Browns havde tre førsterundevalg, og Bengals tog draftens mest kontroversielle spiller. AFC North tog flere overskrifter i årets draft, men talentmæssigt står flere af holdene tilbage som vindere i draften.


Draften er overstået, og holdene har fået den seneste talentindsprøjtning. Vi kommer her med vores gennemgang og vurdering af holdenes draft. Vi er kommet til AFC North.
 
Se alle gennemgangene:
NFC North | NFC South | NFC WestNFC East
AFC North | AFC South | AFC West | AFC East


Baltimore Ravens 
 7 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

16

Ravens Marlon Humphrey – CB Alabama

2

47

Ravens Tyus Bowser – OLB Houston

3

74

Ravens (Fra Eagles) Chris Wormley – DE Michigan

3

78

Ravens Tim Williams – OLB Alabama

4

122

Ravens Nico Siragusa – OG San Diego St.

5

159

Ravens Jermaine Elumunor – OG Texas A&M

6

186

Ravens (Fra 49ers)
Chuck Clark – DB Virginia Tech

Bedste værdi: Tim Williams, Edge, Alabama
Jeg er pjattet med denne her Ravens-draft, selvom det gør ondt at indrømme som Steelers-fan. Ravens hapsede et par af mine personlige favoritter i Tyus Bowser og Tim Williams, og i Williams tilfælde var det helt nede i tredje runde. Det skete selvfølgelig pga. tvivl om hans person og rygter om et marijuanamisbrug. Men på banen er Williams yderst talentfuld, der hurtigt kan komme på banen og vise sine evner som pass-rusher. Hvis han holder sig ude af problemer, bliver han et steal.
Dårligste værdi: Chuck Clark, DB, Virginia Tech
Det er egentlig ret uretfærdigt at pege på et sjetterundevalg, da forventninger til spillere dernede er ganske små. De foregående seks valg kan jeg dog alle rigtig godt lide, så jeg ser ikke andre muligheder. Chuck Clark har en ikke en let vej på holdet, da Ravens har ganske fin dybde i holdets secondary. De første par år skal han levere på special teams, hvis han vil blive på holdet. Sammenlignet med de andre seks valg, der alle hurtigt kan ende som startere, er det den dårligste værdi i en stærk draft.
Samlet vurdering
Ravens forsvar var oppe i årene og havde brug for en talentindsprøjtning. Det fik de i høj grad med fire nye spillere i de tre første runder. Jeg er vild med alle fire valg, da jeg ser alle spillerne bidrage tidligt i karrieren og samtidigt have et stort potentiale. Specielt Tyus Bowser har et kæmpestort potentiale, som forhåbentligt vil vise sig. På tredjedagen valgte Ravens to offensive linjemænd, hvilket også var nødvendigt efter tabene af Osemele, Wagner, Zuttah og Ducasse de sidste to år. Både Siragusa og Elumunor vil have en reel chance for at tilkæmpe sig en startplads, når Ravens går ind til pre-season med flere af linjens positioner i åben konkurrence. Eneste, der trækker ned for Ravens i år, er en manglende tilføjelse af en offensiv playmaker. Der bliver satset meget på, at Breshad Perriman kan holde sig skadesfri og blive en profil. Ellers er det godt nok tyndt med mulighederne.


Cincinnati Bengals
 11 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

9

Bengals John Ross – WR Washington

2

48

Bengals (Fra Vikings) Joe Mixon – RB Oklahoma

3

73

Bengals Jordan Willis – OLB Kansas St.

