Les Snead og Sean McVay har kastet alle jetonerne ud på bordet og har gearet Los Angeles Rams til øjeblikkelig succes. Men der hviler også et enormt pres på såvel ledelsen som truppen, da der lurer en fremtid uden nævneværdig draft-kapital.

Vi skal tilbage til 1999, hvor St. Louis Rams rådede over et af de mest eksplosive og seværdige mandskaber, som ligaen har set. Det var Kurt Warner, Marshall Faulk og Isaac Bruce, der satte standarden for datidens angrebsspil i NFL og brød flere (daværende) rekorder. I perioden 1999 – 2001 slog Rams flere rekorder for offensive yards- og point og avancerede til to Super Bowls. Mandskabet blev ganske passende kaldt: ”The Greatest Show on Turf”.

Rams har en broget historie og kan knyttes til tre forskellige byer. Oprindeligt blev Rams etableret i Cleveland i 1936, men har siden da flyttet til Los Angeles (1946-1994), St. Louis (1995-2015) og siden hen tilbage til Los Angeles (2016-). Men det var kun ”The Greatest Show on Turf”, som formåede at hjemtage en Super Bowl-titel.

Nutidens Rams kom ellers tæt på i Sean McVays anden sæson (2018-sæsonen, red.) som cheftræner. I sidste ende viste New England Patriots og en velspillende Julian Edelman sig at være for stor en mundfuld. Rams tabte med 13-3 og producerede sølle 260 yards – og den mangelfulde præstation skulle blive et væsentligt afsæt til de investeringer og ændringer, som Les Snead og Sean McVay foretog inden 2021-sæsonen.

General Manager Les Snead har en atypisk tilgang til den sportslige ledelse af Rams. Snead har konsekvent vekslet sine topvalg i fremtidens draft for etablerede profiler, som han vurderede kunne hjælpe holdet til øjeblikkelig succes. Faktisk har Rams ikke haft et valg i første runde af draften siden 2016 – og i den efterfølgende periode har Snead vekslet fem af de dyreste draftvalg for Brandin Cooks, Jalen Ramsey og senest Matthew Stafford. Og ganske symptomatisk er kun fire af Rams’ ti bedst betalte spillere fra egen draft-rækker.

Tilgangen er ukonventionel – og modstridende i forhold til ligaens kongstanke om, at draften er den primære rekrutteringsvej og en nivellerende faktor over tid. Men Les Sneads strategi har båret frugt på den korte bane, hvor han har samlet et slagkraftigt mandskab, der formentlig kunne byde ”The Greatest Show on Turf” op til dans.

Såvel angrebet som forsvaret er bygget op omkring relativt få, men uomtvistelige superstjerner. Lidt à la logikken bag holdsammensætningen i NBA for de bekendte. Rams’ angreb starter og slutter med Matthew Stafford, der blev ”befriet” fra Detroit Lions inden 2021-sæsonen. Efter 12 sæsoner uden nævneværdig kollektiv succes er Matthew Stafford skiftet til L.A. for at krone sin flotte individuelle karriere med en Super Bowl-titel.

Og foreløbigt Matthew Stafford har været et skoleeksempel på, når Les Sneads filosofi og tilgang betaler sig. Stafford har givet Rams’ angreb en ny dimension, der har brudt med det systematiske og endimensionelle koncept, som Jared Goff blev pakket ind i. Det har løftet spillere som Cooper Kupp (1.947 yards og 16 touchdowns) og Van Jefferson (802 yards og seks touchdowns) til flotte sæsoner.

Modstanderne har ganske enkelt ikke kunnet stoppe Rams’ angreb i 2021. Ifølge ESPN var Matthew Stafford den mest efficiente quarterback til at håndtere modstandernes presspil samtidig med, at han var den mest produktive mod mandsopdækning. Og det er alligevel de færreste hold, som rent faktisk kan slippe afsted med at trække otte spillere tilbage i zoneopdækningen. Især ikke når Rams også har hentet Odell Beckham Jr. ind, der netop har sine forcer på krydsruter, som udfordrer disciplinen i zonerne. Odell Beckham virker til at have fundet sig til rette i Los Angeles, hvor han har grebet 541 yards og seks touchdowns i 11 kampe (inklusive slutspillet).

Forsvaret anføres stadigvæk af Aaron Donald og Jalen Ramsey, der begge er blevet udnævnt til det prestigefyldte All Pro-førstehold i 2021 – for henholdsvis syvende og tredje gang. De har været afgørende søjler i at sikre overgangen fra succesfulde Brandon Staley, som bekendt blev udnævnt til cheftræner for bysbørnene fra Chargers, til Raheem Morris.

Statistisk set har Rams’ forsvar ikke været tilnærmelsesvis lige så godt som i fjor, men har alligevel kun tilladt 10. færrest point (21,4) og 13. færrest yards (334,3) i 2021-sæsonen. Og ligesom det var tilfældet for angrebet, har Les Snead fortsat sin aggressive stil ved at veksle to valg i henholdsvis anden og tredje runde af 2022-draften for Von Miller. Efter en stille indkøringsperiode har Miller været en vigtig brik i Rams’ slutspil – I kan bare spørge den nu pensionerede Tom Brady, der blev revet rundt i divisionsrunden – med to sacks, 12 tacklinger og tre QB-hits.

Samlet set har Sean McVay og Les Snead skabt et akut sejrsvakuum på baggrund af en række kortsigtede investeringer. Den nuværende trup er yderst slagkraftig og har været stabil i nærmest hele sæsonen – med undtagelse af et kort formdyk i spillerunderne ni til tolv, hvor Rams tabte til Tittans, 49ers og Packers. Matthew Stafford har været ualmindeligt skarp i slutspillet, hvor han har ramt på 72 pct. af sine kast for 905 yards, seks touchdowns og bare en enkelt interception. Faktisk – og ifølge Pro Football Focus – har Stafford kun haft tre kast, der rangeres som potentielle turnovers i slutspillet, hvilket vidner om hans aktuelle træfsikkerhed.   

Men samtidig må vi ikke underkende, at der hviler et massivt pres på den nuværende spillertrup i Los Angeles. Rams vil formentlig være gearet til succes i år og igen i 2022-sæsonen, før der skal tages nogle svære beslutninger ledelsesmæssigt – og hvor draft-kapitalen vil være fraværende. Derfor er søndagens Super Bowl en definerende milepæl for Les Snead og Sean McVay.

Skulle Los Angeles Rams vinde og hjemtage deres anden titel i klubbens historie, vil jeg holde et vågent øje med, om kommende free agents eller aldrende, veletablerede spillere på mindre gode hold vil være villige til at tage en lønnedgang – for til gengæld at blive en del af attraktivt Super Bowl-hold. I givet fald vil Rams’ succes blive selvforstærkende og dermed kan Les Sneads tilgang for alvor udfordre incitamentsstrukturen i holdenes sportslige strategier.