Cam Newton er ikke sig selv for tiden, Josh Norman havde en lang dag og Cooper Kupp er en playmaker. Det er blot nogle af de tanker, som Gul Kluds skribenter har gjort sig efter anden spillerundes 16 kampe.

Anden spillerunde blev en dyr runde for ligaens quarterbacks, men runden blev også dyr for adskillige hold, der allerede nu er presset for at få vendt sæsonen. Vi ser nærmere på anden spillerundes 16 kampe og giver dig en tanke til alle hold

Carolina Panthers-Tampa Bay Buccaneers (20-14)

Panthers: Cam Newton er ikke sig selv
Det kan godt være, at Cam Newton nåede at kaste for over 300 yards i kampen, men præstationen var langt fra god. Quaterbacken lignede slet ikke sig selv, og han virkede hæmmet. Mobiliteten er slet ikke den samme som tidligere, og kastemæssigt misser han utroligt mange åbne receivere. En fodskade skulle plage ham, men spørgsmålet er, om hans udprægede brug i løbespillet hidtil i karrieren er begyndt at tage på hans fysiske tilstand. En Cam Newton uden hans evner som løber er ikke noget særligt at skrive hjem om.

Buccaneers: Shaq Barrett ligner årets free agency-kup
Her på Gul Klud har vi længe haft et godt øje til Shaq Barrett, og i foråret skrev vi følgende om hans skifte til Buccaneers: “Barrett passer strålende ind i Todd Bowles nye system, og en etårig kontrakt for fem millioner dollar er billigt for en spiller, der meget vel kan få et gennembrud i 2019”. I kampen mod Buccaneers havde Barrett tre sacks, og han har nu fire i alt i sæsonen. Han ligner en nøglespiller på forsvaret, og man må sige, at 2019 virkelig ligner hans helt store gennembrud.

Teis Joranger

Baltimore Ravens-Arizona Cardinals (23-17)

Ravens: Holdets secondary presses på bredden 
Det ville være oplagt at fokusere på Lamar Jackson, der igen beviste, hvor langt han er kommet siden 2018-sæsonen. Jackson ramte på 24 af 37 kast for 272 yards og to touchdowns, mens han også løb for 120 yards. Ravens’ angreb har aldrig set mere spændende ud!
I stedet er det nødvendigt at pointere, hvordan Ravens’ secondary bliver testet på bredden som følge af skader til cornerbacks Tavon Young og Jimmy Smith. Enheden tillod en række store spil mod Cardinals, hvortil Kyler Murray sluttede med 349 kastede yards. Både Anthony Averett og Brandon Carr blev testet til det yderste, og det kan blive en akilleshæl mod ligaens mere profilerede quarterbacks – som f.eks. Patrick Mahomes, der venter i næste spillerunde. 

Cardinals: Larry Fitzgerald er stadigvæk for vild…
Med forbehold for Baltimore Ravens’ skadesplagede secondary, så beviste Larry Fitzgerald, at han fortsat er en profil i NFL. Vi fik allerede en smagsprøve i første spillerunde, hvor Fitzgerald leverede 104 yards, og han fulgte op mod Ravens med 113 yards og et enkelt touchdown. Med sine 36 år i bagagen er Larry Fitzgerald NFL’s ældste receiver, og han viser sig allerede som en uundværlig mentor og partner in crime for unge Kyler Murray. 

Nicholas Jørgensen

Cincinnati Bengals – San Francisco 49ers (17-41)

Bengals: Den manglende fart på LB er stadig et problem
I forlængelse af de gode kampe til 49ers’ runningbacks, viste Bengals-forsvaret, at et gammelt spøgelse stadig eksisterer. I mange år har Bengals’ manglende fart på linebacker hæmmet forsvaret, og duoen med Preston Brown og Nick Vigil viste, at det problem ikke er løst. Specielt Preston Brown er utroligt tung, når 49ers strækker forsvaret horisontalt så meget, som Kyle Shanahan ynder at gøre. Håbet for Bengals må være, at deres rookie Germaine Pratt i løbet af året kan spille sig ind på holdet. Ellers vil alle hold nok forsøge at angribe Bengals’ linebackere både i kastespillet og med udvendige løbespil.

