Søndag blev Paris og Frankrig det seneste tiltag på NFLs internationale kalender. Og det var en tres magnifiiiique oplevelse.
Gul Klud, Paris
De internationale kampe har en helt særlig stemning over sig, og især når NFL indtager et nyt land, sørger de for at respektere den lokale kultur og gøre oplevelsen på stadion til en blanding mellem lokale traditioner og en normal NFL-kamp.
Sådan har det været i London i mange år. NFL i München og Berlin er noget ganske særligt. Stemningen sidste år i Dublin var unik, og det samme gjaldt debutkampen i Madrid sidste år.
I år var turen kommet til Paris, og det var simpelthen bare et gennemført kulturelt indtog. Nærmest en slags mini Super Bowl med pregame og halftime show, samt underholdning undervejs.
Musik skal der til
I den ene ende af stadion underholdt hornorkestret The Soul Rebels i reklamepauserne med en blanding af amerikansk soul og europæiske hits. De spillede endda meget uortodokst den amerikanske nationalmelodi instrumentalt inden kampen.
Den fransk-camerounske sangerinde Nina Tonji stod for en gåsehudsfremkaldende udgave af den franske nationalmelodi La Marseillaise.
Og når bandet ikke lige spillede, bragede der kendte franske toner ud gennem højttalerne som Daft Punk, Stromae og sågar Edith Piaf.
Havde du for 20 år siden fortalt min mor, der var kæmpe fan, at Edith Piaf og NFL skulle gå hånd i hånd i Paris, så havde hun med garanti været på plads på lægterne. Desværre er ingen af de to kvinder her længere.
I kampprogrammet blev Aaron Rodgers omtalt som Le Quarterback. I pausen var Burna Boy hovednavnet. Det er ikke længe siden han som den første afrikanske kunstner udsolgte Stade de France med 80.000 tilskuere, og søndag fik han genkald foran nogenlunde det samme antal NFL-fans.
Geaux Saints
New Orleans Saints er ikke et tilfældigt valg til at åbne NFLs franske bal.
Forbindelsen mellem New Orleans og Frankrig går flere hundrede år tilbage, og byen er opkaldt efter den franske by Orléans, der ligger lidt over 100 km sydvest for Paris.
Og selvom La Nouvelle-Orléans (Det nye Orléans) senere blev spansk og sidenhen naturligvis amerikansk og omdøbt til New Orleans, så har den bevaret sin franske forbindelse.
Deres logo er den franske lilje, og samtidig ynder de at stave ting på fransk, så f.eks. Go bliver til Geaux… og overalt på Stade de France var der i dag skilte med Geaux Saints.
Saints maskot Gumbo the Dog havde i dagens anledning fået en fransk fætter og kusine Louis og Lilly. På storskærmen stod der Allez Les Saints.
Ja, selv cheerleadernes velkendte skilte med Make Some Noise skilte ændret til Faite de Bruit!
Uden mad og drikke
Både New Orleans og Paris er kendt langt ud over byernes postnumre for deres urimeligt gode mad. Så hvorfor ikke gøre fælles front, når disse to kulinariske metropoler skulle mødes?
Paris-bageriet The French Bastards har op til kampen lavet særlige football-kiks med fransk smør, chokolade og NFL-motiver, mens den officielle tailgate tidligere på dagen kombinerede en klassisk pariserbrunch med amerikanske sliders og bagels.
Selv spillerne har selv taget kulturudvekslingen ganske bogstaveligt. Nogle mere end andre…
Steelers-safety Jaquan Brisker valgte at tage hele vejen til Paris for at gå på McDonalds, mens andre spillere nød det søde liv i byernes by med champagne, Gucci-shopping, middag på Lafayette og de obligatoriske billeder foran Eiffeltårnet.
Lidt ærgerligt så blev NFLs arrangementer i Paris i dagene op til kampdag forstyrret af de mange demonstrationer, men det ændrede ikke på opfattelsen af en succesfuld første kamp i Frankrig.
Mon ikke Le NFL snart er tilbage i byernes by?
Bienvenue!
