Opgøret mellem Chiefs og Steelers er i dag blevet rykket til klokken 02:20 i nat, dansk tid, grundet vejret i Missouri. Fremover kan det dog blive fast tradition, at der bliver spillet Sunday Night-kampe, i slutspillet.
Vi kender det fra grundspillet, hvor der hver uge har været en Sunday Night-kamp. For os danske fans har det kostet meget nattesøvn, og i fremtiden skal vi måske også vænne os til, at det også er realiteten i slutspillet.
Det har ellers været tradition, at der om lørdagen vil blive spillet kampe klokken 22:25 og 02:15 dansk tid, ligesom i går. Mens der om søndagen vil blive spillet kampe klokken 19:00 og 22:25. Det er altså dét, som vil blive rykket nu, hvis nattens kamp viser sig at være en succes.
Det melder ESPNs Adam Schefter ud. Samtidig viser tal også, at der er flere folk i USA som ser disse Night-kampe, i stedet for når de ligger midt på dagen lokal tid. Samtidig er Sunday Night Football-programmet det tredje mest sete show i USA.