De bedste picks i hver draft siden år 2000

    0

    2020
    Justin Jefferson (WR, LSU)
    Minnesota Vikings
    1. runde, pick 22

    Vikings havde lige sagt farvel til Stefon Diggs (der også er med på denne liste) og stod med et akut hul på receiver-positionen. De tre super-studs (Henry Ruggs, Jerry Jeudy og CeeDee Lamb) gik som forventeligt, inden Vikings kom til, men klubben kunne ikke tro sine egne øjne, da Eagles valgte Jaelen Reagor med pick 21. Vikings nærmest løb til podiet og valgte Jefferson med picket efter, og hans 2020-sæson gik over i historien. 

    Han blev valgt til både Pro Bowl og All Pro i sin første sæson, hvilket ikke var sket i NFL siden  Randy Moss i 1998 (som også blev draftet af Vikings sent i første runde).

    Jeffersons 1.400 yards var rookie rekord i Super Bowl æraen. Det kunne faktisk være blevet til endnu mere, for han greb kun 19 bolde i sine første fem kampe, inden Vikings opdagede, hvad de havde mellem hænderne.        

    Special mention:
    Det er stadig svært at spå om, hvem der kommer til at være stjerner i årgang 2020, men Bengals håber selvfølgelig på, at QB Joe Burrow, som de tog først af alle, kommer sig ovenpå sin korsbåndsskade. Washington valgte DE Chase Young med pick 2, og han ligner allerede en stjerne, og det samme må siges om QB Justin Herbert, som Chargers valgte med pick 6.

    Også de to offensive tackles Mekhi Becton med pick 11 til Jets og Tristan Wirfs med pick 13 havde flotte rookie-sæsoner. Sidstnævnte startede og vandt Super Bowl LV med Buccaneers.

    Næste side: Bonus: Er det NFL-historiens pick?