Bears stod for nogle store overskrifter, og Vikings skulle finde guld senere. Draften var ganske interessant i NFC North, hvor vi skyder vores gennemgang og evaluering af draften i gang.

Draften er overstået, og holdene har fået den seneste talentindsprøjtning. Vi kommer her med vores gennemgang og vurdering af holdenes draft. Vi starter i NFC North.
 
Se alle gennemgangene:
NFC North | NFC South | NFC WestNFC East
AFC North | AFC South | AFC West | AFC East


Chicago Bears
 5 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

2

Bears (Fra 49ers) Mitch Trubisky – QB North Carolina

2

45

Bears (Fra Cardinals) Adam Shaheen – TE Ashland

4

112

Bears (Fra Rams) Eddie Jackson – S Alabama

4

119

Bears (Fra Cardinals)
Tarik Cohen – RB N. Carolina A&T

5

147

Bears Jordan Morgan – G Kutztown, PA


Bedste værdi: Mitchell Trubisky, QB, North Carolina

Bears har fået masser af kritik for dette valg, da de kostede to tredjerundevalg og et fjerderundevalg at rykke én plads op og tage Trubisky. Jeg er dog uenig i, at det var alt for dyrt. De tre valg sælger på ingen måde en betydelig del af holdets fremtid. Ingen kan vide, om der reelt var andre bejlere til at rykke op foran Bears, men hvis du tror på en QB, så skal man gå benhårdt efter ham. Trubisky var af alle set som draftens bedste quarterback, og Bears har desperat brug for en quarterback efter mange miserable år på den position.
Dårligste værdi: Tarik Cohen, RB, Northen Carolina A&T
Tre af Bears’ valg var fra bittesmå skoler, hvor niveauet generelt var voldsomt lavt. Det gør også vurderingen af dem svære. Tarik Cohen er en meget lille runningback på under 170cm, og selvom Bears godt kunne bruge en lille runningback til kastespillet, så er der bare ikke ret mange spillere på den størrelse, der har haft succes i NFL. Med Bears’ andre mangler og mange fine spillere stadig tilgængelige, var der mere værdi at hente end Cohen.
Samlet vurdering:
Denne her draft vil blive husket for Trubisky, og vurderingen om nogle år vil stå og falde med, hvad Trubisky udvikler sig til. Alle de fire andre valg var ganske store chancer med tre small-school spillere og Eddie Jackson, der kommer fra en alvorlig skade. Alle fem valg føles som boom or bust, og det er generelt ikke en tilgang, jeg er fan er. Udover Trubisky, som jeg sagtens kunne se blive en NFL-quarterback, er jeg ikke videre imponeret.


Detroit Lions
 9 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

21

Lions Jarrad Davis – LB Florida

2

53

Lions Jalen Tabor – CB Florida

3

96

Lions (Fra Patriots) Kenny Golladay – WR Northern Illinois

4

124

Lions (Fra Patriots via Titans)
Jalen Maybin-Reeves – LB Tennessee

4

127

Lions
Michael Roberts – TE Toledo

5

165

Lions Jamal Agnew – CB San Diego

6

205

Lions Jeremiah Ledbetter – DE Arkansas

6

215

Lions (Fra Patriots) Brad Kaaya – QB Miami

7

250

Lions (Fra Patriots) Pat O’Connor – DE East. Michigan


Bedste værdi: Jarrad Davis, LB, Florida

Helt nøgternt er Brad Kaaya nok det største steal, da det var forventet, at han ville gå omkring fjerde runde. Men en backup quarterback har sjældent meget værdi, og specielt ikke for Lions, der stadig har en ret ung Stafford, der sjældent er skadet. I stedet går jeg med Jarrad Davis, der udfylder et gabende stort hul på Lions-forsvaret. Der var alvorligt mangel på talent i linebacker-gruppen hos Lions, og Davis har mange af de redskaber, der kan gøre ham til en styrmand på forsvaret. Hvis han får styr på disciplinen og de mentale processer, kan han blive rigtig ganske god.
Dårligste værdi: Kenny Golladay, WR, Northen Illinois
Lions havde klart flest mangler på forsvaret, og det var også den vej, de generelt hældte. Jeg kan dog sagtens forstå, at Lions ville tilføje endnu et våben til at komplementere Marvin Jones og Golden Tate. Der hvor jeg taber tråden, er matchet mellem Lions og Golladay. Hvis Lions havde valgt en lynhurtig receiver, der kunne skabe plads underneden til Tate, Riddick og Ebron, havde det givet mening. Hvis Lions havde valgt en gode ruteløber, der kunne skabe hurtig seperation og indgå effektivt i deres quick-passing-angreb, havde det givet mening. Golladay er dog ingen af de to ting.
Samlet vurdering
Som tidligere nævnt, var forsvaret et hovedtema. Davis og Reeves-Maybin kan meget vel ende med at få meget spilletid på linebacker, og Jalen “Teez” Tabor er en god footballspiller, selvom han løb meget langsomt til årets combine. Forsvaret har altså fået en nødvendig opgradering i talent, mens angrebet har fået tilføjet lidt dybde i form af Kaaya, Roberts og Golladay. Alt i alt var deres free agency mere imponerende, men draftårgangen her var solid uden at være spektakulær.


Green Bay Packers
 10 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

2

33

Packers (Fra Browns) Kevin King – CB Washington

2

61

Packers Josh Jones – S North Carolina St.

