Der er masser på spil søndag aften hvor fire ud af 12 kampe er revancheopgør fra tidligere på sæsonen.  

Husk, at du kan skrive dig op til GamePass via Gul Klud – på den måde er du med til at støtte vores arbejde. Og ellers er der hele seks kampe på dansk tv, hvis man har adgang til TV2.

Her får du fem linjer om hver kamp – plus det løse!

Browns – Steelers kl. 19.00

Deshaun Watson er færdig for i år, og Browns må ty til D.T.R. Dorian Thompson-Robinson. Robinson har to gange tidligere været i aktion i år – begge gange endte det med nederlag til Browns. 

Med DRT på quarterback er der chance for, at Steelers for første gang i sæsonen skaffer flere yards end deres modstander. I ni kampe i streg, har Steelers haft færre yards ved slutfløjtet end modstanderen – alligevel har holdet fra Pennsylvania seks sejre. 

Browns offensive linje kommer på overarbejde, når de skal beskytte DRT. Alex Highsmith og T.J. Watt er blandt ligaens farligste pass rushere.

Lions – Bears kl. 19:00

Vi skal tilbage til 1993 for at finde Lions seneste divisionstitel. Dengang hed det NFC Central, og udover de nuværende divisionsrivaler lå også Tampa Bay Buccaneers i divisionen. 

30 år senere har Lions et fast greb på divisionen, og med en divisionssejr over Bears kan de skabe et pusterum på to sejre ned til Vikings, der er eneste forhindring mod divisionstitlen. 

Læs også: Joe Burrow færdig for sæsonen

Bears får forstærkninger i form af Justin Fields, der kommer tilbage fra skade – men Lions bør stadig klare skærene. De er 7,5 point favoritter. 

Packers – Chargers kl. 19:00

Packers har et af ligaens bedste kasteforsvar, hvis man måler antallet af tilladte yards gennem luften i de seneste to kampe. 

130 yards mod Rams og 126 yards mod Steelers. 

At det så er mod to af ligaens mindst produktive quarterbacks viser jo bare, at volumenstats ikke kan bruges til noget som helst – og stimen bliver helt klart brudt, når Justin Herbert og Keenan Allen kommer til byen. 

Hvis vi skal holde øje med volumen, så er Packers wide receiver Jayden Reed et godt bud. Kun Tyreek Hill har flere catches, der er gået for mere end 30 yards. Kommer der eksplosive spil fra Packers, kommer det fra ham. 

Dolphins – Raiders kl. 19:00

Bills startede som lyn og torden, men med tre nederlag i de seneste fire opgør, er døren åbnet på vid gab for Miami Dolphins. 

Hvis de kan overvinde Las Vegas Raiders – eller snarere.. Når de har vundet over Las Vegas Raiders fører de divisionen med to kampe. Det burde være nok med tanke på, at de møder Jets og Commanders i de efterfølgende to uger. 

Læs også: 10 svar vi leder efter i 11. spillerunde

Raiders ligger egentlig meget godt til i AFC West, men når ens sejre kommer mod Jets, Giants og Patriots, så er det svært at tage dem virkelig seriøst. 

Commanders – Giants kl. 19:00

Sam Howell har stadig kurs mod rekorden for flest sacks, mens hans tempo er sat noget ned. Med “kun” syv sacks i de seneste tre kampe, er han nu oppe på 47 sacks. Med nuværende rate rammer han 80 sacks i sæsonen – fire mere end David Carrs rekord fra 2002. 

Giants kommer dog ikke til at bidrage meget på den konto – 15 sacks i sæsonen er kun gjort dårligere af Chicago Bears. Det er ikke fordi Giants ikke kan sætte pres på modstanderen – De skaber pres på ca. hvert femte offensive spil, hvilket er middel i ligaen. 

De får bare ikke afsluttet det. 

Panthers – Cowboys kl. 19:00

Cowboys levede op til sidste uges favoritværdighed, da de smadrede Giants med 49-17. Giants er – mål på PFF karakter – ligaens dårligste hold, og Cowboys får i denne uge endnu en foræring, når de skal møde Carolina Panthers – ligaens næstdårligste hold målt på PFF karakter og det eneste hold med kun én sejr. 

Læs også: Cowboys-linebacker færdig for sæsonen

Cowboys var sidste uge favorit med 17 point – i denne uge må de nøjes med at være favorit med 10,5. 

Jaguars – Titans kl. 19:00

Jaguars er i et overraskende tæt parløb med Houston Texans om at vinde divisionen. En sejr mod Titans ville give et vigtig divisionssejr, og det er heller ikke helt utænkeligt, at de kan hente den. 

Jags har vundet fem af de seneste seks kampe – kun afbrudt af et enkelt nederlag til 49ers. Hos Titans er den bedste nyhed, at quarterback Tannehill er blevet sin skade kvit, og dermed er tilbage som backup for Will Levis. 

Levis havde været en god kandidat til sackrekorden, hvis han havde startet fra uge 1. Over de seneste tre kampe, har han været i græsset hele 10 gange.

Texans – Cardinals kl. 19:00

Og apropos Houston Texans. 

C.J. Stroud har gang i en af de mere imponerende rookiesæsoner, som vi nogensinde har set. Han og chefræner Demeco Ryans har fået Texans tilbage på rette spor efter tre miserable sæsoner, og det ser meget, meget lovende ud. 

Læs også: Hjalte Froholdt møder Ryans’ brandvarme Texans

Hos Cardinals er Kyler Murray tilbage på banen – sidste uge blev det til en comeback-sejr i sidste sekund, og selvom det var på billig baggrund mod Falcons, så er Cardinals et helt andet hold med Murray. Texans er dog stadig store favoritter. 

Næste side: Gensyn, gensyn og flere gensyn i de sene opgør ➡️