt sikkert har fristet Jim Schwartz. Hans satsede spillestil resulterede i otte interceptions sidste år, og kan han tage den produktion med i NFL, bliver han elsket i Philadelphia.
Dårligste værdi: Donnell Pumphrey, RB, San Diego State
Eagles havde brug for en runningback, men blev snydt for Dalvin Cook af Vikings, der tradede op og valgte ham for næsen af Eagles. I stedet endte Eagles med at vælge Donnell Pumphrey i fjerde runde. Pumphrey er en væver runningback, der minder lidt om Darren Sproles, men han mangler den styrke, der gør Sproles så speciel. Jeg tror ikke, at Pumphrey bliver en produktiv runningback i NFL, og Eagles mangler stadig en powerback til de korte tredje downs.
Samlet vurdering
Når man kigger på Eagles draftvalg, står det klart, at de har vægtet produktion over potentiale. Barnett slog Reggie Whites skolerekord for flest sacks; Pumphrey løb historisk mange yards i college; Douglas havde flest interceptions i college sidste år, og jeg kunne blive ved. Men der er også store spørgsmålstegn ved flere af spillerne, og der er blev sået tvivl om Barnetts og Pumphreys fysiske kunnen, mens Jones’ helbred er tvivlsomt. Barnett vil, sammen med Qualls, få gode muligheder for at vise sig frem på den defensive linje, Jim Schwartz prioriterer så højt. Desuden vil Jones være et steal, hvis han kommer sig fuldkomment, og Douglas og ham vil give Eagles en stærk cornerback-duo de næste mange år. Alt i alt, et fint draft af Eagles, der håber at spillere som Barnett og Douglas vil fortsætte deres imponerende produktion fra college.


 Washington Redskins 
– 10 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

17

Redskins Jonathan Allen – DE Alabama

2

49

Redskins Ryan Anderson – LB Alabama

3

81

Redskins Fabian Moreau – CB UCLA

4

114

Redskins (Fra Jets)
Samaje Perine – RB Oklahoma

4

123

Redskins
Montae Nicholson – S Michigan St. 

5

154

Redskins (Fra Saints) Jeremy Sprinkle – TE Arkansas

6

199

Redskins (Fra Vikings) Chase Roullier – C Wyoming

6

209

Redskins (Fra Texans) Robert Davis – WR Georgia State

7

230

Redskins (Fra Vikings via Eagles) Josh Harvey-Clemons – S Louisville

7

235

Redskins Joshua Holsey – DB Auburn


Bedste værdi: Jonathan Allen, DE, Alabama
Jonathan Allen faldt hele vejen til Redskins, og han er som nummer 17 klart deres mest værdifulde valg. Andre hold frygtede, at Allen havde problemer med skulderen, hvilket gjorde, at han var tilgængelig, da det blev Redskins’ tur. Valget er perfekt for Redskins, der har forsøgt at styrke deres defensive linje i free agency, og her tilføjer de en af draftens absolutte topspillere med deres første valg.


Dårligste værdi: Ryan Anderson, LB, Alabama
Det valg, der har dårligst værdi, er valget af Ryan Anderson i anden runde. Anderson kommer ligesom Allen fra Alabama og er en klog spiller, der sikkert vil bide sig fast i ligaen i mange år. Til gengæld bliver der spekuleret i, om han allerede har nået hans potentiale, da han er en ikke er en specielt god atlet. Redskins havde brug for pass-rush hjælp, men at bruge et andenrundevalg på en spiller, der højst bliver en middelmådig starter, er dårlig værdi – især i årets stærke draft.
Samlet vurdering
Redskins gik draften i møde uden en general manager og har, foruden Allen, heller ikke haft et bemærkelsesværdigt draft. I de to første runder, fortsatte de stilen fra free agency og hentede hjælp til forsvarets forreste syv, hvor både Allen og Anderson kan hjælpe. Den stærke runningback, Samaje Perine, kan også blive vigtig i angrebet. Ud over dem, er det primært blevet til reserver på næsten samtlige positioner. En bekymring for mange af Redskins’ valg er imidlertid helbredet. Både Allen og Moreau faldt begge langt på grund af skader, ligesom syvenderundevalget Holsey har haft to alvorlige knæskader i college. Et dårligt draft, der reddes af, at man fik Allen som nummer 17.