De bedste picks i hver draft siden år 2000

    0

    2002
    Ed Reed (S, Miami)
    Baltimore Ravens
    1. runde, pick 24

    “80% af jorden er dækket af vand. Resten er dækket af Ed Reed.” 

    Det her er måske min yndlings-safety ever, ever. Og skulle jeg lave alletiders bedste NFL-hold, så vil Ed Reed være svær at komme udenom.  

    Han var både hardhitter, uhyggelig i opdækning, returner og en mester i interceptions. Hans 64 stk i karrieren er syvende-flest i NFL-historien. Sammen med Ray Lewis gjorde hans tilstedeværelse Ravens forsvar til et af ligaens bedste i et årti, og de to vandt Super Bowl 47 sammen i 2013.

    Ikke blot var Reed en suveræn spiller, men han var faktisk med til at revitalisere safety-positionen, der siden hans indtræden i ligaen er blevet meget mere værdifuld og alsidig.  

    Han blev kåret til Defensive Player of the Year i 2014, og i karrieren spillede han med i ni Pro Bowls og var All-Pro fem gange. Han var med på årtiets NFL-hod for 2000-tallet og er valgt ind i såvel Ravens Hall of Fame, som College Football Hall of Fame og NFLs Hall of Fame. 

    Special mention:
    Ingen andre fra 2002 er indvalgt i NFLs Hall of Fame, men der var stadig et par dygtige spillere i årgangen, som f.eks. OLB Dwight Freeney, TE Jeremy Shockey og DE Julius Peppers,.

    Næste side: En bedre spiller end kommentator