New England Patriots har været det mest succesrige franchise i NFL siden årtusindeskiftet. Brady/Belichick-komboen har suverænt flest slutspilssejre af nogen spiller/træner-duo i historien og har repræsenteret AFC i hver anden Super Bowl siden 2001. Vi har kigget dynastiet efter i sømmene.

Som Patriots-fan siden nederlaget til New York Giants i Super Bowl XLII har jeg oplevet flere mindeværdige øjeblikke og store triumfer, end de fleste NFL-fans tør drømme om. Jeg skriver ikke denne her kommentar for at klappe mig selv på skulderen eller sige, at ”mit hold er bedre end dit.” Jeg skriver denne her kommentar for at minde mig selv og andre NFL-fans om, at det, vi har set New England-trioen Tom Brady Bill Belichick og Robert Kraft præstere sammen, siden Kraft købte franchiset i 1994, er på grænsen til det vanvittige. I positiv forstand selvfølgelig. Det er NFL-historiens største dynasti, og en sejr i Super Bowl LII vil cementere det.

Skulle Patriots igen trække det længste strå i kampen om Vince Lombardi-trofæet, vil det være den sjette Super Bowl-sejr siden 2001-sæsonen i otte forsøg. Læg dertil 15 divisionstitler, 12 konferencefinaler (de seneste syv sæsoner i træk), 27 slutspilssejre og 12 sæsoner med mindst 12 sejre (otte i træk) i samme periode. Det er dominans på en måde, som ikke burde kunne lade sig gøre. Det er en tendens, som NFL aktivt forsøger at modarbejde med NFL Draften, hvor de mindst vindende hold i den forgange sæson vælger først, og hvor de dårligere hold på papiret belønnes med et lettere kampprogram. Derudover gør lønloftet og free agency det ekstremt svært at skabe et homogent hold uden svagheder, da holdene ikke har pengene til at bare at kunne hente lige nøjagtig den spiller, de ønsker. Alt med et mål om at skabe så meget lighed som muligt i ligaen.

Men det har ikke forhindret Patriots i være med, hvor det er allersjovest i næsten to årtier. Hverken Joe Montanas og Steve Youngs 49ers, Vince Lombardis Packers, Pittsburghs ’Steel Curtain’ eller 90’ernes Cowboys kan måle sig med det, som New England har leveret over de seneste 16 år. Det er dynastiet over dem alle.

Det famøse held og Patriots’ “dommertække”

Patriots’ succes år efter år efter år kan tilskrives mange faktorer, men først og fremmest er det kombinationen af Bill Belichick og Tom Brady. En fantastisk træner, som kan få rollespillere hos andre hold til at blive profiler i New England, og samtidig er uhørt dygtig til at sætte sit hold op til at tage modstanderens styrker væk. Når du samtidig har den største – og måske også bedste – quarterback nogensinde, har du et uhyggeligt mix.

Når du vinder et mesterskab, vil held og marginaler altid tilsmile dig i mindre eller højere grad undervejs, og det har naturligvis også været tilfældet med Patriots. Vi husker alle ’The Tuck Rule.’ Raiders’ Charles Woodson forcerede en Brady-fumble i Divisional Round i 2001-sæsonen. En turnover, der så godt som havde sikret Raiders sejren. Men bolden forblev på Patriots-hænder efter et besynderligt dommerkald, og New England vandt sin første Super Bowl tre uger senere.

Flere NFL-eksperter har siden påstået, at Patriots-dynastiet aldrig ville være blevet skabt uden den hjælpende hånd fra dommerne. Det er selvfølgelig umuligt at sige. Raiders blev i høj grad snydt, ja. Det kan vi ikke komme uden om. Og den fejldom har på en eller anden måde skabt en forståelse iblandt mange NFL-fans om, at New England har dommertække, og de spekulationer blussede igen op efter AFC-finalen, hvor Patriots blev hjulpet lidt på vej af et par kald. I det store og det hele er det ikke sandt, at Patriots har dommertække. New England vandt kampen, da de har været der så mange gange før og har en ufattelig erfaring, der kommer dem til gode i de situationer. De ved, at de kan komme tilbage, og de ved, hvordan de skal komme tilbage. Og de gjorde det som så mange gange før.

For at lige at runde den med held og dommerhjælp af, så husker jeg personligt to Super Bowls mod New York Giants, som Patriots kunne have vundet. I den første udgave kaster Eli Manning den her ’håber’ til David Tyree, der mirakuløst hiver bolden ind ved hjælp af sin hjelm. Ud over, hvor vanvittigt et spil det var, kunne nogle dommere sagtens have stoppet spillet og kaldt et sack af Manning, der var fuldstændig pakket ind af to forsvarsspillere, men på forunderlig vis vristede han sig fri til sidst og sendt bomben af sted. I Super Bowl XLVI – fire år senere – var det Mario Manningham, som med et fantastisk catch langs sidelinjen kickstartede endnu et Giants-comeback i finalekampen. Held går begge veje. Sådan er det i de store kampe.

Brady spiller ikke for evigt. Belichick coacher ikke for evigt. Og det dynasty, de har skabt, når snart sin ende. Jeg synes derfor, vi skal hylde og nyde, at to mænd kan skabe så meget succes på trods af NFLs ønske om at skabe en liga, hvor der konstant er udskiftning blandt de bedste hold. Det er fascinerende. Jeg forstår det irriterende, det semi-bitre, det frustrerende i at se det samme hold vinde år efter år. Der er intet galt i at blive træt af det. For mange gentagelser bliver kedeligt. Ethvert barn bliver på et tidspunkt træt af sit legetøj og vil have noget nyt. NFL-fans vil også have nyt.