3

93

Packers Montravius Adams – DT Auburn

4

108

Packers (Fra Browns) Vince Biegel – OLB Wisconsin

4

134

Packers Jamaal Willims – RB BYU

5

175

Packers (Fra Patriots via Browns) Deangelo Yancey – WR Purdue

5

182

Packers (CS) Aaron Jones – RB UTEP

6

212

Packers Kofi Amichia – T USF

7

238

Packers (Fra Broncos) Devante Mays – RB Utah St. 

7

247

Packers  Malachi Dupre – WR LSU


Bedste værdi: Vince Biegel, OLB, Wisconsin

Der var flere ganske solid valg af Packers, men jeg fokusere på Packers’ fjerderundevalg Vince Biegel. Han var Packers-fan som barn, og han passer også perfekt ind på Packers-holdet. Hans holdkammerat fra college T.J. Watt gik i første runde, og selvom mange Packers-fans havde håbet på Watt, var der eksperter, der mente, at Biegel havde mere potentiale som pass-rusher. Han har mange ligheder med Clay Matthews ud af college, og hans atletiske testprofil har smidt ham i ganske imponerende pass-rushing selskab, som du kan se herunder (Zak DeOssie er long-snapper).


Dårligste værdi: Montravious Adams
Valget stod mellem ham og Jamaal Williams, men Williams vil være et fint fysisk alternativ til den vævre Ty Montgomery efter Lacys afgang. Derfor bliver det Montravious Adams, der langt fra er noget forfærdeligt valg. Han er ret ustabil lige nu og med Kenny Clark og Mike Daniels solidt plantet foran ham på holdkortet, skal han kæmpe om rotationssnaps med resten. Hans alsidighed i 3-4 forsvaret vil hjælpe ham, men hans hænder og motor skal blive bedre, hvis han vil bide sig fast i en større rolle. Derfor får han dette lidt nedladende prædikat.
Samlet Vurdering
Draften var tydeligvis taktisk splittet i to dele. I starten skulle man udnytte en stærk defensiv årgang, hvilket blev gjort med de fire første solide valg Kevin King, Josh Jones, Montravious Adams og Vince Biegel. Derefter fik angrebet en ordentlig omgang, hvor specielt runningback og receiver var fokus. Med Lacys afgang og manglende succes fra tidligere sentvalgte receivere fik begge positioner flere nye navne. Nu har de næsten for mange muligheder, men kan så bruge pre-season på at finde ud af, hvem de ser største potentiale i. En solid strategi og en draftårgang, som jeg ser som over middel.


Minnesota Vikings
 11 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

2

41

Vikings (Fra Bengals) Dalvin Cook – RB Florida St.

3

70

Vikings (Fra Jets) Pat Elflein – C Ohio St.

4

109

Vikings (Fra Patriots) Jaleel Johnson – DT Iowa

4

120

Vikings
Ben Gedeon – LB Michigan

5

170

Vikings (Fra Chiefs) Rodney Adams – WR South Florida

5

180

Vikings (CS) Danny Isidora – OG Miami

6

201

Vikings (Fra Redskins) Bucky Hodges – TE Virginia Tech

7

219

Vikings (Fra 49ers via Browns) Stacy Coley – WR Miami

7

220

Vikings (Fra Redskins via 49ers) Ifeadi Odenigbo – DL  Northwestern

7

232

Vikings Elijah Lee – LB Kansas State

7

245

Vikings (Fra Chiefs) Jack Tocho – CB N.C. State


Bedste værdi: Dalvin Cook, RB, Florida State

Der er flere Vikings-valg, som gav god værdi. Men Dalvin Cook er en potentiel stjerne i NFL, og det er god værdi i anden runde. Han er en fantastisk runningback, men der var selvfølgelig en grund til, at han faldt helt derned. Der er store spørgsmålstegn om hans meget tvivlsomme omgangskreds uden for banen. Hvis han kan styre sine vaner og venner, når han får berømmelse og penge, vil han være et steal i anden runde. Udover Cook er Pat Elflein, Jaleel Johnson, Bucky Hodges og Elijah Lee også ganske god værdi, og alle har godt potentiale og var forventet at gå højere.
Dårligste værdi: Ben Gedeon, LB, Michigan
Det er sådan set ikke fordi, at jeg ikke forstår valget. Vikings-forsvaret var tyndt besat på linebacker, og Gedeon giver noget dybde og special-teams-værdi efter Audie Cole og Chad Greenways afgange. Han er dog en begrænset spiller og i det bedste scenarie bliver han en linebacker, der kan roteres ind mod løbet. Valget er ikke dårligt, men hvis man skal udpege et lidt svagt valg for Vikings, bliver det Gedeon.
Samlet vurdering
Endnu en gang rammer Spielman den lige i rø***, okay 2016-årganen skuffede sidste år, men Vikings har igen i år lavet mange fornuftige valg. De har adresseret den indvendige offensive linje med et par gode valg, hvor specielt Elflein bør have gode chancer for at starte. Det bør hjælpe runningbackpladsen, hvor de talentmæssigt har fået en topspiller. På forsvaret har de hentet solidt talent på flere positioner. Linebacker har fået nyt talent, og det vil ikke overraske, hvis 7.rundevalg Elijah Lee finder en rolle på holdet. Derudover faldt Jaleel Johnson ned til dem, hvilket er perfekt, når Shariff Floyds fremtid er usikker. Alt i alt virkelig imponerende høst med masser af gode valg værdimæssigt også taget holdets mangler i betragtning. En af draftens vindere efter min mening.