49ers: Når Tevin Coleman er tilbage bør Raheem Mostert fortsat involveres
Bengals’ forsvar var elendigt på alle tænkelige måder, og det betød, at alle 49ers runningbacks generelt præsterede godt, men jeg bliver alligevel nødt til at fremhæve Raheem Mostert. Han ser simpelthen utroligt giftig ud. Hans acceleration og fart er virkelig fantastisk, og hans balance er tilmed god. Nu fik en del mere spilletid, fordi Tevin Coleman var skadet, men når Coleman kommer tilbage fortjener Mostert fortsat spilletid. Han ligner et våben.

Teis Joranger

Detroit Lions – Los Angeles Chargers (13-10)

Detroit Lions: Ty Johnson gjorde CJ Anderson overflødig  
Detroit Lions hentede i offseason CJ Anderson til at være reserve for deres primære runningback Kerryon Johnson, men CJ Andersons rolle er efter blot to uger blevet marginaliseret. Sjetterundevalget Ty Johnson har i stedet imponeret med sin hurtighed og sine evner til også at hjælpe i kastespillet, og det har fået Lions til at fyre CJ Anderson. Ty Johnson lignede mod Los Angeles Chargers en yderst kompetent backup til Kerryon Johnson, og det ligner en farlig runningback-duo. 

Chargers: Deja vu – kickerfejl blev kostelige
Stop mig, hvis du har hørt det før: Chargers’ kicker var deres helt store problem i nederlaget til Lions. Til gengæld skal det siges, at det var punter Ty Long, der var holdets kicker i kampen. Men alligevel var det en skuffende præstation fra ham, da han missede to field goals fra henholdsvis 39 og 41 yards. Chargers’ skadede kicker Michael Badgley kan ikke komme hurtigt nok tilbage. 

Victor Risager

Washington Redskins – Dallas Cowboys (21-31)

Redskins: Hård dag på kontoret for Josh Norman
Washington Redskins var ikke blandt favoritterne til dette års Super Bowl, men de fleste have nok forventet en smule mere fra deres forsvar. Washington betaler stadig mange penge for Norman, men han burde betale nogle tilbage efter nederlaget mod Dallas. Den rapkæftede cornerback var den primære forsvarsspiller, da Devin Smith løb fra ham og Prescott let kunne servere et 51-yard touchdown. Han manglede nok noget hjælp fra sin safety, men Norman så ikke godt ud på spillet. Det blev til i alt tre tilladte completions, men der var andre momenter, hvor han var heldigere end god, som set i klippet herunder

Cowboys: Kellen Moore har fået en fremragende start som koordinator
Inden sæsonen gik i gang, var der et væld af nye offensive koordinatorer hos mange hold. En af disse var Kellen Moore, der aldrig har kaldt spil før. Den tidligere collegestjerne fra Boise St. var reserve i flere år i Dallas og kendt som en umådelig intelligent spiller. Det har ført over til hvervet som træner. Efter flere år under Scott Linehan og et deprimerende statisk angreb, har Moore fået pustet liv i tropperne. Dak Prescott har været fremragende til eksekvere det opdaterede angreb, hvor play action, skiftende formationer og bevægelser inden snappet har været fokuspunkt. Det er simpelthen smukt at se på. Cowboys har mødt to forsvar, hvis niveau bestemt ikke rangerer blandt ligaens bedste, men de har gjort hvad de skulle. Efter to kampe har kun Ravens skaffet flere yards, og Dallas er også blandt ligaens fem mest scorende hold. De sluttede 2018-sæsonen med en 22. plads i begge kategorier.

Jacob Graversen

Green Bay Packers – Minnesota Vikings (21-16)

Packers: Første quarter var sublimt
I de første 15 minutters spilletid imod Vikings var Packers aldeles dominerende. De formåede at skabe en føring på hele 21-0, og spillede noget nær perfekt football både på angreb og forsvar. På de første 3 angrebsserier spadserede Rodgers og co. gennem Minnesota-forsvaret, og Matt LeFleur’s gameplan så ud til at virke. Rodgers varmede for en gangs skyld ikke bolden i fem sekunder inden han kastede, men fik i stedet bolden hurtigt i hænderne på sine playmakere. Dog scorede Packers overhovedet ikke i resten af kampen, så der er stadig meget, der skal arbejdes med. Men, hvis første quarter er noget vi kan forvente mere af i de kommende kampe, så ser det aldeles lovende ud for ostehovederne. 

