For anden gang på få dage har Los Angeles Rams forstærket bagkæden, denne gang henter de safety Kamren Curl ind fra Washington.

Der har været godt gang i den på emoji- og gif-fronten på Kamren Curls X-konto i ugens løb. Først postede han V-tegnet, der kunne tolkes i mange retninger, så en grinende emoji, og fredag fulgte han op med ham her:

Og hej, hej Matthew Stafford. Du har fået ny holdkammerat. Den unge Curl kommer til klubben, og han er værd at holde øje med.

Den nu tidligere Commanders Safety fik sit store gennembrud sidste år, men har alligvel skrevet under på en beskeden kontrakt på to år og 13 millioner dollars.

Curl er for de fleste måske fløjet lidt under radaren, men i hovedstaden har han været en vigtig brik, hvor han har startet 53 af sine 60 kampe, siden han blev valgt i syvende runde af 2020-draft – dengang af Washington Football Team.

På trods af status som et meget sent draft-picl har Curl haft succes i Washington. hvor han i sine fire år har lavet 385 tacklinger, 15 tacklinger for minus yards og tre interceptions. Hans 115 tacklinger sidste år var næstflest af alle på holdet.

Nu ska Curl til Rams, der lige har skrevet under med en anden defensive back Darious Williams, men lørdag fik noget af et chok, da superstjernen Aaron Donald trak sig tilbage.