Køb NFL GamePass
Forside Hjalte Froholdt Kæmpe NFL-ikon venter Hjalte Froholdt

Kæmpe NFL-ikon venter Hjalte Froholdt

0

For første gang siden 2023 møder danske Hjalte Froholdt superstjernen Aaron Donald.

Efter en udmærket præstation af den danske Cardinals-spiller Hjalte Froholdt i søndags mod Detroit Lions, venter en af sæsonens allermest imødesete kampe for danskeren.

For ikke nok med, at Cardinals møder divisionsrivalen Los Angeles Rams, så kommer den danske ørkenviking til at stå overfor en af de bedste NFL-spillere i moderne tid. NFL- og Rams-ikonet Aaron Donald er nemlig tilbage i NFL, og nu får Froholdt igen lov til at prøve kræfterne af mod den 35-årige defensive tackle.

Få NFL GamePass til halv pris

Sidst de mødte hinanden, var i 2023. Der spillede Froholdt sin første sæson som Cardinals-spiller, mens Donald var i gang med sin sidste for Rams, inden han altså nu er vendt tilbage.

Selvom danskeren og hans holdkammerater holdt forsvarsikonet fra at lave et eneste sack i begge indbyrdes kampe, var Donald alligevel i hopla og med til at føre Rams til to meget sikre sejre.

Sultne efter sacks

Om Rams kan være lige så overbevisende i den kommende kamp mod Cardinals, må tiden vise, men den danske center kommer bestemt til at gøre sit ypperste for at neutralisere Donald og hans holdkammerater.

Heldigvis virker opgaven unægtelig til at være lettere, end hvad tilfældet var for tre år siden.

Selvom Donald har vist glimt af sit gamle jeg, er han endnu ikke kommet sack-tavlen, og det er indtil videre kun blevet til én tackling for minusyards.

I Rams’ seneste kamp mod Buffalo Bills var der kortvarigt stor jubel, da han lykkedes med at slå sin direkte modstander og sacke Josh Allen. Men spillet blev annulleret efter en af Donalds holdkammerater tiltrak sig en straf, hvorfor han altså stadig har sit første sack til gode.

Indtil videre rangerer analysemediet PFF ham som den 31. bedste defensive tackle i sæsonen, hvilket primært skyldes han evner i kastespillet, hvor han er 12. bedst ifølge PFF.

Men det er ikke kun Aaron Donald, som Froholdt skal holde øje med i søndagens. Især Kobie Turner kommer også til at blive et stort fokuspunkt for danskeren.

Turner har siden sin første sæson i NFL i 2023 været en af Rams’ største defensive profiler – især fordi han sæson efter sæson har leveret en imponerende mængde sacks. Indtil videre i 2026-sæsonen er det dog ikke blevet til et eneste sack, så Froholdt kommer utvivlsomt til at stå overfor en sulten spiller, der vil gøre alt for at jagte Cardinals’ quarterback.

Dog har han især gjort sig gældende i løbespillet, og der kan godt vente Froholdt lidt af en mundfuld i den del af spillet.

Der skal gang i bentøjet

Den danske ørkenviking har endnu ikke opgivet et eneste sack i sæsonen, og derfor er kampens ubestridte succeskriterie, at han skal holde den stime kørende. Dog kan holdets store fokuspunkt godt komme til at være mere i løbet.

Før sæsonen forudså mange, at netop løbet skulle blive en stor styrke, da de både hentede stjerneskuddet Jeremiyah Love og den efterhånden rutinerede Tyler Allgeier i løbet af foråret. Dog har de endnu ikke fået ordentligt gang i bentøjet, og Cardinals er i bund ti over flest løbeyards pr. kamp.

Det kan på ingen måder være tilfredsstillende for holdet cheftræner, Mike LeFleur, hvorfor det skal forberedes. Og når det kommer til løbespillet, så starter det oftest ved, at den offensive linje skaber nogle huller for hurtigløberne.

Froholdt rangerer indtil videre i sæsonen som den 20. bedste ud af 34 centere i løbespillet ifølge PFF, og selvom danskeren kun er én af fem, så skal niveauet skrues op, hvis han skal hjælpe holdet med at blive farligere i løbespillet.

Om ikke andet møder han en dygtig spiller mod løbet i form af Kobie Turner, men Rams som helhed opgiver syvende flest løbeyards pr. kamp, hvorfor der helt sikkert er gode muligheder for, at den danske ørkenviking kan langt ud på banen og få skabt nogle huller for Love og Allgeier.

Om det lykkes eller ej, kan du se på søndag klokken 22.05 dansk tid, når Froholdt og Cardinals tørner sammen med rivalerne fra Rams.

Læs også: Cardinals trader Marvin Harrison Jr.