Vikings: Dalvin Cook er livsfarlig
I de to første spilleuger har Minnesota løbet for 370 yards, hvoraf 198 af disse kom mod Packers i søndags. Dalvin Cook er utrolig eksplosiv, og har med bolden i favnen chance for at score på ethvert spil. Cook’s backup Alexander Mattison har også set meget fornuftig ud, og har tilkæmpet sig 74 yards på 13 løb i de to første kampe. Der er slet ingen tvivl om, at hvis angrebet skal fungere for Vikings, er det nødt til at gå gennem løbet og især Dalvin Cook. 

Mikkel Nielsen

Houston Texans – Jacksonville Jaguars (13-12)

Houston Texans: I Jadeveon Clowneys fravær stråler Whitney Mercilus 
Texans sagde farvel til Jadeveon Clowney før sæsonen, og det øgede presset på holdets øvrige pass rushere, heriblandt Whitney Mercilus. Men Mercilus har i den grad også taget ansvar. Imod Jacksonville løb han om hjørner med Jaguars’ Will Richardson og lagde konstant pres på Jaguars’ quarterback. Han noterede sig også for to sacks og fem pressures. 

Jacksonville Jaguars: DJ Chark har set forrygende ud
DJ Chark blev valgt i anden runde af draften i 2018, men hans første sæson var ikke en stor succes. Det har dog ændret sig i denne sæson. DJ Chark har hidtil været Jaguars-angrebets største playmaker, og han ligner også Gardner Minshews yndlingsmål. Chark var en mundfuld for Texans, og det bør han qua sin fart og størrelse være for de fleste secondaryer i NFL. 

Victor Risager

Pittsburgh Steelers – Seattle Seahawks (28-30)

Steelers: Stephon Tuitt har fået et slutsprodukt lagt til sit spil
Den store historie er selvfølgelig, at Roethlisberger blev skadet. Hvad det betyder, må vi se i de kommende uger, og indtil vi har set Mason Rudolph spiller flyttes fokus i stedet til den defensive linje. De fleste ved, at Cameron Heyward og T.J. Watt er dygtige spillere, men Steelers har flere gode defensive linjefolk. Heywards makker gennem flere år, Stephon Tuitt, ligner en mand, der kan få sit endelige gennembrud i 2019. Efter flere gode sæsoner, hvor han manglede noget slutsprodukt på sit fine spil, ser det ud til, at han er blevet endnu skarpere teknisk som pass rusher. I kampen mod Seahawks havde han 2,5 sacks, og han var ikke til at stoppe for Seahawks godt nok tvivlsomme offensive linje. Hvis han fortsætter har Steelers måske ligaens bedste indvendige defensive linje.

Seahawks: Will Dissly viser flere lovende takter
Det var mere end holdpræstation end individuelle præstationer, der løftede Seahawks til sejr, men af de spillere, som sprang i øjnene var tight end Will Dissly. Han viste ret lovende takter sidste år, inden en skade hurtigt stoppede hans 2018-sæson. Nu er han tilbage, og mod Steelers greb han to touchdowns og viste sig som en solid trussel i midten af banen. Udover de fine ting i kastespillet er han en dygtig blokeringsspiller, og specielt Steelers’ rookie Devin Bush havde ikke en god dag overfor Dissly. 