Men for nu skal Patriots’ dominans anerkendes og værdsættes, for når det er slut, vil der opstå et tomrum i NFL, der ikke fyldes lige med det samme. Det er en fuldstændig objektiv konstatering.

De otte Super Bowls under Belichick, Brady og Kraft

Super Bowl XXXVI New England Patriots 20-17 St. Louis Rams
Super Bowl XXXVIII New England Patriots 32-29 Carolina Panthers
Super Bowl XXXIX New England Patriots 24-21 Philadelphia Eagles
Super Bowl XLII New England Patriots 14-17 New York Giants
Super Bowl XLVI New England Patriots 17-21 New York Giants
Super Bowl XLIX New England Patriots 28-24 Seattle Seahawks
Super Bowl LI New England Patriots 34-28 Atlanta Falcons
Super Bowl LII New England Patriots xx-xx Philadephia Eagles

 

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER

5 KOMMENTARER

  1. Klassisk omgang patriots fanboy “objektivitet”, ja, jeg er steelers mand men kan godt se andet er sort og gul.

    Belichick og Brady har bestemt ydet noget specielt i deres tid sammen i Foxborough. Men at sammenligne patriots med de største dynastier, vil aldrig blive aktuelt med de lyssky aktiviteter som er foregået i jagten på succes.

    Spygate alene diskvalificerer the Brady bunch.

  2. Fin klumme. Jeg er Giants-fan men alligevel meget enig i konklusionen. Også meget enig i at held/uheld plejer at gå lige op.
    Forstår dog ikke, at mange bliver ved med at betegne Manninghams catch i SB 46 som “held”. Men igen: jeg er Giants-fan. Er for så vidt frisk på at placere en del af “helmet-catch” i SB 42 under kategorien held, men Manninghams catch var blot et rigtig godt spil – og ikke mere held end Vinatieris gammewinners i SB 36 og 38, Santonio Holmes’ catch i SB 43 eller Amendolas sidste TD i søndags for den sags skyld.
    Personligt har jeg Patriots ret langt nede på listen over favorithold, men har stor respekt og kan kun tage hatten af for det, som de har præsteret over de sidste mange år – det er for vildt. Konspirationsteorier om dommertække m.v. er i mine øjne noget pjat – det er mest undskyldninger for at ens eget hold ikke spillede godt nok.
    Føler mig vildt priviligeret over Giants to SB sejre de sidste 10 år – mange oplever slet ikke den fornøjelse. Kan derfor næsten ikke forestille mig, hvordan det må være at være Patriots-fan – de må virkelig knibe sig selv i armen!
    God Super Bowl

  3. Mange tak for begge jeres kommentarer. I har fair pointer begge to.

    @Mick, jeg kan sagtens forstå, du føler, at “snydesagerne” bør farve billedet lidt. Det er umuligt at sige, om/i hvor høj grad Spygate hjalp Patriots, og DeFlategate var lidt en joke. NE blev straffet ved begge hændelser, det skal vi også huske, men fratagelse af Draft Pick(s) og karantæne til Brady har ikke stoppet dem. 8 SB-deltagelser og enten 5 eller 6 vundne er det største dynasti nogensinde.

    @Jesper, Jeg mener ikke, at Manninghams catch var held. Det var et fantastisk spil. Super kast af Manning – vildt godt fodarbejde og kropskontrol af Manninghams. Det er bare et spil, der normalt kun laves af de allerbedste receiver, og med al respekt for MM hører han ikke til i den kategori.

    Fedt at du er enig i mine pointer. Det glæder mig. Mvh. Alexander

    God Super Bowl til jer begge.

  4. Jeg anerkender jo netop at det er en flot præstation. Men uanset er der foregået ting i Foxborough, over flere omgange, som i min optik for tid og evighed vil sværte det såkaldte dynasti.
    Det er jo alt fra Spygate, til deflate gate som evarbesynderlig sag, the tuck rule, usædvanlig god dommertække fx mod Jacksonville på den fumble som bliver fløjtet af som ellers, med stor sandsynlighed, var returneret for touch down.

    Har respekt for deres måde igen og igen at gøre middelmådige spillere til stjerner, og den vinderkultur de har skabt. men deres eftermæle vil aldrig blive som de helt store, dertil har de selv sværtet deres historie for meget. Blot min optik, og ja jeg heppe på eagles til SB

  5. En Patriots fan der skriver en objektiv artikel om Patriots… er det ikke lidt det samme som en konspirationsteoretiker, der skriver en objektiv artikel om månelandingen i 1969? 😉

    Jeg er helt klart ikke Patriots fan. Det er jeg ikke fordi jeg lidt for mange gange har set et Patriots hold, der spiller middelmådigt – grænsende til dårligt… og som så alligevel har vundet til sidst. Typisk assisteret af en god portion held og tvivlsomme dommerkald.
    Det er ikke sådan et godt hold spiller og vinder.

    Et godt hold spiller på niveau hele kampen igennem. Når to gode hold mødes, så vil kampen være tæt og bølge frem og tilbage. Det er fint. Det er jævnbyrdigt og kan gå begge veje.

    Men et godt hold er kommer ikke gang på gang bagud 146-10 for så alligevel og vinde kampen på 137 imodsagte points i de sidste 8 minutter af kampen. Det sker kun hvis man er heldig. MEGET heldig.

    (Ja ja… 146-10 er en opdigtet score… men I forstår meningen 😉 )

Comments are closed.