4

116

Bengals Carl Lawson – OLB Auburn

4

128

Bengals (Fra Vikings via Dolphins)
Josh Malone – WR  Tennesee

4

138

Bengals (CS) Ryan Glasgow – DT Michigan

5

153

Bengals Jake Elliott – K Memphis

5

176

Bengals J.J. Dielman – C Utah

6

193

Bengals  Jordan Evans – LB Oklahoma

6

207

Bengals (Fra Titans via Giants) Brandon Wilson – CB Houston

7

251

Bengals (CS) Mason Schreck – TE Buffalo

Bedste værdi: Carl Lawson, OLB, Auburn
For andet år i træk snupper Bengals en spiller, der havde talent til anden runde, men faldt til fjerde runde. Flere hold var bekymret for, hvor længe Lawsons knæ holder, men fjerde runde er mere end fint og tage chancen på Lawson. Han er en bomstærk spiller, der både kan spille mod løbet og kastet. Hans teknik og pass-rush er den vigtigste ting at forbedre, men med Bengals’ mangler modsat Carlos Dunlap vil Lawson være i spil til spilletid tidligt i karrieren.
Dårligste værdi: Jake Elliott
Rent talentmæssigt var det lidt højt med John Ross ved det niende valg i draften, men for Bengals, tror jeg, han vil være meget værdifuld. Derfor vælger jeg at gå med den første kicker valgt i draften. Jeg ved ikke ret meget om Jake Elliott, men generelt er jeg ikke fan af at fokusere på special teams-specialister før tidligst syvende runde. Derudover var samtlige eksperter enige om, at Zane Gonzalez fra Arizona State var det mest imponerende kicker-talent i mange år. Bengals havde altså set noget andet, men værdien er ikke stor her, synes jeg.
Samlet vurdering
Bengals kom ind til draften med flere mangler end længe set for dem. De manglede offensive playmakere, hvilket de i den grad fik med lynhurtige Ross og ekstremt talentfulde og kontroversielle Joe Mixon. De to valg giver Bengals en troværdig måde at vinde kampe på uge efter uge. Sammen med A.J. Green og Tyler Eifert kan Andy Dalton formentlig kopiere 2015-angrebets succes. Derudover manglede Bengals pass-rush alternativer, hvilket Jourdan Willis og Carl Lawson bringer. Eneste negative ved Bengals’ draft er manglende investeringer på den offensive-linje, der virkelig ser tvivlsom ud. Kun Clint Boling er over middel, som tingene står lige nu, og hvis ikke Jake Fisher og Cedric Ogbuehi forbedrer sig, kan den offensive linje spolere angrebets potentiale.
 


Cleveland Browns
 10 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

1

Browns Myles Garrett – DE Texas A&M

1

25

Browns (Fra Texans) Jabrill Peppers – S Michigan

1

29

Browns (Fra Packers) David Njoku – TE Miami

2

52

Browns (Fra Titans) DeShone Kizer – QB Notre Dame

3

65

Browns Larry Ogunjobi – DT Charlotte

4

126

Browns Howard Wilson – CB Houston

5

160

Browns (Fra Jets via Vikings) Roderick Johnson – OT Florida St. 

6

185

Browns
Caleb Brantley – DT Florida

7

224

Browns (Fra Jets) Zane Gonzalez – K Arizona State

7

252

Browns (CS fra Broncos) Matt Dayes – RB N.C. State

Bedste værdi: DeShone Kizer, QB, Notre Dame
Browns stod inden draften med en quarterback-situation, hvor Brock Osweiler og Cody Kessler skulle kæmpe om spilletiden. Det er selvfølgelig ikke holdbart, og mange havde forventet, at Browns ville adressere problemet allerede i første runde. Det valgte de derimod ikke at gøre, men kunne i stedet se en gave i form af draftens fjerdebedste quarterback falde ned i skødet på dem midt i anden runde. Kizers potentiale er fremragende, men teknikken og selvtilliden faldt lidt fra hinanden i hans sidste collegesæson. Får han styr på det, kan han meget vel blive den bedste quarterback fra denne her draft.
Dårligste værdi: Jabrill Peppers, S/LB, Michigan
Peppers har været ekstremt omdiskuteret, og mange har ikke kunne se, hvordan han vil få succes i NFL. Jeg er langt fra ovre i den grøft, og for Browns giver valget mere mening end for mange andre hold. De mangler ikke spillere til at udfylde specifikke huller på forsvaret, de mangler bare gode spillere generelt. Jeg synes, at Peppers er en god footballspiller, men hans atypiske størrelse/atletiske-kombination kræver en god plan. Når det er sagt, så havde jeg ikke regnet med at Peppers ville gå i første runde efter hans “fortyndede” urinprøve til combinen, og værdien er derfor ikke fantastisk.
Samlet vurdering
Ligesom for både Bengals og Ravens var det en virkelig solid draft for Browns. Garrett skal være holdets fremtidige stjerne, og sammen med Ogbah, Kirksey, Shelton og Collins begynder Browns’ forsvar at se fornuftigt ud oppe foran. Nede bagved er forsvaret dog stadig virkelig mangelfuldt, og i en fantastisk årgang for defensive-backs kunne man godt have ønsket sig mere end kun Howard Wilson på disse positioner. På angrebet var Njoku fremragende værdi sidst i første runde, og sammen med de unge receivere fra 2016-draften og Crowell/Duke Johnson-duoen er de offensive våben udmærkede. Den offensive linje ser fremragende ud, og det store spørgsmålstegn på angrebet er sådan set bare quarterback. Mon ikke vi fra start eller meget hurtigt vil se Kizer i aktion.
 