Teis Joranger

Miami Dolphins – New England Patriots (0-43)

Dolphins: Miamis ‘tanking’ får konsekvenser
Aldrig før i NFL’s historie har et hold så tydeligt forsøgt at sikre sig draftens førstevalg. På to uger har Miami scoret sølle ti points og tilladt modstanderne at score 102. Og ovenpå det har man nu tradet en af sine sidste gode spillere, Minkah Fitzpatrick, til Pittsburgh Steelers.
Hvis Miami fortsætter ufortrødent med sin jagt efter NFL’s dårligste record, kan jeg godt forestille mig, at ligakontoret forsøger at lægge internt pres på Miami. Et hold i tank-mode skader ligaens underholdningsværdi (og derved indtjening), og det er noget Roger Goddell og kompagni tager alvorligt. Vælge Miami alligevel at tanke videre, tror jeg ligaen vil tage et grundigt kig på NBA’s draftmodel, hvor draftens højeste valg fordeles gennem et tilfældigt lotteri blandt de dårligste hold. Det betyder, at et hold der tanker ikke er garanteret førstevalget, og forhåbentlig vil det kunne skræmme andre NFL-mandskaber fra at kopiere Dolphins’ fremgangsmåde.

Patriots: Antonio Brown kan få en stor rolle hos New England
Det er svært at drage de store konklusion om de enkelte spilleres niveau, når modstanderholdet spiller så dårligt, som Miami Dolphins gjorde. Men vi kan sige noget om hvordan og hvor meget spillerne blev brugt. Og Antonio Brown blev brugt meget.
Selvom han blot spillede 24 snaps, var han den receiver med flest bolde kastet mod sig (otte) og flest receiving yards (56). Tom Brady havde et godt øje til ham fra starten af kampen, og de to viste fin kemi, foruden en enkelt situation, hvor Brown forventede at få bolden til den ene skulder, og Brady kastede den til den anden. Alt i alt lover det dog godt for New Englands kasteangreb, der er spækket med våben.

Nikolaj Sattrup

New York Giants – Buffalo Bills (14-28)

New York Giants: Det er rette tid for Daniel Jones
Det var ikke en køn kamp, Eli Manning leverede søndag. Quarterbacken gjorde for anden uge i træk ikke meget for at løfte offensiven, og før sidste angrebsserie havde han kun kastet 166 yards. Derudover smed han bolden væk to gange, og han var heldig, at det kun var to gange. Både Tremaine Edmunds og Lorenzo Alexander kunne også have intercepted quarterbacken. Der er ingen tvivl om, at det er tid til at Giants skal give rookie Daniel Jones chancen som quarterback, hvilket de også har gjort.

Buffalo Bills: Den defensive linje er en styrke 
I Sean McDermotts tid som cheftræner for Buffalo Bills har secondaryen konstant været en styrke, men nu er den defensive linje også det – blandt andet på grund af dybden. Bills’ defensive linje nyder godt af rookie Ed Oliver, der voldede problemer for Giants-guard Will Hernandez søndag, samt Harrison Phillips, Shaq Lawson, Jerry Hughes og Trent Murphy. De holdt godt styr på runningback Saquon Barkley i kampens tre sidste quarters, mens de også konstant pressede Giants-quarterback Eli Manning. Og apropos Manning… 

Victor Risager

Tennessee Titans – Indianapolis Colts (17-19)

Titans: Titans er konsekvent uforudsigelige
Titans er et af de hold, der er sværest at forudsige fra uge til uge. Deres offensive produktion fluktuerer ekstremt, og Mariota kan gå fra at dominere i en kamp den ene uge, til at være mere eller mindre usynlig den næste. Meget af skylden kan gives til den offensive linje, som ikke beskytter Mariota godt nok, da Mariota er den quarterback som er blevet sacket fjerde mest af alle quarterbacks. De savner tydeligvis venstre tackle Taylor Lewan, som først kommer tilbage i uge 5. Titans har også den værste third-down-conversion-procent i ligaen, og så er det ikke nemt at vinde kampe. Det bliver svært for Titans at være andet end et middelmådigt hold igen i år, hvis angrebet ikke kan præstere fra kamp til kamp på et højere niveau, end det gjorde mod Colts.

Colts: Colts uden Luck er stadig et afbalanceret hold
Jacoby Brissett er ikke Andrew Luck, det behøver jeg ikke argumentere længe for. Dog viste Brissett og resten af Colts sig som et stærkt hold imod Titans, som man ikke skal undervurdere. De fik kæmpet sig til deres første sejr i sæsonen, og selvom Colts ikke spillede den smukkeste kamp, så viste de alligevel gode takter. Løbeangrebet havde samlet 168 yards i kampen, og er lige nu det 3.bedste løbeangreb i ligaen. Brissett fungerede OK som game-manager mod et skræmmende titans-forsvar, og fik kastet tre touchdowns og en interception. Forsvaret holdt Derrick Henry fra at skabe alt for store spil, og sackede Mariota fire gange. Det var en vigtig sejre over divisionsrivalerne, og en kamp der kunne vise sig betydningsfuld i jagten efter slutspillet senere på året. 

