Den amerikanske komiker Conan O’Brien har gjort det til en sjov tradition, at en spiller fra hvert hold skal spille computerspil imod hinanden. I år står kampen mellem Tom Brady og Dwight Freeney.

For to år siden kom der en episk video ud af det, da Rob Gronkowski og Marshawn Lynch spillede Mortal Combat, mens det sidste år gik lidt mere stille for sig, da Von Viller og Josh Norman spillede Doom.
Nu er årets video med Tom Brady og Dwight Freeney, der spiller For Honor så kommet, og selvom Gronk, Marshawn Lynch og LeGarrette Blount gæsteoptræder, så kan det konstateres, at årets video ikke når Gronk/Lynch-videoens niveau, men trods alt stadigvæk er ret sjov.
Undervejs snyder Tom Brady blandt andet Dwight Freeney til at undskylde for de sacks, han har lavet på Brady i løbet af karrieren – men efterfølgende gør han det dog godt igen.
For denne skribent leverede Marshawn Lynch ikke overraskende det største grin, men for ikke at ødelægge det morsomme, vil jeg blot notere, at Lynch’s guldkorn kommer sidst i videoen.


 
Til de af jer, der endnu ikke har set Marshawn Lynch og Rob Gronkowski spille Mortal Combat, så er den her: