Mastodonterne fra Foxborough har vristet AFC-tronen fra Kansas City Chiefs, og er klar til deres første Super Bowl-optræden i syv år. Vi ser nærmere på Patriots bemærkelsesværdige vej til Super Bowl LX.
Imperiet har slået igen. Efter syv år i skammekrogen er New England Patriots tilbage i Super Bowl, hvor de møder Seattle Seahawks, ligesom det var tilfældet i Super Bowl XLIX.
Efter bare otte sejre i de seneste to sæsoner, var det de færreste, som rent faktisk forventede, at Patriots skulle kæmpe med om titlen i 2025-sæsonen.
Af alle de hold, som har kvalificeret sig til Super Bowl siden 1977, så er det faktisk kun St. Louis Rams (1999), der havde dårligere Super Bowl-odds, end Patriots havde ved sæsonstart.
Læs også: Super Bowl LX – The Underdog Bowl
I denne artikel ser Gul Kluds Super Bowl-reporter Nicholas Isak Jørgensen nærmere på New England Patriots’ vej til Super Bowl LX: Hvem har været med til at definere deres sæson, og hvilke øjeblikke sidder fast på nethinden?
Med det tredje valg i 2024-draften vælger New England Patriots…
Historien om New England Patriots’ tilbagevenden til den allerstørste scene i sporten starter med valget af Drake Maye i første runde af 2024-draften.
Patriots stod med det tredje valg i 2024-draften, efter at de havde famlet rundt i de forudgående sæsoner. Cam Newton, Brian Hoyer, Mac Jones og Bailey Zappe havde alle fået chancen, men de havde også fejlet eklatant.
Heldet tilsmilede Patriots, for de havde været dårlige på det helt rigtige tidspunkt. 2024-draften blev omtalt som én af de mest talentfulde quarterback-årgange nogensinde og da Chicago Bears og Washington Commanders valgte Caleb Williams og Jayden Daniels, så havnde Drake Maye i favnen hos Robert Kraft.
Allerede i sin debutsæson viste Drake Maye glimt af sit åbenlyse talent, og i 2025 tog den 23-årige quarterback så et tigerspring, som vi sjældent har oplevet lignende.
Drake Maye kastede 4.394 yards, 31 touchdowns og bare otte interceptions i grundspillet, og ifølge ESPN han havde den højeste quarterback-rating (77.1) i NFL.
Det er især imponerende, når vi tager højde for, at Drake Maye ikke ligefrem er omringet af superstjerner. Foruden Stefon Diggs, som også nærmer sig sin karrieres efterår, så består Patriots’ angreb primært at unge og relativt uprøvede spillere, som ikke tidligere har bevist deres værd i NFL.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Drake Maye er én af topfavoritterne til at vinde prisen som den mest værdifulde spiller i NFL (MVP) anno 2025. Det er der ikke en Patriots-spiller, som har gjort siden Tom Brady (2017).
Læs også: MVP-termometeret
Den hjemvendte frelser
Mens det måske ikke er spillerne omkring Drake Maye, som har været forløsende for hans potentiale, så er det nok snarere trænerstaben, der har en stor aktie i hans sensationelle sæson.
Robert Kraft ryddede bordet efter 2024-sæsonen, og erstattede Jerod Mayo med en anden tidligere Patriots-spiller, Mike Vrabel. I sin Patriots-tid var Vrabel med til at vinde tre Super Bowl-titler, og håbet var, at han kunne genrejse det stolte mandskab igen.
Som træner havde Mike Vrabel stået i spidsen for Tennessee Titans i seks sæsoner, og han førte det ellers fallerede hold til slutspillet à tre omgange og en enkelt AFC-finale.
I sin første sæson som cheftræner for Patriots har Mike Vrabel overgået alle forventninger. Det åbenlyse er, at Vrabel ramte plet med genansættelsen af Josh McDaniels som offensiv koordinator.
Josh McDaniels har sammensat et uhyre effektivt angreb omkring Drake Maye, og Patriots scorede ottendeflest point (27,2 pr. kamp) og producerede sjetteflest yards (364,2 pr. kamp) i grundspillet.
Derudover håndterede Vrabel, at hans defensive koordinator Terrell Williams blev diagnosticeret med cancer, og måtte forlade holdet efter første spillerunde. I stedet overlod Vrabel de defensive spilkald til linebacker-træneren Zak Kuhr, og den 37-årige assistent har været en åbenbaring.
Læs også: Terrell Williams raskmeldes forud for Super Bowl LX
Under Vrabel og Kuhr tillod Patriots næstfærrest point (17,3 pr. kamp) og yards (282,4 pr. kamp) i grundspillet, og de fremtvang syvendeflest turnovers (1,4 pr. kamp).
Næste side: Mesterligt forsvarsspil banede vejen i slutspillet