Christian Hejbøl

Oakland Raiders – Kansas City Chiefs (10-28)

Raiders: Josh Jacobs er ‘the real deal’
Gode runningbacks er der mange af, men de rigtig gode runningbacks vokser ikke på træerne. Derfor skal man virkelig være sikker i sin sag, hvis man satser på en runningback i første runde af NFL-draften. Det gjorde Raiders i år, da de valgte Alabama-stjernen Josh Jacobs, og det ligner en særdeles fornuftig beslutning vurderet på de første to kampe. Jacobs fik en fornem debut mod Broncos, og han beviste mod Chiefs, at det ikke var en enlig svale. Rookie-runningbacken løb kun 12 gange, men han snittede hele 8,3 yards per løb for 99 yards. Jacobs er allerede en rimelig komplet runningback, men han er slet ikke færdig med at udvikle sig. 

Chiefs: Mahomes har ikke brug for Tyreek Hill
Patrick Mahomes er et fænomen. Ja, det er ikke et kontroversielt statement, men søndag beviste Chiefs-quarterbacken igen, hvor ekstraordinært god han er. Den forsvarende MVP skulle blot bruge et quarter på at afgøre rivalopgøret i Oakland, da han kastede fire touchdowns og over 300 yards (!!!) i anden quarter. Det skete endda uden Mahomes’ umiddelbare favoritvåben, Tyreek Hill, der er ude i flere uger med en skade. I mine øjne har vi de første to spillerunder fået at se, at Hill på ingen måde er uundværlig. I uge 1, hvor Hill udgik med skaden i første halvleg, greb Sammy Watkins for i alt 198 yards og tre touchdowns, og i anden runde var DeMarcus Robinson brandvarm med 172 yards og to touchdowns. Hill er uden tvivl en top-receiver, men Chiefs-angrebet er lige så skræmmende uden den lynhurtige receiver.  

Alexander Paaske

Denver Broncos – Chicago Bears (14-16)

Broncos: Ingen sacks eller turnovers de første to uger
Broncos er det eneste hold i NFL, der ikke har kreeret sacks eller turnovers igennem de første 2 uger. Ingen interceptions, ingen fumbles, ingen sacks. Ingenting! Det er en statistik, de bliver nødt til at ændre på, hvis Broncos vil vinde i næste uge imod Packers, hvor de møder en skarp Aaron Rodgers. Alternativt går de en sæson i møde, hvor sejre er noget man skal lede længe efter. Bradley Chubb så ellers farlig ud det meste af kampen, og var altid lige-ved-og-næsten. Men der mangler nogle store spil på forsvaret, da Broncos ikke kommer til at vinde mange football-kampe ved at alene sætte sin lid til et offense med Joe Flacco som quarterback.

Bears: Endelig en kicker som man kan stole på i Chicago
Siden 2016 sæsonen har Bears ledt efter en kicker, som de kan stole på. Efter den forfærdelige afslutning på deres 2018-sæson, hvor Cody Parkey missede et game-winning-fieldgoal fra 43-yards i wildcard-runden, kan Bears endelig ånde lettet op, da Eddy Pineiro har vist stor sikkerhed i sine to første kampe. Ikke nok med det, men Pineiro er formentlig også gået fra at være den mest pressede spiller i Chicago, til den mest populære, efter at han færdiggjorde en hæsblæsende tæt kamp, med et spark fra 53 yards og ét sekund tilbage, og vandt dermed Bears sejren. Han var 3 for 3 på spark fra 42, 52 og 53 yards i kampen og har endnu ikke misset et field-goal i sæsonen.

