De bedste picks i hver draft siden år 2000

    0

    Aaron Rodgers, Ed Reed og Rob Gronkowski er blot nogle af de bedste picks gennem de sidste 20 år. Her får du vores bud på det bedste pick i hver draft i dette årtusinde.

    Der er altid stor debat og uenighed inden en draft, men sjældent ret meget at rafle om 5-10 år senere, når det kommer til at vurdere en draft og hvilken spiller, der var årets fund.

    Her har vi valgt at kigge på de bedste picks i dette årtusinde. Og det er ikke nødvendigvis den bedste spiller, men det pick, der har givet størst værdi, hvor vi altså også tager placering i draften med.

    For hvert år har vi valgt én spiller ud, og så suppleret med et par spillere i hver årgang, der fortjener at blive nævnt.

    Vi lægger ud med en af NFL-historiens bedste runningbacks, som aldrig vandt Super Bowl.

    2001 
    LaDainian Tomlinson (RB, TCU)
    San Diego Chargers
    1. runde, pick 5

    Af alle spillere draftet siden år 2000 er det bedste pick kun at finde i top 5 en enkelt gang, og det er LaDainian Tomlinson. 

    Han var den komplette runningback med evnen til at lave et stort play ud af ingenting. Ikke bare kunne han løbe bolden, han havde også to sæsoner, hvor han greb over 100 bolde, og nå ja, så kastede han også syv touchdowns i 11-årige karriere. 

    Med over 1800 yards løb og 31 touchdowns i alt var hans 2006-sæson var så spektakulær, at han blev kåret til ligaens MVP, og han blev også valgt til NFLs udvalgte hold for 2000-tallet.   

    Hans 162 touchdowns i karrieren er kun overgået af Jerry Rice og Emmitt Smith, men i modsætning til de to nåede eller vandt L.T. aldrig en Super Bowl. 

    Special mention:
    Det er selvfølgelig svært at komme udenom Drew Brees. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg først tilføjer ham efter artiklens udgivelse på baggrund af flere henvendelser på twitter, der med rette peger på ham som det bedste pick fra 2001.

    Også Steve Hutchinson skal nævnes. Valgt i 1. runde med pick 17. Guard for Seattle Seahawks og Minnesota Vikings, der i næsten et årti var betragtet som NFLs bedste guard og efter karrieren er blevet valgt ind i Hall of Fame.  

    Næste side: Historiens måske bedste safety