Pittsburgh Steelers
 8 picks

Rd.

Pick

Hold Spiller College

1

30

Steelers T.J. Watt – LB Wisconsin

2

62

Steelers JuJu Smith-Schuster – WR USC

3

94

Steelers Cameron Sutton – CB Tennessee

3

105

Steelers (CS) James Conner – RB Pittsburgh

4

135

Steelers Joshua Dobbs – QB Tennessee

5

173

Steelers Brian Allen – CB Utah

6

213

Steelers Colin Holba – LS Louisiana

7

248

Steelers  Keion adams – OLB West. Michigan

Bedste værdi: T.J. Watt, OLB, Wisconsin
Der er ikke nogen af Steelers’ valg, der skriger “steal”. De fleste af spillerne blev valgt nogenlunde, hvor det var forventet. Dermed kommer æren lidt ned til, hvor meget værdi spilleren vil give holdet, og outside-linebacker var Steelers’ eneste kæmpestore mangel. James Harrison er lige blevet 39 år gammel, og det er uansvarligt at gå ind til sæsonen uden et ordentligt alternativ. Det får Steelers nu i Watt, der kan rotere med Harrison mens han udvikler sig. Watt bruger sine hænder fint lige nu og lever ellers meget på fight og vilje. Han testede som en fremragende atlet til combinen, og han skal nu tillære sig nogle pass-rush-moves, hvis han skal skrabe mange sacks sammen i NFL-regi.
Dårligste værdi: Colin Holba, LS, Louisiana
Jeg var efter Bengals lidt tidligere, da de valgte en kicker, men en long-snapper i sjette runde er utilgiveligt. En long-snapper har absolut ingen upside og er holdet suverænt mindst værdifulde spiller. Hvert eneste år er der hold, der er heldige i sjette eller syvende runde og finder en spiller. Steelers fandt selv Antonio Brown tilbage i 2010. Tag nu bare chancen på et eller andet som, hvis de overrasker, rent faktisk får betydelig værdi for holdet. Udover Holba var James Connor i tredje runde heller ikke fremragende værdi, men Steelers elsker tydeligvis personen James Connor, og hans historie er bestemt også meget rørende.
Samlet vurdering
Steelers kom ind til draften med ganske få store needs, men en del positioner, der kunne bruge dybde. Watt lukkede hurtigt den største mangel, og så kunne Steelers vælge mere frit derefter. Juju Smith-Schuster var lidt overraskende, da han ikke passer på Steelers’ typiske wide-receiver-profil, men det er meget muligt, at han er tiltænkt en plads som slotreceiver, hvor hans fysiske spillestil vil gøre ham spændende. Derudover sikrer han holdet mod de upålidelige Martavis Bryant og Sammie Coates. Cameron Sutton vil presse aldrende William Gay for spilletid, mens Connor vil være backup for Le’Veon Bell. De første tre runder var altså solide, men en backup-quarterback, en meget upoleret cornerback, en long-snapper og en outside-linebacker giver en knap så imponerende tredjedag.