Christian Hejbøl

Los Angeles Rams – New Orleans Saints (27-9)

Rams: Cooper Kupp er en playmaker
Godt nok var Saints virkelig dårlig i opdækningen, men Cooper Kupp er virkelig også svær at dække, når han spiller, som han gjorde mod Saints. Kupp var tilsyneladende altid fri, når det gjaldt, og havde flere store spil. Heriblandt et 66-yard løb hvor han brød to-tre tacklinger. Rams’ angreb ser mere effektivt ud, når Kupp spiller, og derfor er det glædeligt at se, at han tilsyneladende er kommet sig helt over sin korsbåndsskade.

Saints: Den bagerste kæde er et problem
De næste fem-seks uger (minimum) hedder Saints’ quarterback Teddy Bridgewater, og det bliver et problem. Ikke bare fordi at Bridgewater er niveauer under Brees, men fordi at Saints’ forsvar slet ikke kan kompensere for angrebets pludselige mangler. Og særlig problematisk er den bagerste kæde. Mod Rams tillod holdets bedste cornerback Marshon Lattimore sin receiver at gribe fem af seks bolde for 142 yards og et touchdown, Eli Apple fik kaldt to flag mod sig, og ingen af holdets cornerbacks eller safeties fik brudt en eneste bold op. Saints’ tillod 265 kasteyards, og bagkæden kan takke en dominerende Cameron Jordan for, at det ikke blev til flere. Det skal blive meget bedre, hvis Saints skal have en chance for at holde den kørende, til Brees kommer tilbage.

Nikolaj Sattrup

Atlanta Falcons – Philadelphia Eagles (24-20)

Falcons: Receiver-gruppen kan splitte alle hold fra hinanden 
Atlanta Falcons råder over ét af ligaens skarpeste receiverkorps med Julio Jones, Calvin Ridley, Mohamed Sanu og Austin Hooper (tight end, red.). I opgøret mod Philadelphia Eagles greb de fire musketerer for 261 yards, og særligt Calvin Ridley beviste, at han er det perfekte supplement til Julio Jones. Med Falcons’ våbenarsenal in mente har den offensive koordinator Dirk Koetter gunstige muligheder for at slå sit navn fast i NFL efter en række mislykkede sæsoner som cheftræner for Tampa Bay Buccaneers.

Eagles: Den offensive linje underpræsterede fælt
Atlanta Falcons’ forsvar lykkedes med at sætte Carson Wentz under et enormt pres, hvilket blandt andet resulterede i to uskønne interceptions og tre sacks. Nuvel; vi bør forvente, at Carson Wentz passer bedre på bolden, men problemerne falder også tilbage på en underpræsterende offensiv linje. Enheden fejlede ligeledes i løbespillet, hvilket medførte, at Miles Sanders og Jordan Howard blev holdt til sølle 46 yards på 18 forsøg. Eagles’ offensive linje er ellers blevet fremhævet som én af holdets primære styrker, og derfor er den manglende præstation bemærkelsesværdig.   

Nicholas Jørgensen

New York Jets – Cleveland Browns (3-23)

Jets: Kelvin Beachum blev rundbarberet
New York Jets’ venstre tackle Kelvin Beachum vil formentlig have mareridt om sit møde med Myles Garrett i resten af sæsonen. Ydmygelsen resulterede i, at Garrett kunne notere tre sacks til kontoen, hvorpå han udbyggede sin føring på sack-listen i NFL. Det bør ikke være muligt i nutidens NFL, hvorfor den kvikke også vil stille spørgsmålstegn ved Adam Gases manglende ageren – i forhold til at hjælpe sin venstre tackle og dermed sin(e) reserve-quarterback(s)!

Browns: Odell Beckham reddede et ellers uinspirerende Browns-angreb
Odell Beckham var den altoverskyggende offensive spiller i mandagskampen, da han greb seks bolde for 161 yards – heriblandt det kampafgørende 89-yard lange touchdown. Men ser vi bort fra Odell Beckhams præstation, så fortsatte Cleveland Browns’ angreb sit uinspirerede spil fra første spillerunde. Baker Mayfield kastede sin 18. interception i sin karriere, mens angrebet kun konverterede på fire af 13 forsøg på tredje down. Der skal andre boller på suppen, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om at nå langt i 2019-sæsonen.    

Nicholas Jørgensen